Hvem vil være det danske svar på New York Times´ R&D Lab?

Umiddelbart ser visualiseringerne fra "Delta" en smule syrede ud, men de anvendes nu aktivt af mediehuset til at forstå brugsmønstre på hjemmesiden.

Umiddelbart ser visualiseringerne fra “Delta” en smule syrede ud, men de anvendes nu aktivt af mediehuset til at forstå brugsmønstre på hjemmesiden.

Hvis du har besøgt The New York Times´ Research and Development Lab, ved du, hvordan udsigt kan tage pusten fra én: Ikke alene har R&D Lab til huse øverst i Times-bygningen på 8th Avenue med en fabelagtig udsigt over Central Park og det meste af Manhattan. Men Lab´ens udstillingsdel indeholder desuden et kig ind i fremtiden, der også kan få én til at glemme at trække vejret.

 

 

Our mission is trying to look around corners. We identify, explore and demonstrate changes in media technologies that will impact our business and the customers we serve,

indledte Executive Director Matthew Boggie sin præsentation af Lab´ens seneste projekter.

Herefter tog han os igennem en række nyudviklede redskaber, der alle har til formål enten at hjælpe mediehuset med at forstå brugerne bedre – eller at bedrive stærkere og mere nyttig journalistik. Alt sammen ved at udnytte og udvikle på nye digitale teknologier.

Blandt de mange interessante projekter var:

  • Delta: Visualisering af real time data fra brugernes navigation på The New York Times´ hjemmeside overalt i verden
  • Editor: Et system der gør det lettere og mere effektivt at tagge nyhedsartikler så de let kan knyttes til andet redaktionelt indhold (læs mere her)
  • Chronicle: Et redskab til at spore ændringer i sprogbrug over tid i New York Times´ artikler
  • Particles: Et koncept til ”dekonstruktion” af artikler i mindre enheder, der kan samles i mange forskellige kombinationer, afhængig af det journalistiske behov

Hvem vil være digital frontløber i Danmark?

Creative Director Alexis Lloyd præsenterer værktøjet "Chronicle", der kan hjælpe til at analysere forskellig sprogbrug i journalistikken over tid.

Creative Director Alexis Lloyd præsenterer værktøjet “Chronicle”, der kan hjælpe til at analysere forskellig sprogbrug i journalistikken over tid.

Efter en gennemgang af de omkring 10 mest interessante projekter i R&D Lab er man en smule rundtosset over, hvordan ny teknologi vil forandre den måde vi modtager og anvender information på.

Men helt klart står det til gengæld, hvor generøse The New York Times er med at videreformidle den viden, mediehuset selv har brugt mange ressourcer på at opnå. De nye digitale værktøjer lægges åbent frem – og flere er udviklet i open source-kode, så det umiddelbart er muligt at udvikle videre på dem.

Så tænker man: The New York Times er naturligvis en spydspids i amerikansk journalistik med flere ressourcer end de fleste. Det kunne være herligt, om dansk journalistik havde en tilsvarende digital frontløber med ressourcer til at udvikle og lyst til at dele.

DR Nyheder X

Tanken falder naturligvis først på Danmarks Radio, som har ressourcerne til at udvikle nyt og positionen til at kunne dele gavmildt med resten af mediebranchen. Og jo, der er jo faktisk spændende nyt fra DR-Byen: ”DR Nyheder X” er et interessant udviklings-koncept, der tilsyneladende gør det til en dyd at udvikle både hurtigt og med skarpt fokus på brugernes behov. Netop to af de features, der også kendetegner produktudvikling i de nye, rent digitale mediehuse som for eksempel Mashable og Vox Media.

Hør her den ene af de to chefer i DR Nyheder X, Naja Nielsen, fortælle om konceptet – her på Norsk Redaktørforenings efterårsmøde 2015.

Desuden kan du om kort tid møde og høre Naja Nielsen og Jacob Bøtter fortælle om arbejdet med konceptudvikling i DR på et møde arrangeret af DONA, Danish Online News Association, i København d. 11. april.

Efter sigende har DR Nyheder X det sidste års tid arbejdet med hele 9 forskellige koncepter. Jeg har søgt rundt omkring på nettet for at finde omtale eller beskrivelse af nogle af koncepterne eller innovationsenheden som sådan. Uden held.

Så hermed en opfordring: Forhåbentlig vil DR Nyheder X kunne blive en fornyelseskraft i den danske medieverden, akkurat som The New York Times´ R&D Lab er det i USA. Vi glæder os til at se og høre mere om, hvad I har arbejdet med, og hvad I har fundet ud af.

Bonusinfo

 The New York Times´ R&D Lab har 7 ansatte, hovedsagelig folk med baggrund i user experience design.

Hvorfor svarer journalisterne ikke?

Jeg fik for et par dage siden en email fra en engageret borger, jeg har mødt i forbindelse med et projekt om lokale medier, jeg laver for Kulturstyrelsen. Afsenderen skrev blandt andet:

Jeg har en del gange skrevet og kommet med (også efter andres mening) gode konstruktive forslag og ideer til forbedring af forskellige ting her i vores kommune. Jeg har også tidligere mailet til journalister og lokalredaktør, med ideer, forslag og tanker. Der er aldrig nogen der vender tilbage?? Hvordan får man dem til at reagere??? og hvorfor reagerer de mon ikke??

Jeg vil ikke her nævne mandens navn, eller den by han bor i. Jeg kan kun sige, at han virker vidende og engageret i den by, han bor i. Men han er, som det måske kan læses, også lidt frustreret over, at han har svært ved at komme i dialog. Hverken lokalpolitikere eller lokal-journalister reagerer på hans forslag.

Jeg svarede ham, at jeg ikke forstår, at journalister og lokalredaktør ikke svarer. Lokaljournalistikken lever i høj grad for – og af – lokalt engagerede borgere. Deres engagement vil ofte blive yderligere styrket af at have et konstruktivt og interesseret journalistisk medspil. Indtil et vist punkt selvfølgelig.

Det er desværre ikke første gang, jeg har hørt om, at mediehusene har svært ved at svare.

Jeg har hørt journalister sige, at de ikke har tid til at svare på henvendelser fra læserne om “alt muligt”. Ved også godt at nogle henvendelser kan karakteriseres som “brok”. Men langt de fleste, tror jeg, er folk som ovennævnte, som bare gerne vil bidrage med “ideer, forslag og tanker”, som han skriver.

Tiderne skifter, og en del af de nye tider er forventninger om øget dialog. “The people formerly known as the audience”, kaldte den amerikanske journalistik-professor dem. De folk der finder det helt naturligt at interagere med journalistikken. Og der bliver sandsynligvis stadig flere af dem.

Jeg tror, der både vil være god journalistik og god forretning i at organisere arbejdet på en måde, så der er tid til at svare folk som ham her.

Skriv meget gerne en kommentar her nedenfor.

“Raqqa: An inside story”: Digital storytelling hos Mashable

Skærmbillede 2015-12-18 kl. 19.57.51Hvis storytelling handler om at få folk til at forstå, måske ligefrem føle sig berørt, så var det akkurat, hvad Louise Roug og hendes kolleger gjorde med Raqqa: An inside story. Den historie viste, hvad digitale medier kan, når journalister arbejder sammen med programmører og visuelle folk.

Da vi med kurset New York – nye medier og metoder besøgte Global News Editor Louise Roug hos Mashable i november, var det naturligt at tale om historien, der tydeligvis havde fyldt rigtig meget i løbet af sommeren 2015. Selvom mange så småt var ved at blive immune overfor de løbende triste nyheder fra Syrien, fik Raqqa: An inside story alligevel meget stor gennemslagskraft og er blevet set og læst rigtig meget.

Eksemplet viser essensen af, hvad Mashable prøver at gøre: Redaktionen vil lige så gerne informere, som man vil underholde og inspirere. Men er samtidig meget bevidst om, at brugerne er ”a young tech savvy audience”.

Det 120 personer store mediehus med hjemsted på Manhattan er kendt for mange utraditionelle eksperimenter med digital historiefortælling, blandt andet en visualisering af det engelske parlament bygget i Lego  og denne historie om bøsser og lesbiske par op til den irske afstemning om homo-vielser.

Brugernes fotos som udgangspunkt

Netop udviklingen i Syrien har for Mashable været et svært emne at behandle godt, akkurat som det er svært for de fleste andre medier. Omvendt er området lidt et hjertebarn for Louise Roug, som tidligere har været korrespondent i Irak.

Især har det været svært at visualisere krigen i Syrien, da der er sparsomt med visuelt materiale, og det der findes, ofte er af tvivlsom oprindelse. Det besluttede Louise Roug og kollega Megan Specia (tidligere Storyful) at gøre noget ved.

”Syrien er jo en kæmpe historie, også for os. Men den er svær at fortælle. Fotografer har jo ingen adgang. Der er jo en masse brugerskabt materiale ude, men groft sagt er det som oftest ikke særlig interessant. De er ikke professionelle fortællere. Materialet findes, men det er ikke så let at gå til for almindelige mennesker.”

De to gik på jagt efter materiale fra byen Raqqa og fandt frem til gruppen Raqqa´s stilfærdige nedslagtning, som de to vurderede som en pålidelig kilde til visuelt materiale. I Tyrkiet fandt de frem til et tidligere medlem af gruppen, som endte med at blive deres nøglekilde.

Udført af Mashable Collective

I alt 10-12 timers interview med den syriske mand, hvis identitet forbliver anonym af hensyn til hans familie i Syrien, blev kogt ned til et storyboard for en animationsfilm på godt 3 minutter.

”Vi havde et meget stort materiale til rådighed, som vi har fået verificeret, før vi gik i gang. Vi talte utrolig meget om, hvad det var vi forsøgte at fortælle”, forklarer Louise Roug.

Der var ikke meget tid til projektet i en travl hverdag på Mashable, så det er blevet til i pauser og om aftenen over en periode på 6 måneder. I den sidste del af forløbet i samarbejde med de visuelle folk i gruppen Mashable Collective,  en intern gruppe af eksperimenterende og teknologi-kyndige folk, der udførte animationsarbejdet på basis af det visuelle materiale fra Raqqa og oplægget fra Louise Roug og Megan Specia.

Spørgsmål til Louise Roug

”Tre et halvt minut! Kan brugerne ikke holde opmærksomheden fanget længere”, lød spørgsmålet til Louise Roug.

”Det lyder så negativt. Det er meget få historier, der kræver 10.000 ord. Vores erfaring er, at 2-3 minutter er så lang tid, folk ønsker at se en video. Vi lagde den også ud som longform i ren tekst. Desuden fik vi lavet en arabisk oversættelse. Det gav os en masse respons fra den del af verden.”

”Hvad ville I have ud af at producere historien?”

”Vi ville undersøge formatet. Finde ud af hvad vi kunne lære. Det handler rigtig meget om at eksperimentere her på Mashable”, svarede hun.

Netop på dagen, hvor vi besøgte Mashable, fremviste Louise Roug med stolthed en anden aktuel historie, nemlig førnævnte Megan Specias reportage fra den græske ø Lesbos, som tusindvis af flygtninge er søgt til på deres vej mod Europa.

Også denne historie fik meget stor opmærksomhed i nyhedsstrømmen. Igen var formlen en stærk journalistisk visuelt båret historie fortalt grundigt – til et digitalt publikum, som godt vil fordybe sig.

Yderligere materiale

The Poynter Institute har fortalt om Raqqa-projektet her
Journalism i England har samlet gode eksempler på utraditionel storytelling hos Mashable

Flere blogposts følger de kommende dage om udviklingen i digital journalistik, baseret på kurset “New York – Nye medier og metoder”

 

 

Webudvikling på 3F: Sådan kan du gå fra tro til viden

Denne artikel er skrevet af Susanne Fasting og Karin Skolnik, Kommunikationsafdelingen i 3F. De har været ankerpersoner på en langsigtet og omfattende udviklingsproces, der har ført en helt ny hjemmeside med sig, 3f.dk – med ny indholdsstruktur, måde at skrive artikler på osv. Alt sammen baseret på grundig analyse af brugermønstre.

Ved du, om dine brugere kan finde rundt på din hjemmeside, og om de kan forstå teksterne? Hvis ikke, bør du undersøge det. Du vil helt sikkert blive klogere.

Et såkaldt heatmap af, hvad brugerne så på allerførst, da de gik ind på 3f.dk på mobilen under testen i foråret 2015.

Et såkaldt heatmap af, hvad brugerne så på allerførst, da de gik ind på 3f.dk på mobilen under testen i foråret 2015.

Uden brug af statistikker suppleret med brugerundersøgelser af din hjemmeside kan du ikke være sikker på, at dine brugere kan finde det, de søger, eller om din hjemmeside skaber merværdi.

3F’s Kommunikationsafdeling har siden 2008 regelmæssigt foretaget brugerundersøgelser, blandt andet tre eyetracktests, senest i februar 2015. Desuden overvåger vi løbende vores sites via søgestatistikkerne fra Google Analytics og Webmaster Tools.

Overvågning og test er derfor en løbende proces for at optimere hjemmesiden, men sat i system behøver det ikke at være tidskrævende. Udtræk fra statistikkerne tager ikke lang tid, når man ved, hvordan man skal gøre. Og en brugertest kan gennemføres med 6-8 testpersoner med et samlet tidsforbrug på 3-4 dages arbejde. Det er et lavt tidsforbrug i forhold til udbyttet.

Statistikker, målinger og undersøgelser fordrer naturligvis, at man handler på dem. Ellers kan det være lige meget. Men vores erfaring er, at vi ofte kan få en stor effekt af simple ændringer, som ikke kræver dyre udviklertimer.

Statistikker og brugerundersøgelser kan gå hånd i hånd
”Det er da overraskende, at vi har så mange klik på denne del af 3f.dk”. Sådan undrede vi os over et udtræk fra statistikken. Der kunne være to forklaringer: Enten havde vi taget fejl, når vi tænkte, at denne side ikke var særlig vigtig for brugerne. Eller også var der noget galt med navigationen.

Brugertesten viste, at det sidste var tilfældet. Vi havde lavet et link i teksten, som sendte brugerne på afveje. Væk med linket, og søgestatistikkerne viste efterfølgende en stor nedgang i besøg på den side, der var linket til og længere tidsforbrug på siden, hvor vi forventede, at brugerne ville hente information.

Se på sitet med brugernes øjne
Statistikkerne er gode indikatorer for brugeradfærden på sitet, men de kan ikke stå alene. Du må se, hvad brugeren rent faktisk gør.

I den seneste brugertest af 3f.dk stillede vi 17 enslydende opgaver til brugerne. Ved at se på, hvordan de løste disse opgaver, fik vi en række værdifulde informationer om, hvad der fungerede, og hvor vi skulle ændre.

For eksempel viste testen, at der manglede nogle vigtige emner i vores topmenu, og det ene af topmenuens emner omdøbte vi, fordi det ikke tydeligt viste brugerne, hvad emnet indeholdt.

Det er også vigtigt at gennemføre brugertesten på både pc, mobil og tablet. Måske fungerer indholdet fint på pc, men ikke på mobilen.

God søgning og navigation
Til gengæld fik vi også vigtig information om, at væsentlige elementer på vores hjemmeside fungerede. Brugerne fik for eksempel meningsfyldte søgeresultater.

3f.dk indeholder informationstekster og ikke journalistiske artikler. De ligger på et andet site. Og testen viste, at det giver gode søgninger og opfylder brugernes behov.

Vi kunne også konstatere, at brugerne nemt fandt vigtige oplysninger: Meld dig ind, find dit fag, find din afdeling, skriv til 3F og find oplysninger om dagpenge.

Eyetrack versus tænke-højt
Vi gennemførte brugertesten som en eyetracktest, altså hvor man registrerer brugerens øjebevægelser. Den blev kombineret med en retrospektiv tænke-højt-test, hvor vi i et andet rum fulgte brugernes løsning af opgaverne. Og så afsluttede vi med et spørgeskema, hvor vi kunne spørge ind til brugernes adfærd.

Mindre kan gøre det. Vil du udelukkende undersøge navigationen på hjemmesiden, får du rigtig meget information ved en tænke-højt-test.

Skal du derimod teste, hvordan dine brugere læser tekster, er en eyetracktest rigtig god, fordi den meget tydeligt afslører læsehastighed og læsemønster. Herved kan du for eksempel se, om teksten er svær at læse, om den er overskuelig og om der er noget, brugeren slet ikke får øje på.

Denne artikel bliver en del af en rapport, der udkommer efter nytår, om den seneste brugertest gennemført i foråret 2015, bl.a. om læsning og navigation på mobilen. 

Langelandsbillederne i Politiken

16. august bragte Politiken et foto-essay fra Langeland. Den efterfølgende reaktion fra mange af borgerne på Langeland kom bag på Politikens medarbejdere og ledelse, og der blev holdt et dialogmøde i Rudkøbing. Politiken tilbød senere, at langelænderne kunne komme til orde i avisen med et lignende fotoessay baseret på deres egne fotos. Det blev bragt den 25. oktober.

Sagen er blevet genstand for stor debat om journalistikkens kraft og ansvar for de mennesker, der bliver taget under behandling. Fotojournalist Klaus Madsen har skrevet dette indlæg om sagen.

Tekst: Klaus Madsen

Rubrik og bærende foto i Politikens foto-essay fra Langeland i august 2015.

Rubrik og bærende foto i Politikens foto-essay fra Langeland i august 2015.

Jonas Engels billedserie fra Langeland i Politiken har fået skarpe reaktioner på øen. Politikens fotochef har kvitteret med en udtalelse om, at det er beviset for at billedjournalistik kan skabe debat. Hans påstand er bevist, og skal på ingen måde modsiges.

Ingen diskussion om, at billederne er flotte.

De er så flotte, at æstetikken i billederne, opbygning og teknik, jo ganske skygger for fortællingen. Mennesker bliver pakket ind billedernes usigelige renhed.

På Langeland reagerer man mod ”komme til byen journalistik”. Mennesker og deres omgivelser bliver til en karikatur. Det, man forsøger at gøre til sandhed, bliver til en karikatur, og ingen ønsker, uden at vide det, at spille en rolle i et karikaturspil.

Når man holder mennesker ud i strakt arm, kommer man aldrig ind til den gode historie. Det bliver blot til den historie man som fotojournalist tager på rejsen, og blot søger efter brugbare illustrationer til.

Når man bogstavelig talt lefler for en bestemt billedstil kan det gå galt. Det er ikke bare en floskel, når man siger at ”alle mennesker har en historie”.

Det bliver til en floskel, når man har tænkt historien inden mennesket får lejlighed til at fortælle. Så når man aldrig ind i fortællingen.

Billederne og fortællingen fra Langeland ligner mistænkeligt resultatet af et fordomsfuldt redaktionsmøde, hvor en god ide bliver sat på et helt galt spor.

Når mennesker ikke kan identificere sig med en fortælling mister fortællingen sin værdi. Så er troværdigheden væk, og det har absolut intet at gøre med om det er en positiv eller negativ fortælling.

Forleden bragte Politiken Søndag en ny serie Langelandsbilleder, der denne gang var taget af folk på Langeland. Samme søndag mødte avisens ledelse op på Langeland til et møde med de, der følte sig udstillet og krænket.

Det er svært at se meningen med at holde en fotojournalistisk fortælling op mod billeder, som velmenende mennesker har taget. Det giver indtryk af en redaktion, der enten vil gøre grin med amatørbillederne, eller skaffe sig et forsinket alibi for en fordomsfuld beslutning.

Journalistikkens afstand til læserne

Det er som om journalister og journalistikken har forskanset sig i en
boble og gennem boblens skrøbelige gennemsigtighed betragter verden -
også på Langeland.

Ingen ønsker at anfægte den journalistiske frihed.

Ingen ønsker at anfægte retten til at føle sig hængt som borger på Langeland.

Ingen skal anfægte fotojournalistens ret til at fortælle sin helt egen historie om Langeland.

Ingen skal anfægte langlændernes ret til at at føle sig krænket.

Derfor er “Langelandsbilleder” et godt eksempel på, hvor langt journalistikken kan bevæge sig fra de mennesker, som skal se, læse og helst betale.

Reaktionen på “Langelandsbilleder” er vel første gang utilfredshed og utryghed over journalistikken kommer klart til udtryk. De fleste mennesker har reageret blot ved at lade være med at betale næste kvartals girokort.

Svensk analyse: Mediekoncerner er mindre lønsomme

Snakken har gået de seneste dage oven på nyheden om Jysk Fynske Mediers overtagelse af Midtjyske Medier. Der har været masser af gætterier og vurderinger af, om det nu også er en god idé.

Hvis man kun snakker rå økonomi, så er det ikke sikkert, at den nye næststørste danske mediekoncern vil blive en succes, hvis man ellers kan lære noget fra vore svenske naboer.

Er större tidningskoncerner mer lönsamma än mindre?

Det spørgsmål satte mediekonsulent Håkan Helander sig for at besvare, og det har han gjort ved at gennemgå de svenske mediehuses regnskaber fra 2013 via rapporten Dagspressens Ekonomi.

Skærmbillede 2015-08-25 kl. 20.28.05Medievärlden Premium har netop udgivet rapporten Fusionernas Faktiska Fördelar, hvori Håkan Helander kommer med svaret, der er ganske klart: Der er ikke noget belæg for at sige, at de store svenske mediekoncerner er mere lønsomme end de mindre selvstændige lokalaviser.

Faktisk noterer Håkan Helander, at det er de store koncerner – eller enkelte mediehuse inden for koncerner – der ligger i bunden af lønsomhedslisten og konkluderer:

Uppköp och fusioner är ett sätt att öka företagets omsättning utan att nödvändigtvis öka dess effektivitet, vinstmarginal eller de lokala redaktionella resurserna.

Nu er det jo ikke alt, hvad der er svensk, der kan oversættes direkte til dansk. Men Helander har en interessant gennemgang af bestanddelene i en avisøkonomi, der i det mindste kan hjælpe med at få en kvalificeret diskussion om avis fusioner:

Annoncesalg: Helander ser ingen argumenter for, at samordnet annoncesalg giver det store. Dog kan der være en stordriftsfordel på det regionale annoncesalg, som han dog vurderer kun udgør 5-10%.

Annonceproduktion: Regnskabstal over en årrække fortæller Helander, at mindre aviser er mere effektive end store. Nye tiltag som native og programmatic mener han ikke vil ændre på det billede.

Redaktionelt indhold: Det er jo den interessante og omdiskuterede del. For den del viser den svenske analyse, at der er meget begrænsede synergier at hente, da kun en lille del af indholdet er af regional karakter.

Sideproduktion: Analysen konkluderer, at små aviser traditionelt har haft en effektiv sideproduktion, men Helander erkender dog, at der kan være noget at hente her ved en fusion.

Tryk/distribution: Selvfølgelig kan der være noget at hente ved at lade produkterne trykke hos naboen – men noterer, at sådan en aftale vil man let kunne lave også uden en fusion.

Ledelse/administration:  Her er betydelige samordningsgevinster at hente. Især vil man kunne spare en del cheflønninger. De svenske nøgletal viser dog, at de større svenske aviser bestemt ikke har lavere omkostninger til ledelse end de mindre.

IT: Også her er der betydeligt potentiale for besparelser ved fusioner, konkluderer Håkan Helander. Nøgletallene fra de svenske mediehuse viser dog, at andelen af IT-udgifter ligger ganske konstant på cirka 5%, uanset om mediehuset er stort eller lille.

Det er dog klart, skriver Helander, at udvikling af nye digitale publiceringsplatforme kræver store udviklingsressourcer. Og det kræver nok en stor koncern i ryggen for alvor at kunne sætte sådanne skibe i søen.

 

Når der ikke er brug for fotos på nettet (Eyetracking hos 3F (3))

Tekster kan være lettere at forstå, hvis der ikke er billeder til at forstyrre læsningen! Man bliver ikke distraheret af det visuelle indhold og kan koncentrere sig om at forstå ordene.

Et udsnit af forsiden på 3F.dk, som var genstand for eyetrack-undersøgelsen.

Et udsnit af forsiden på 3F.dk, som var genstand for eyetrack-undersøgelsen.

Det er en af konklusionerne, efter at vi sammen med 3F i foråret 2015 undersøgte navigation og læsning på fagforbundets hjemmeside 3F.dk. Her er der på ingen måde ruttet med billederne. Enkelte genrefotos af en tømrer eller et postbud hist og her. Ellers ingen billeder.

”Hvad betyder det, at der er få fotos? (Kan man undersøge det?)”, lød spørgsmålet fra Susanne Fasting, chef for 3F´s medlemskommunikation, inden vi gik i gang med projektet.

Og nej, selvfølgelig kan man ikke rigtig undersøge betydningen af noget, der ikke er der. Så det følgende skal tages med et gran salt. Konklusionerne er baseret på de øjenbevægelses-mønstre, eyetrack-systemet har forsynet os med, hvor de 16 testede personer har kigget, skimmet og læst på sider uden fotos.

Vi kan notere, at testpersonerne havde let ved at navigere rundt på hjemmesiden og finde de ønskede informationer alene via tekst, også selvom målgruppen ikke nødvendigvis er den mest læsestærke del af befolkningen. Vi kan altså sandsynliggøre, at testpersonerne ikke strandede eller præsterede dårligere på grund af manglende illustrationer.

Teksten helt afgørende

En typisk fagside på 3F.dk. Det er teksten, der er i centrum her. Billederne bruges mest til, at øjnene kan hvile lidt.

En typisk fagside på 3F.dk. Det er teksten, der er i centrum her. Billederne bruges mest til, at øjnene kan hvile lidt.

3F.dk er en hjemmeside fyldt med informationer knyttet til arbejdslivet, for eksempel overenskomster, løn- og arbejdsvilkår, dagpengeregler osv. Testpersonerne fik undervejs en række opgaver, hvor de skulle finde svaret på hjemmesiden, for eksempel ”I har blandt kolleger diskuteret, om det er lovligt at fyre medarbejdere via en sms. Prøv at finde svaret på hjemmesiden.”

Via forskellige strategier, der er beskrevet andetsteds leder man efter informationerne, typisk ved at se efter nøgleord. I det konkrete tilfælde kunne det være ord som ”sms” eller ”fyret”, som man prøver at finde, enten i selve teksten eller i links videre.

Så det er klart, at teksten her bliver meget styrende for de valg, man træffer.

Vi kan af testen se, at øjnene i løbet af brøkdele af sekunder afsøger en side, enten metodisk eller på må og få, og personen træffer lynhurtigt en beslutning om enten at blive på siden og undersøge den nærmere eller gå videre via tilbudte links.

Ankomst: Bliver forventningen opfyldt?
3F.dk, der huser organisationens kommunikation med medlemmerne, er organiseret i en stram struktur med korte informerende tekster og nøgterne overskrifter som for eksempel ”Ligeløn” eller ”Hvis lønnen udebliver”.

Som bruger kan man altså foretage et kvalificeret gæt, om de informationer, man leder efter, findes på den pågældende side.

Som det første noterer man lynhurtigt, at man er ankommet til den rigtige side. Overskriften bliver altså ikke ”læst” i egentlig forstand men bare registreret (forstået som et lynhurtigt, nærmest ubevidst kig).

Til gengæld kan vi af testen se, at manchetten – den fremhævede tekst mellem overskrift og brødtekst – af de fleste blev læst grundigt. Formentlig med henblik på at blive guidet yderligere i informationssøgningen.

Dernæst blev især al form for fremhævet tekst, især mellemrubrikker, brugt som pejlemærker i jagten på de ønskede informationer. Hovedparten af tiden blev brugt på skimming, og kun kortere afsnit blev målrettet læst.

Billeders betydning
”Billedet begrænser tekstens betydning, mens teksten forankrer billedets!” Sådan lyder den ultrakorte forklaring fra min kollega, lektor Niels Heie, DMJX, på, hvad fotos og tekst gør ved hinanden.

Teksten forankrer fotoet, forstået sådan at ordene hjælper læseren med at tolke billedet i en bestemt retning.

Omvendt kan et foto hjælpe læseren med at forstå en tekst, der jo i bund og grund er en abstraktion, i en konkret sammenhæng. Fotoet kan således være med til at understrege, at det faktisk er virkeligheden, der bliver skrevet om. Det kan være rart nok at få fastslået – selv for folk, som dagligt arbejder med abstraktioner.

Paradokset hos 3F
Så det kan virke paradoksalt, at man endda hos 3F, hvis medlemskreds ikke hører til de mest boglige, fravælger den visuelle side.

Men det ser altså ud til at være en god beslutning i denne sammenhæng, hvor brugerne helst ikke skal blive forvirrede over, hvad der skrives om. Og det vil altid være en risiko med fotos.

”Konkurrencen mellem det eksplicitte billede og den forestilling som man selv
genererer, kan godt irritere”, forklarer Niels Heie.

”Man føler sig mindre forstyrret og koncentrerer sig bedre, når man holder sig
til den forestilling om stedet, handlingen og situationen som man selv lægger
fantasi og erfaring til.”

Eksempelvis viste et forsøg i Finland for nogle år siden, at skoleelever bedre forstod indholdet i en lærebog, hvor man havde fjernet alle billederne, og eleverne så kun skulle forholde sig til teksten.

Hvornår er fotos så nyttige?
Så resultaterne hos 3F kan bruges som argumentation for, at fotos i visse tilfælde kan – eller måske lige frem bør – undlades. For eksempel situationer hvor man leder efter noget bestemt, og i den søgning er styret af nogle bestemte ord og begreber, som fotos ikke vil hjælpe på forståelsen af.

Det betyder så ikke, at det altid er tilfældet. I alle mulige situationer, hvor indholdet er mere ”upræcist”, eller hvor afsenderen ønsker, at læseren skal forstå og måske ligefrem engagere sig det fortalte, kan fotos i høj grad hjælpe i den forståelsesproces. For eksempel i nyhedsmedier, der ofte behandler konkrete begivenheder, som fotos hjælper med at konkretisere – og hermed begrænse betydningen af.

Fotos til at hvile øjnene på
Der findes faktisk fotos på 3F.dk, nemlig på forsiden, hvor der ligger frimærkestore portrætter af glade mennesker i arbejde i et fast mønster i toppen af siden.

Tilsvarende bruges nogle af disse små fotos som ren ”pynt” i øverste højre hjørne af fagsiderne.

Vi kan se, at testpersonerne faktisk kiggede på disse fotos, typisk i de første sekunder, hvor man lige er kommet ind på siden. En oplagt forklaring er, at de her fotos bliver brugt til at lade øjnene finde hvile, mens man overvejer med sig selv, hvad næste skridt er.

I det efterfølgende interview vurderede de fleste testpersoner, at forsiden virker pæn og indbydende, og at billederne var ”fine nok”.

Så fotos kan selvfølgelig også levere værdi i form af ren æstetik og ”hvilested” for øjnene i deres ellers målrettede skimming eller læsning.

 

Når det bare er lettest at bruge mobilen: Eyetracking hos 3F (2)

Trods den lille skærm kan mobilen være lige så effektiv som desktop-computeren – også når det gælder mere komplekse opgaver. I visse situationer måske ligefrem hurtigere. Det viser resultatet af en eyetracktest hos fagforbundet 3F.

Sådan så fordelingen ud hos 3F i januar: Andelen af mobilbrugere er fortsat stigende!

Sådan så fordelingen ud hos 3F i januar: Andelen af mobilbrugere er fortsat stigende!

Fra at være den hurtige løsning i en travl hverdag – til at gå på Facebook, tjekke mails og finde vej – er mobilen blevet den enhed, mange bruger til stort set alt. Web-statistikken hos fagforbundet 3F viser, at cirka 20% nu kommer til hjemmesiden via mobilen.

I en eyetracktest i foråret 2015 undersøgte vi, hvordan potentielle brugere af hjemmesiden finder informationer og løser typiske opgaver på henholdsvis pc og mobil. Testpersonerne fik lov til at bruge den enhed, de fandt mest naturligt. 5 ud af 16 valgte at løse opgaverne på mobilen.

Resultaterne giver ikke det endelige svar på alle spørgsmål, men viser en retning og giver nogle indikationer, vi kan arbejde videre ud fra.

De tre strategier
Man kunne måske forvente, at mobilbrugerne blandt andet på grund af den lille skærm ville være længere tid om at løse opgaverne, men sådan gik det ikke. Ikke hele tiden i hvert fald.

Først lidt om tre forskellige strategier, brugerne vælger imellem, når de skal finde informationer eller løse en opgave på nettet:

  • Søgning: Man finder og bruger en søgefunktion på siden – eller bruger Google eller en anden bred søgemaskine, hvis den ”lokale” ikke fungerer godt nok.
  • Brug af navigationen: Man finder nogle direkte indgange, der typisk ligger enten i toppen af siden eller som nogle muligheder i én af siderne
  • Find interessante eller relevante indgange i sidens egentlige indhold: Man går på jagt i overskrifter, tekst og fotos på forsiden i håbet om at finde ”hints” til det, man leder efter

Overordnede tendenser
Af testen hos 3F kan vi se følgende generelle tendenser:

  1. Den enkelte person har nok en tilbøjelighed til at vælge en af de nævnte strategier, enten fordi den af natur falder én lettest, eller fordi man tidligere har haft gode erfaringer med den. Som én af mobilbrugerne sagde under testen: ”Jeg vil helst bruge søgefunktionen. Så finder jeg forhåbentlig det, jeg skal bruge, lige med det samme.”
  2. Man vælger ikke nødvendigvis den samme strategi hver gang. Det afhænger af situationen og ”opgaven”, man skal løse. Alle mobil- som pc-brugerne i testen tog undervejs alle tre strategier i anvendelse.
  3. Der er en klar tendens til, at man vender tilbage til en strategi, der tidligere har været succesfuld. Eksempelvis var en række opgaver i testen oplagt at løse via top-navigationen, og det gav testpersonerne en klar idé om, at det også senere kunne være en god strategi.

Af det forholdsvis spinkle testmateriale kan vi se, at mobilbrugerne især valgte blandt de to førstnævnte strategier: Søgning eller brug af navigationen. Som nævnt er resultaterne ikke fuldstændig éntydige. Men tendensen er klar.

Måske er det i virkeligheden indlysende, at sådan må det være. To faktorer peger i den retning. Dels mobilvanerne: Man er vant til, at det skal være ”her og nu” på mobilen. Og så skærmstørrelsen: Der er grænser for, hvad man kan se på den lille skærm, så forventningen om cognitive ease, at man ikke skal bruge for mange mentale kræfter på det, er stor.

De lette og de svære opgaver
Testen foregik på den måde, at testpersonen blev stillet en opgave, som vi vurderede var typisk for, hvad en 3F´er ville på fagforbundets hjemmeside. Med eyetracking metoden kunne vi følge personens øjenbevægelser, mens opgaven blev løst.

Vi kunne bagefter se, at visse opgaver lagde mere op til at bruge den ene eller den anden strategi.

Find dit fag
Den første opgave, de fik, var at gå ind på hjemmesiden og finde deres fag (f.eks. tømrer, murer eller anlægsgartner).

Både på pc og på mobilen har 3F anbragt en stor søgefunktion midt i skærmbilledet på forsiden, hvori der står ”Find fag eller søg efter emner”. Så det var oplagt, at det var det, man gjorde. Og ja: Af de 14 testpersoner, som vi har pålidelige data på, valgte de 12 at søge fagsiden frem!

De to sidste testpersoner sagde begge efterfølgende, at de følte, de staver for dårligt og var usikre på at skrive i søgefunktionen. Så de valgte at klikke sig vej til fagsiden i stedet.

Denne opgave blev gennemsnitligt løst hurtigst af mobilbrugerne, set i forhold til pc-brugernes tidsforbrug. Måske fordi den oplagte vej at gå var så oplagt, og at søgefunktionen på mobilen relativt set fyldte langt mere. Det var lettere at fravælge andre løsninger.

Find din lokale afdeling
”Find lokalafdeling” står der i navigationen øverst på siden, hvilket 10 ud af 14 også straks fandt og løste opgaven meget hurtigt.

Men som nævnt tidligere kan der være mange veje til målet. 2 valgte at bruge søgefunktionen og fandt lokalafdelingen frem ved at skrive enten deres postnummer eller bynavn. De 2 resterende løste opgaven på yderligere to forskellige måder.

Igen var mobilbrugerne mindst lige så hurtige som pc-brugerne. På mobilen er top-navigationen ret fremtrædende i form af en mørk boks med ordene ”MENU” i store versaler. Alle mobilbrugere vidste, at der her var mulige veje at gå.

Du er blevet arbejdsløs, find ud af hvornår du får dagpenge næste gang
I denne opgave kom alle testpersoner mere på arbejde. Der var ikke fuldstændig indlysende veje til målet, og løsningen krævede grundig skimming af forsiden for at finde relevante indgange.

For at man kan bruge søgefunktionen, skal man vide, hvad man skal søge efter. Den strategi blev derfor typisk fravalgt.

De fleste, også af mobilbrugerne, gik på jagt på hele forsiden og forstod hurtigt, at de kunne komme videre via links i sektionen med overskriften ”A-kasse”.

Generelt var denne opgave svær for især mobilbrugerne, da der var meget information at skimme, og mindst 3 klik – ofte flere – frem til den rigtige side.

Derfor brugte mobilbrugerne gennemsnitligt mere tid end pc-brugerne her, da de på alle de siderne måtte scrolle mere end pc-brugerne for at få et overblik over information og muligheder.

5 grunde til at mobilbrugerne har det svært
Usability-eksperten Raluca Budiu, Nielsen Norman Group, nævner fem faktorer til, at det kan være svært for mobilbrugerne at løse komplekse opgaver som den sidstnævnte:

• Den lille skærm gør, at ”interaktions-omkostningerne” for brugeren bliver højere. Vores begrænsede korttidshukommelse gør det svært for os at håndtere store mængder information, hvor af vi kun kan se en brøkdel.
• Jo mere bærbar enheden er, jo større er sandsynligheden for, at vi prøver at løse opgaven i en kort pause – og bliver afbrudt! Budiu opgør varigheden af en gennemsnitlig session på mobilen til 72 sekunder. På desktop-pc er den gennemsnitligt dobbelt så lang: 150 sekunder.
• Mobilbrugere må typisk arbejde med et enkelt skærmvindue, mens pc-brugere lettere kan skifte mellem flere vinduer. En opgaver på mobilen skal altså helst kunne løses her og nu, uden at der skal hentes yderligere information.
• Den lille trykfølsomme skærm gør, at det er let at trykke forkert.
• Generelt bruges mobilen ofte på steder med en netforbindelse af svingende kvalitet, hvilket kræver lette sider og løsning af enkle opgaver.

En del af disse udfordringer kom også til udtryk i testen hos 3F. Også selv om du er en rutineret mobilbruger, kan du komme i fedtefadet. Spørgsmålet er, hvordan mediehuse og andre udgivere kan gøre det så let som muligt for mobilbrugerne. Det vender vi tilbage til nedenfor.

Konklusionen: Der er nok at arbejde med!
Så, ja, der er gode grunde til, at desktop-computeren ikke fuldstændig støver til ovre i hjørnet derhjemme. Men når nu flere og flere alligevel med dødsforagt kaster sig ud i at finde svaret eller løse opgaven på mobilen, så må vi jo nok hellere gøre sandsynligheden for succes så stor som mulig.

Søgning: Få glade brugere!
Vi ved, også fra en tidligere eyetracking-test af vort eget kursus-site, at en del brugere har vænnet sig til, at de kan søge det meste frem. Hvis de bare ved, hvad de skal skrive i søgefeltet, vælger de den løsning.

De er så vant til, at søgefunktioner fungerer, at et negativt resultat ofte fører til betydeligt mismod – et sted mellem skuffelse og raseri.

Med mobilen er denne udvikling blevet forstærket yderligere. Det er derfor meget vigtigt, at søgefunktionen er både tydelig og velfungerende.

3F har forberedt sig godt på den situation:

  1. Ud over den store centralt placerede søgefunktion, har man bevaret den ”klassiske” søgefunktion som en del af topnavigationen. Vi var nysgerrige efter, om de to søgefelter gav anledning til forvirring. Det var der intet, der tydede på. Det er godt at give brugerne flere muligheder.
  2. Kommunikationsafdelingen vier en del af deres arbejdstid til at studere, hvad medlemmerne skriver i søgefeltet – og er løbende inde og skrue i søgefunktionen, så flere ord (og små stavefejl) også giver det ønskede resultat.

Resultatet var betydelig goodwill fra testpersonerne, hvoraf flere kom med overraskede udbrud over de brugbare søgeresultater.

Indsatsen med søgemaskinen vil altså kunne betyde flere tilfredse kunder/medlemmer, som igen og igen vender tilbage, fordi de her i en fart kan finde, hvad de leder efter!

Navigations-menuen: Let adgang til de almindeligste opgaver
Igen viste testen, at 3F´s løsning fungerer glimrende på mobilen: En stor MENU-knap, der er let at se – og ramme med tommelfingeren. Og når man gør det, folder der sig en overskuelig liste på 8 muligheder ud. Igen med så store røre-felter, at man let rammer det rigtige.

Vi undersøgte, om brugerne kunne finde ud af enkle opgaver som at:

  • sende en email til 3F
  • finde den side, hvor de kunne melde sig ind
  • finde deres lokalafdeling

Det klarede stort set alle på under 20 sekunder – også mobilbrugerne – hvilket må siges at være tilfredsstillende.

Så konklusionen her er igen, at det lønner sig at bruge tid og kræfter på at overveje, hvordan sitet tager sig ud på mobilen – og så at sikre at de vigtigste og mest almindeligt brugte opgaver får en plads i navigationsmenuen, da især mobilbrugerne vil være tilbøjelige til at kikke her som noget af det første.

De håndholdte indgange: Kommunikation i sin fineste form
Når de ikke umiddelbart finder hjælp i søgefunktionen eller navigationsmenuen, går mobilbrugerne i gang med indholdsfeltet i jagten på relevante indgange.

Som skrevet tidligere, har de ikke umiddelbart problemer med at skimme og scrolle, så man skal ikke være bange for at sende dem lidt rundt på sitet.

Omvendt kalder ordet relevans på grundigt arbejde: Det er vigtigt, at man grundigt gør sig klart:

  1. Hvad er de vigtigste spørgsmål, brugerne prøver at få besvaret på mit site?
  2. Hvordan kan vi sende klare signaler i ord – og måske billeder – sådan at de hurtigt skimmende brugere hurtigt finde vej videre?

I eksemplet oven for, ”Forestil dig, at du er blevet ledig: Hvornår får du dagpenge næste gang?”, var der meget stor variation i svartiderne, afhængig af om testpersonerne hurtigt fandt vejen videre, for eksempel via links som ”A-kasse” eller ”Når du bliver ledig”, eller om de ikke kunne løse gåden.

Det er jo netop kommunikation i sin fineste form: At have empati for brugerne og sætte sig ind i deres tankegang – og så svare på deres vigtigste spørgsmål.

Der er nok at arbejde med. Hvis du synes, at ovenstående er spændende og udfordrende, så er vi i gang med at udvikle et efteruddannelseskursus, der tager informationstekster og hjemmeside-struktur under nærmere behandling. Skriv til mig på pfj@dmjx.dk, hvis du vil holdes opdateret om dette kursus.

Links skal kunne forstås i sig selv

Flyttemand, tømrer, anlægsgartner – mange af de håndens folk, som er medlemmer af fagforbundet 3F, er også blevet fuldt digitale. Den seneste af en række eyetrackingtests for 3F viste en stor kyndighed i forhold til at bevæge sig rundt på digitale medier.

De skimmer siderne hurtigere, de scroller mere, og de finder det, de leder efter, på kortere tid. Vi kan her sammenligne med eyetrack-tests gennemført af 3F´s medlemmer på fagforbundets hjemmeside i 2008 og 2010.

Det er både en cadeau til det store stykke udviklingsarbejde, 3F´s kommunikationsafdeling har gennemført de senere år – og et tegn på at den såkaldt almindelige dansker har fået lettere ved at bevæge sig rundt i digitale medier.

Når brugerne skimmer hurtigt, betyder det, at de også er hurtige til at afkode signaler om indhold og navigation. Og det stiller krav til, at afsenderen har en logisk og gennemtænkt indholdsstruktur, og at de nævnte signaler om indhold og retning er meningsfulde, så brugerne ikke bliver ledt på vildspor i farten.

3F er de senere år kommet meget langt i retning af en stram struktur i indholdet. Eyetracktesten viste, at man nu er næsten i mål. De korte tekster og strukturen i mellem dem fungerer godt og logisk, så brugerne generelt har nemt ved at finde det, de leder efter.

Forvirring og tvivl

Brugernes øjenbevægelser og efterfølgende interview viste dog en vis usikkerhed og forkerte valg i områder af webteksterne med forskellige typer tekst – brødtekst, mellemrubrikker og links – og hvor der kunne være tvivl om struktur og indhold.

Eksempelvis havde en del af testpersonerne problemer i bunden af de såkaldte fagsider, hvor der ledes videre til overenskomster for de enkelte fagområder som gartner eller chauffør (se illustration).

Bunden af en fagside om anlægsgartneres forhold og overenskomster. Det viste område gav anledning til tvivl og forkerte valg.

Bunden af en fagside om anlægsgartneres forhold og overenskomster. Det viste område gav anledning til tvivl og forkerte valg.

De forskellige signaler, der blev sendt i mellemrubrikker og link-tekster, gjorde brugerne forvirrede og betød, at de brugte længere tid eller blev sendt ad besværlige omveje.

Brugernes forvirring ser ud til at skyldes to faktorer: Uklare mellemrubrikker og upræcise link-tekster.

Når brugerne klikker på mellemrubrikker

Det virkede spøjst, at flere af testpersonerne tog fejl af mellemrubrikker og links – og prøvede at klikke på mellemrubrikker. Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at disse mellemrubrikker var formuleret som en ”call to action”, for eksempel ”Se din løn og overenskomst”.

I en hurtig skimming reagerer brugeren instinktivt og klikker straks, da personen netop ønsker at finde sin overenskomst.

Men der er ingen reaktion, da det jo ikke er et link, og det resulterer i usikkerhed og forvirring hos brugeren.

Forklarende link-tekster

Testpersonerne klikkede desuden ind i mellem på links, der førte dem i forkerte retninger. Det ser ud til, at øjet i en hurtig skimming af indholdet drages mod links, der jo fremhæves som et tilbud fra afsenderen: ”Gå denne vej, hvis du…” Og når man skimmer, tager man meget hurtigt, på en brøkdel af et sekund, stilling til, om det er en god idé at klikke eller ej.

Hvis man forestiller sig, at øjet glider hurtigt ned over en tekst for enten at finde svaret dér, eller en mulig vej videre, så står det også klart, at brugeren ikke nødvendigvis har fået fat i sammenhængen, når øjnene pludselig får øje på et link.

Derfor skal linkteksten, der typisk har en anden farve end den øvrige tekst, kunne forstås umiddelbart – også uden den forklarende tekst, der er omkring det. Sørg altså for at meningen med linket ind i selve link-teksten i stedet for bare et ”Læs mere” eller lignende.

Teksten kan meget ofte med fordel formuleres som et ”call to action”: Det er hvad der sker, når du klikker! For eksempel ”Hent overenskomsten her” eller ”Meld dig ind i 3F her” Desuden skal link-teksten være konsistent.

Hvis man ikke er knivskarp, kan det for eksempel være svært at vælge mellem disse to links til overenskomster:

  • ”Anlægsgartneroverenskomst”
  • ”3F og BL”

Et link er et løfte

Det London-baserede konsulenthus Nielsen Norman Group (NNG), der er eksperter i digitale brugeroplevelser, foreslår, at man skal se linket som ”et løfte”.

Linkteksten skal altså være et præcist løfte om, hvad man kan forvente, når man klikker. For hver gang, brugeren klikker forgæves og ledes et forkert sted hen, mister sitet tillid hos brugeren, skriver NNG:

Any broken promise, large or small, chips away at trust and credibility.

NNG har også observeret, at brugerne ved hurtig skimming let kan komme til at overse informerende tekst omkring selve linket:

Humans are programmed to seek efficiency and minimize the interaction cost: They economize on their fixations (how many things they look directly at). Often they scan first only the text and those UI elements that they believe will help them to quickly understand content and to progress in their task.

Vigtige signaler

NNG introducerede for år tilbage en model for skimming kaldet F-mønstret: Brugeren læser/orienterer sig forholdsvis grundigt i toppen af en side og bevæger sig derfra hurtigt igennem resten af indholdet.

Umiddelbart kan det se ud, som om brugeren skimmer i et tilfældigt mønster, skriver NNG-medarbejder Kara Pernice, men analyseret nærmere ser brugeren efter signaler relateret til det, personen leder efter i:

  • Mellemrubrikker
  • Bullits
  • Nøgleord
  • Tal
  • Ord fremhævet med versaler
  • Knapper
  • Links

Derfor er det vigtigt, overalt hvor det er muligt, at inkorporere relevante signaler om indholdet og muligheder for at komme videre.

Signaler i mellemrubrikker og links

I det konkrete tilfælde anbefaler vi 3F, og andre som arbejder med lignende decideret informerende indhold at være omhyggelige i arbejdet med især mellemrubrikker og links, der er de mest brugte signaler om indhold og retning.

Mellemrubrikker skal være overordnede vejvisere til sektioner delemner eller afsnit, hvor brugeren kan orientere sig om aspekter af det givne emne.

Link-tekster bør fungere som selvstændigt retningsanvisende: Dette er hvad du kan forvente, hvis du går denne vej!

For både mellemrubrikker og links gælder det, at der skal være konsistens i teksterne. Hvis man lægger dem ved siden af andre mellemrubrikker eller links, skal det være muligt at se forskel og hurtigt vælge den ene frem for den anden!

Eyetracking viste små forskelle mellem pc og mobil

Flere og flere bruger mobilen til at gå på nettet. Og det er ikke markant sværere at finde informationer på mobilen end på pc´en, hvis ellers hjemmesiden er indrettet til at kunne læses på den lille skærm. Det viser resultatet af en eyetrack-undersøgelse i samarbejde med Fagforbundet 3F.

Klar til eyetracking i 3F´s mødelokale.

Klar til eyetracking i 3F´s mødelokale. Brillerne ved siden af pc´en har testpersonen på. 

3F og DMJX har i foråret 2015 for tredje gang samarbejdet om en eyetracking-undersøgelse af, hvordan forbundets medlemmer anvender hjemmesiden til at finde informationer. Og for første gang har testen omfattet mobilbrugere.

I alt 16 personers øjenbevægelser blev registreret, mens de løste en række opgaver. De fik mulighed for selv at vælge, om de ville bruge pc, tablet eller mobil – afhængig af hvad de normalt ville foretrække. 10 valgte pc´en, 5 brugte mobilen, mens en enkelt anvendte en iPad.

Forskelle mindre end ventet

Det gav os en unik mulighed for at sammenligne søge-, skimme- og læsemønstre på tværs af de tre platforme. 3F´s hjemmeside er indrettet til læsning på alle platforme via såkaldt responsive design, hvilket betyder, at siden tilpasser sig skærmstørrelsen.

Hvilke forskelle og ligheder vi fandt i brugen af de tre medier, kan du senere læse om her på siden. Helt overordnet var forskellene mellem brugen af pc og mobil mindre, end jeg umiddelbart havde forventet.

På trods af den responsive løsning havde jeg troet, at det ville være vanskeligere og tage længere tid at løse opgaverne på mobil – alene på grund af den mindre skærm, der gør at der skal scrolles mere.

Rapport på vej

Jeg skriver på en rapport om eyetrackundersøgelsen hos 3F og konklusionerne heraf. Min plan er at lægge afsnittene i rapporten her på bloggen ét for ét til kommentarer og diskussion.

De planlagte emner er:
- Konsekvenser af responsive design
- Brugsmønstre på desktop og mobil
- Skimme- og læseprocesser, når man leder efter noget bestemt.
- Konsekvenser af begrænset billedbrug
- Brugertyper, vaner og strategier
- Struktur i informationstekster – prioritering af indhold
- Hvordan links ses og anvendes
- Planlægning og gennemførelse af eyetracktests som denne

Udviklingsarbejde siden 2008

Fagforbundet 3F har siden 2008 gennemført et målbevidst stykke udviklingsarbejde ledet af Susanne Fasting, Henrik Lilholt og Karin Skolnik. Undervejs er hjemmesiden delt i to, så nyhedsdelen nu findes på www.fagbladet3f.dk, og de faglige informationer på www.3f.dk. Det var den sidstnævnte side, eyetracktesten vedrørte.

I 2008 blev den første eyetracktest gennemført under ledelse af underviser og konsulent Nils Ulrik Pedersen. Det resulterede i en omfattende rapport, der kan findes her. 

Resultaterne førte til en del forandringer i den måde, 3F arbejdede med bl.a. nyheds- og informationstekster på. Retningslinierne er beskrevet i denne manual.

I 2010 gennemførtes endnu en eyetracktest, hvor der især var fokus på konsekvenserne af de mange ændringer i tekststruktur og artikeldesign. Resultaterne heraf blev i første omgang kun præsenteret på 3F med henblik på fortsættelse af udviklingsarbejdet. Der ligger dog en næsten færdig rapport, der påtænkes færdiggjort og publiceret som en del af dette projekt.