Dette indlæg refererer en svensk debat, der nu er et par uger gammel. Jeg har ikke haft tid til at læse de mange indlæg ordentligt igennem før nu. Her følger et kort resumé:
Organisationen Sim(o) var i slutningen af januar arrangør af et seminar, hvor journalist og debattør Anders Mildner argumenterede for en omdefinering af journalisternes rolle i samfundet, som konsekvens den digitale medieudvikling (er også er hans argument i en nyudgiven bog, Vad väntar runt hörnet?.
Det har efterfølgende ført til en voldsom debat i medie-Sverige – for og imod Anders Mildners bærende pointe – her citeret direkte:
Filterrollen är alltså om inte på väg bort så under väldigt kraftig förändring. Publiken går någon annanstans och skapar sina egna flöden, sina egna diskussioner.
Den centrale diskussion har fundet sted på fagbladet Journalistens hjemmeside, hvor Journalistens redaktør Helena Giertta 1. februar skrev en leder om hendes refleksioner efter seminaret. I lederen En märklig debatt skriver hun, at hun 1) ikke mener, at nettets og sociale mediers indtog fører til nogen kulturrevolution og 2) at journalister fortsat vil have en central rolle som filter for de enorme mængder af information, som borgerne ellers ville blive bombarderet med:
De allra flesta vill ha information som de kan lita på, information som är sammansatt, satt i sammanhang och beskriven på ett tillgängligt sätt.
Herfra går det videre i en meget lang debat med Giertta og Mildner som primære aktører. Der er en del polemik og misforståelser med i spillet, men tilbage står en kerne af uenighed, der nok meget vel repræsenterer to positioner, vi også vil kunne se danske journalister og redaktører delt.
- Traditionalisternes position: Det store flertal af mediebrugere vil også et stykke tid ud i fremtiden ønske sig et færdigpakket nyhedsflow, hvor journalister som hidtil prioriterer, forenkler og udvælger de nyhedsemner, de mener er relevante. Brugerne er fortsat villige til at betale for hjælpen til at prioritere og fortolke nyhedsflowet.
- Reformatorernes position: Rigtig mange forbrugere vil i meget nær fremtid komme til selv at sammensætte deres nyhedsflow fra et stort antal kilder, de selv vælger. Der kan både være tale om færdigpakket information fra traditionelle aviser, men lige så vel information fra kilder, der ligger før eller udenfor avisernes filter, eller fra andre organisationer, bloggere m.fl., som har en selvstændig tolkning af informationen. Her bliver forbrugeren sin egen redaktør.
Sidstnævnte scenarie medfører ikke nødvendigvis, at journalister bliver overflødige, men de må nok se i øjnene, at de mister en central funktion som dem, der er med til at definere, hvordan folk forstår deres omverden, og hvad de taler med hinanden om.
Det er en kendsgerning, at der bliver stadig flere af den type mediebrugere, der er beskrevet i scenarie 2 – samtidig med at der stadig er ganske mange af dem i scenarie 1. Det er en tros-sag, hvordan fordelingen bliver i fremtiden.
Min personlige opfattelse er, at der bliver så mange af dem i scenarie 2, at mediehuse og journalister absolut bør se den udvikling i øjnene og arbejde aktivt med såvel journalistiske metoder, produkter og selvopfattelse.
Der er masser af eksperimenter at tage bestik af – f.eks. de 9, der er beskrevet i rapporten Journalistik i netværk, som jeg udgav i slutningen af 2010.
Her følger nogle links til nogle af de mest interessante indlæg i den svenske debat:
Journalistrollen af Sofia Mirjamsdotter
Pöbel, publik, prosument – konsekvenser av och för journalistrollen af Torbjörn von Krogh
Anders Mildner och den nya journalistiken af Dan Rasmussen
Journalistrollen: Var är visionerne af Caroline Thorén
Hur kan vi hitta en journalistroll 3.0 af Mats Svegfors/Cilla Benkö
