Arkiv for kategorien ‘Ikke kategoriseret’

Verificerede nyheder på Twitter?

fredag, 12. august 2011

De rystende optøjer i England har mange interessante udløbere for os mere klinisk medieinteresserede. For eksempel nyheden om, at regeringen overvejer at blokere Twitter og Facebook for at forhindre ballademagerne i at planlægge nye kriminelle handlinger.

Endnu mere interessant er dog diskussionen, om Twitter bør udvikle en særlig kanal for verificerede nyheder, hvor de etablerede medier kan boltre sig – uden støj fra de såkaldte citizen journalists, der som bekendt ikke er til at stole på (ironisk bemærkning!).

På Social Media Insider skriver Catharine P. Taylor interessant om sine overvejelser:

But when it comes to credibility, all tweets are not created equal, and Twitter needs to put the tools in place to ensure that verified nes is treated as such.

Hendes formål er ædelt – at undgå netop at “shoot the messenger” (altså Twitter) når budskaberne viser sig at være svindel eller på anden måde misvisende.

Men det ér jo svært at levere verificerede informationer i de kaotiske tidsrum, hvor begivenhederne udspiller sig for øjnene af én, og ingen aner hvorfor, eller i øvrigt kan se det store billede. Også de etablerede medier har masser af skævere i bestræbelserne på at tilbyde det store og sande billede.

Det er en spændende men nok også temmelig vanskelig opgave at finde løsninger på det problem at skelne mellem tweets, der er sande, overdrevne og rent ud falske.

Og på forhånd at skilte med, hvad der er verificeret information kan i sådanne situationer let ende med at være falsk varebetegnelse.

Til en start er det nok klogt at betragte Twitter-strømmen fra brændpunkter som Londons gader med opmærksom skepsis. Ikke alle iagttagere er i stand til – eller ønsker – at give et retvisende billede af, hvad der foregår.

(Tak til Claus Sølvsteen for linket!)

Hvordan måle journalistikkens gennemslagskraft?

fredag, 8. juli 2011

Journalister har sjældent skyggen af idé om, hvor mange der ser eller læser deres journalistik, hvordan budskabet bliver delt og diskuteret – eller hvad folk bruger deres viden til. Det burde de ellers.

Jo, de har masser af klik-statistik via Google Analytics og andet, men det giver et ret overfladisk billede af, hvad der lige var tilstrækkelig saftigt og kulørt i øjeblikket. Det var ikke så meget det…

Dernæst kan Facebook og andre sociale medier give en fornemmelse for, hvor meget en artikel bliver delt og kommenteret. Og det er da et stykke ad vejen.

Men hvilke historier betyder for alvor noget i det område af verden, jeg som journalist beskæftiger mig med? Hvad syntes folk var vigtigt? Hvad engagerede dem?

Et interessant spørgsmål, der ikke er noget let svar på, som det også påpeges af Ethan Zuckermann, nyudnævnt direktør for Center for Civic Media i dette blog-indlæg.

En god start er det dog overhovedet at interessere sig for, hvad journalistikken kan gøre for modtageren. At der ofte er behov for en overbygning på den rent informerende journalistik.

Måske kan konstruktiv journalistik være afsættet til at gå dybere ind i at tilbyde – og efterfølgende blive klogere på – folks engagement.

People are apathetic because they are powerless, not powerless because they are apathetic,

citerer Zuckermann en Benjamin Barber for – som del af en opfordring til at medierne bør give brugerne mulighed for at gøre noget!

Konstruktiv journalistik breder sig lige så stille – senest til Jydske Vestkysten. Også lokalavisen Lawrence Journal-World i Kansas satser på aktivisme via sitet WellCommons – her kaldet “social journalism”.

Tilbage til engagementet. Hjælpeorganisationer arbejder med et begreb, de kalder “theory of change” til vurdering af, om det er værd at kaste energi og penge i en given indsats. Det handler om at vurdere, hvad man ønsker at opnå – på langt sigt – og hvordan et bestemt projekt kan bidrage til at nå målene.

Det lugter af kampagne-journalistik, vil nogen sige, og det er no lidt derhen-ad. Men omvendt kunne journalister ofte med fordel sætte sig mål med det, de laver – ud over at fylde spalterne.

I andre former for projekter sætter man sig mål, og formulerer desuden målbare kriterier for succes. Det kunne journalister også gøre – og i det mindste begynde at arbejde med aspekter af journalistikken, der skal fremme og tilfredsstille brugernes engagement i en given sag.

Sidste år testede Update i samarbejde med Viborg Folkeblad aspekter af konstruktiv journalistik i en serie om Viborg-søernes sørgelige tilstand.

Efterfølgende viste en spørgeskemaundersøgelse, at 80% havde læst alle artiklerne, og 23% var klar til at gå ind i en fokusgruppe, der skulle arbejde videre med problematikken.

Det var kontant afregning på det med engagementet – og viser at det ikke nødvendigvis er umuligt. Første vigtige skridt er at begynde at interessere sig for det!

Bold.dk: Store resultater med små midler

tirsdag, 5. juli 2011

I en slidt trappeopgang i Gothersgade i København ligger en af landets mest effektive web-redaktioner. Med en stab på tre fuldtids redaktionelle medarbejdere driver fodboldsitet bold.dk godt 47 millioner sidevisninger om måneden. Cirka det samme som Politiken. (FDIM-tal, maj 2011)

De er skøre, de fodboldfans – eller også er det bare usædvanlig godt gået af folkene bag bold.dk!

Ifølge direktør Denis Larsen ligger der ingen smart fidus eller unik strategi bag succes´en. Det er ren flid.

Når de tre journalister knokler på kontoret i Gothersgade i dagtimerne – og deres freelance-afløsere om aftenen – sprøjter der gennemsnitligt 2,7 artikler ud i timen.

Det giver cirka 60 nyheder om dagen. Når fodboldfans går ind på bold.dk på et hvilket som helst tidspunkt på dagen, er der altid nyt. Og det er let at få overblik over stoffet. Overskrifterne er små og helt ens i størrelsen. Og de bringes i én vertikal liste med de nyeste historier øverst – om det så er en historie om landsholdet eller Avarta fra 2. division.

136 læste artikler om måneden

Mens andre medier gør alle mulige krumspring for at lokke brugerne til at klikke mest muligt, holder bold.dk fast i en ”konservativ” journalistisk strategi:

  • Overskriften skal fortælle, hvad historien handler om
  • Hele historien skal fortælles i samme artikel
  • Ingen jagt på saftige privatlivs-historier. Det er fodbold, det handler om!

”Don Ø´s drukture interesserer os ikke journalistisk. Vores læsere synes måske nok, det er interessant, men for os skal det have en fodboldmæssig relevans, før vi skriver om det,” siger Denis Larsen.

Det giver åbenbart trofaste og aktive brugere, for bold.dk´s 344.000 unikke danske brugere er gennemsnitligt inde på sitet 21 gange på en måned – altså næsten en gang om dagen. Og de klikker i gennemsnit 136 gange om måneden på en bold.dk-artikel.

Det er en loyalitet, mange mediehuses webredaktører ville give deres højre arm for at opnå. Eksempelvis har Berlingskes og BT´s sportssite sporten.dk 35 sidevisninger pr. bruger pr.måned.

Hjemmebygget CMS: Et fantastisk styringsredskab

Omdrejningspunktet for bold.dk er et hjemmebygget CMS. Det er styringsredskabet, der holder redaktionens produktivitet oppe. Her kan strømmen af bold.dk´s egne nyheder følges nøje, bl.a. vurderet på:

  • Produktivitet: Holder snittet på over to artikler i timen?
  • Egenhistorier: Hver femte af de 60 daglige historier skal helst være egne nyheder – altså nyheder der er blevet til via en selvstændig journalistisk indsats
  • Mundtlige kilder: Bold.dk prioriterer at bringe citater via egen-interview i så mange historier som muligt
  • Læsertal: Alle kan løbende se, hvor meget de enkelte historier bliver læst. F.eks. blev en citathistorie om FC Københavns Dame N´Doye mulige klubskifte læst af 11.000 på godt to timer.

Desuden er CMS´et et fantastisk styringsredskab til, at journalisterne kan holde en bred dækning af fodboldklubberne. Man kan se, hvornår den sidste artikel om f.eks. AaB har været bragt – og når det er 14 dage siden den sidste, er det måske tid til en runde til kilderne i klubben.

”Vi har bygget organisationen op for at kunne være effektive. Der er hele tiden nok at gøre.”

Endelig hjælper CMS´et redaktionen med at holde overblik over den kolossale strøm af fodbold-nyheder fra ind- og udland. De dukker dels op via en række sites, bold.dk har valgt at følge. Og dels via nøgleord, der sender nyheder på eksotiske sprog ind på redaktionens radar. Denne overvågning kaster masser af historier af sig. 80% af dagens produktion her citathistorier.

Altså holder bold.dk et snit på cirka 20%  egenproducerede nyheder – et tal man er meget stolte af på bold.dk. Direktør Denis Larsen vurderer, at andelen af egne historier er lavere på de etablerede medier.

”Vi kan jo se, hvor historierne kommer fra. Og ofte kniber det for de store medier at citere kilderne. Så det, der ligner egen-historier, er det ikke altid!”

Denis Larsen er i det hele taget stærkt kritisk over for de etablerede medier, som han mener bruger deres statsstøttede monopolstatus til at skabe sig selv urimelige konkurrencefordele på nettet.

Dansk Journalistforbund ser på bold.dk med stor skepsis, da DJ ikke har overenskomst med den lille virksomhed. Og de tre journalister er heller ikke medlem af organisationen Danske Sportsjournalister.

Om registrering, sociale medier osv.

Bold.dk arbejder som mange andre medier på at knytte brugerne tættere til sig. For at kunne kommentere på artikler og deltage i debatten i øvrigt skal man registrere sig som bruger. Og det er også nødvendigt, hvis man vil modtage besked om særlige kategorier af nyheder, for eksempel om ens favorit-klub eller –spiller.

Denis Larsen erkender, at antallet af registrerede brugere er forholdsvis beskedent. Der har ikke været grund nok til, at  de skulle gøre det, mener han.

Debatten på bold.dk er forholdsvis blomstrende, men den drives hovedsagelig af en hård kerne af meget aktivt diskuterende folk.

Bold.dk holder også fanen højt på de mest almindelige sociale medier. På Facebook holder 8400 fans kontakten, og 40-50 deltager løbende i de samtaler, redaktionen forsøger at sætte i gang.

Twitter bruges hovedsagelig til at sende links ud til nyheder. 458 følger bold.dk her.

Økonomi: Svært at ekspandere

Bold.dk er i dag en solid og overskudsgivende forretning. Men igen: Først og fremmest på grund af den strømlinede og effektive redaktionelle maskine.

Pengene tjenes meget traditionelt på bannerannoncer. Og Denis Larsen ser ikke den store mulighed for at skabe nye store indtægtsstrømme.  Måske kan shop-aktiviteter give noget. Og spil er også en fremtidsmulighed. Men Indtil videre er vækstmulighederne begrænsede.

Siden 2009 har bold.dk fået cirka 15% flere brugere, men Denis Larsen erkender, at der er en grænse for antallet af danske fodboldfans.

Selvom han via de såkaldte cookies kan se, at der også er mange udenlandske brugere af bold.dk, er det svært for alvor på den baggrund at skabe store nye indtægter.

Han ser også begrænsede muligheder i nabolandene, hvor der alle steder er rigtig store etablerede spillere, når det gælder fodboldnyheder. Derfor har folkene bag bold.dk i stedet investeret i et fodboldsite i Kenya, kenyanfootie.com, som ser ud som en forretning med muligheder.

Katedralen The Guardian må blive mere markedsplads…

fredag, 17. juni 2011

Apropos snakken om katedral og markedsplads så kom det i går frem, at det engelske mediehus The Guardian sidste år brændte 33 mio. Pund af i underskud – på trods af store journalistiske satsninger og konstant redaktionel udvikling.

En af vort fags kvikkeste iagttagere Kevin Anderson skriver her – som tidligere passioneret medarbejder på The Guardian – om hvordan avishuset må og skal gå meget længere end bare at indføre den bebudede digital first-strategi.

Ifølge Kevin Anderson udgør de digitale indtægter nu 24% af The Guardians samlede indtægter, hvad der er fint, men slet ikke nok. Han opfordrer mediehuset til at ændre fokus på fire afgørende punkter:

  1. Det er helt i orden at tjene penge for at kunne finansiere journalistikken – også for en anti-kommerciel kultur som The Guardians.
  2. Fint nok at tænke digital first – men der skal også tænkes i helt nye digitale pengestrømme. Dertil er ikke ret mange mediehuse endnu kommet.
  3. I forlængelse af ovenstående: Flot at have en åben tilgang til internettet og “vi-giver-det-hele-væk”. Men der skal stadig penge i kassen.
  4. The Guardian er et meget stærkt varemærke med utrolig loyale tilhængere. Det må og skal kunne føre til en solid forretning.

Lokale medier må udvikle både katedralen og markedspladsen

torsdag, 9. juni 2011

Kan lokale medier styrke journalistikkens kerne – public service – og blive økonomisk bæredygtige? Eller er der andre muligheder?

Det var de centrale spørgsmål, jeg prøvede at diskutere med mig selv og tilhørerne på Jysk Fagfest i Silkeborg i lørdags. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg gik klart igennem. Så derfor vil jeg prøve at forklare mig her også.

Traditionelt har avisen været både katedral og markedsplads i én samlet pakke. Annoncer har delfinansieret journalistikken, og folk har glade betalt for hele pakken.

Den løsning falder fra hinanden på to måder nu: 1) Stadig færre ønsker den pakkeløsning, men går mere målrettet efter specifik journalistik og information. Og 2) folk der har noget at sælge/købe finder i stigende grad andre kanaler.

Selvom “pakken” i form af avisen således bliver overflødig, tror jeg, det vil være nyttigt for lokale medier – hvis de vil overleve – at gå i gang med at udvikle både katedralen og markedspladsen. Det er ved at være sidste udkald!

Katedralen: Spræng rammerne for journalistisk indhold og form!

Stadig færre oplever, at lokale medier er særlig nødvendig på de tre klassiske områder:

  1. Informere borgerne om væsentlige emner og problemstillinger så de kan træffe oplyste valg
  2. Holde skarpt øje med lokale magthavere og beslutningstagere
  3. Være platform for debat

Og hvis borgerne/læserne oplever det sådan, så er det sådan. Uanset hvad journalisterne selv synes.

En undersøgelse af den journalistiske dækning i 12 udvalgte kommuner viser, at der nok er et problem: 79% af den redaktionelle behandling af det politiske stof er servicemeddelelser (tidligere bragt som annoncer), 13% er rutinejournalistik, mens kun 8% er selvstændig fokusjournalistik – som oftest kritisk vinklede enkeltsager.

Det kan få konsekvenser for samfundets opbakning til de selvsamme medier, bl.a. i form af mediestøtten, der diskuteres lige nu.

Som vi talte om på konferencen, skal ikke alt nødvendigvis være fokusjournalistik. Men en større del skal bestemt være selvstændigt udviklet, vinklet – med vægt på aspekter som borgerne oplever som væsentlige og relevante. Og ikke mindst nyttige.

Det indebærer stor vægt på redaktionel udvikling. Både af form og indhold. Begrebet research skal udvides til andet og mere end at hente citater hjem. Og journalistikken kan med fordel sprænge de snævre rammer, vi kalder “en artikel” eller “en historie”.

Heraf følger nye journalistiske roller. Reporteren kan ofte med fordel tage en anden kasket på og blive igangsætter, organisator og samtaleleder. Blandt andet. Lyt for eksempel til den amerikanske underviser og konsulent Jeff Jarvis:

Organization is a business model. Look at the communities around you – not communities you start but communities you serve….

Det er ikke nye tanker. Der er masser af eksperimenter derude at tage bestik af udvikle videre. Gå bare i gang.

Det hele har til formål at øge mulighederne for, at journalistik og public service fortsat kan være en del af mediernes FORRETNINGSMODEL: Grunden til at nogen finder indsatsen så nyttig, at de vil betale for den.

Hvis ikke brugerne selv vil, er der muligheder for, at samfundet (i bredeste forstand), organisationer, kommercielle sponsorer eller rige onkler vil. Men det kræver altså, at der bliver leveret relevant public service for pengene!

Markedspladsen: Nye måder at give købere og sælgere mulighed for at mødes!

Vi har for længst accepteret tanken om, at katedralen er direkte knyttet til markedspladsen, så ingen problemer i det! Men hvorfor ikke udvikle også markedspladsen, så den bliver mere nyttig for lokalsamfundet. Annoncer trykt på papir er ikke nødvendigvis længere den mest relevante platform.

Kig da på, hvordan andre spillere prøver at udvikle nyt ud fra overvejelser om, hvad der mon vil være nyttigt og interessant for både brugere og potentielle kunder. F.eks. torg.fo og lokus.dk har fundet på løsninger, man kan lære af og gøre til sit eget.

Fordi lige præcis annoncesalget falder, betyder det ikke, at sælgere ikke stadig vil ønske sig hjælp til at nå nogle købere – og omvendt. Der kan vise sig endnu mere nyttige og effektive måder, som så også vil kaste penge af sig til mellemmanden.

Case Dallas: Mediesites dominerer statistikken – men er under pres fra nichesites

fredag, 27. maj 2011

Websites for avishuse og tv-stationer dominerer listen over de mest besøgte sites i Dallas-området, det femte største lokale/regionale marked i USA. Men en aktuel gennemgang af NetNewsCheck viser, at mediehusene presses fra alle sider på nettet.

14,5% af det samlede annonce-køb i området går til annoncering på nettet, viser tal fra Borrell Associates. Web er altså stille og roligt begyndt at tiltrække annonce-penge.

Problemet for mediehusene er så, at der på en del betydende nicheområder findes stærke og dygtige spillere, der – trods mediernes generelt fine trafiktal – alligevel løber med en stor del af pengene.

Det er for eksempel det succesrige DFW.com, der satser massivt på underholdning og udeliv i Dallas. I øvrigt i skarp konkurrence med andre sites som DallasObserver.com og DMagazine.com. Også på en række andre vigtige annonce-områder æder nichesites stille og roligt af mediernes annonce-kage.

Selvom mediehusene så knokler alt hvad de kan for at tilbyde aktuelle, interessante og relevante lokale nyheder, så giver det dem nok en del trafik – men ikke nødvendigvis den forretning, der skal kunne opretholde forretningen.

Min konklusion er så: Selvom mediehusene fintuner og effektiviserer alt hvad de kan (som vi også ser herhjemme), så bliver den del af lokal videnssøgning, der har med nyheder at gøre, formentlig for smalt.

Så ud over at opretholde og udbygge positionen som lokalt journalistisk fyrtårn må og skal det lokale mediehus bygge platforme, der kan tilfredsstille andre behov for lokal informationsudveksling – for både  brugere og annoncører.

Kan borgerjournalistik være med til at åbne sundhedssystemet?

onsdag, 25. maj 2011

Som jeg har skrevet om før, har Dansk Sygeplejeråd fået den fremragende idé at støtte og tilskynde medlemmerne i at udtrykke sig i medierne om deres fag og arbejdsforhold. Jeg holder i øjeblikket kurser i borgerjournalistik rundt i landet, og det er en herlig opgave. Interessen og lysten til at lære journalistisk metode er overvældende!

Det er  frydefuld oplevelse: De deltagende sygeplejersker kan virkelig se mulighederne i at kunne ytre sig i artikelform og har et væld af ideer til både at sætte lys på opløftende og positive aspekter af sundhedsvæsenet  – og de mere problematiske og kritisable sider af deres arbejdsliv.

De journalistiske metoder til fokus, vinkling, kildebehandling osv. kan sygeplejerskerne bruge til at gøre private betragtninger og oplevelser almene – og relevante og interessante for modtagerne.

Samtidig med den begejstring oplever jeg hos mange sygeplejersker en betydelig frygt, som jeg troede, man skulle til lande, vi normalt kalder diktaturstater, for at opleve. Hvad bliver mon konsekvensen af, at jeg ytrer mig? Hvordan ser min fremtidige jobsituation så ud?

Vi må bruge længere tid end ventet på at tale om offentligt ansattes ytringsfrihed. Reglerne giver vide rammer, så længe man ytrer sig som privatperson. I princippet.

I løbet af de første kurser har der været adskillige henvisninger til konkrete eksempler på, at sygeplejersker bliver indkaldt til tjenstlige samtaler og slet skjulte trusler efter at have udtalt sig eller skrevet om forhold på arbejdspladsen. Det er ikke godt at høre.

Potentialet i borgerjournalistik og øget deltagelse i skabelsen af medieindhold i det hele taget kan så ses i et helt andet lys. Faktabaserede beskrivelser af virkeligheden – det vi kalder journalistik – kan måske blive murbrækker for en mere åben kultur, hvor de, der kender til forholdene på tætteste hold,  er med til at give både myndigheder og borgere et mere præcist billede af, hvad der i faktisk foregår i sundhedsvæsenet og andre steder.

På kurserne taler vi meget om, at journalistik ikke kun behøver at være kritisk og fejlfindende. Den kan også være konstruktiv og berette om tiltag, der lykkes. Det perspektiv er der stor interesse og forståelse for.

Det skal blive spændende at se, hvad sygeplejerskernes journalistiske oprustning fører til. Forhåbentlig vil beskrivelserne og debatten om det danske sundhedsvæsens tilstand blive endnu mere kvalificeret og nuanceret, end den de etablerede mediers journalister alene kunne have leveret.

Lokaljournalistik med ansigt!

fredag, 6. maj 2011

Har lokaljournalistikken overhovedet en fremtid, og er det muligt at have en rimelig indtægt som lokal medie-iværksætter? Det er to gode spørgsmål, de færreste efterhånden tør svare bekræftende på. Men heldigvis er der eksempler, der peger fremad. Som for eksempel websitet NavnligThy.

Det er fotograf Klaus Madsen, som efter en lang årrække på Thisted Dagblad nu bruger en del af sin tid som aktiv efterlønner på at lave portrætter af thyboere, som har en spændende historie at fortælle. Og det er der rigtig mange, der har.

I billed, lyd og tekst kan man eksempelvis senest møde Vita og Jens, som i 35 år drev hotel, campingplads og spillested i Hjardemål Klit. Historien er et glimrende eksempel på, hvad det er, Klaus Madsen kan: Han lader folk komme til live som de personer, de er, og lader dem berette om deres liv på godt og ondt.

Uhyre enkelt – ja, måske nok – men alligevel et sjældent lys i mængden af gråmeleret lokaljournalistik. Vi ved fra talrige undersøgelser, at noget af det, folk efterspørger i lokaljournalistikken, er at komme tæt på personer i nærområdet. Hvorfor er der så så lidt af det?

Med en historie om ugen slider Klaus Madsen sig på ingen måde op, men lægger lige så stille sten på sten i det, der efterhånden kan blive en udgave af Thys samtidshistorie.

Det har de forstået på Thisted Museum, som støtter Klaus Madsens projekt helhjertet. Museet har nu overtaget websitet og dermed rettighederne til materialet.

Også andre har se de forretningsmæssige muligheder i projektet og har tilbudt ham et betydeligt beløb for at overtage sitet. Men det er Klaus Madsen ikke interesseret i.

Også annoncefolk på hans tidligere arbejdsplads, Thisted Dagblad, så de økonomiske muligheder i projektet. Der er nu indgået en aftale om, at mediehuset kan trykke historierne i et særtillæg, der udgives tre gange om året og husstandsomdeles i 20.000 eksemplarer med Thisted Dagblad. Som betaling modtager Klaus Madsen et betydeligt beløb, set i forhold til den tid, han anvender på projektet. Al økonomi går dog som nævnt gennem Thisted Museum.

Beløbet modregnes i Klaus Madsens efterløn, hvilket ikke gør ham noget, da han ikke er i det for pengenes skyld.

Men for alle andre med en lokal medieiværksætter i maven er det værd at lægge mærke til, at projektet samlet set genererer et betydeligt beløb, der både gør Klaus Madsen og Thisted Dagblad glade – samtidig med at Thisted Museum også gnider sig i hænderne over historierne, der kun bliver mere værd, i takt med at der bliver flere af dem!

Tag i øvrigt også et kig på nogle af de andre gode ting på NavnligThy: F.eks. den første af en række historier om lukningen af en lokal skole, Skjoldborg skole.

Hvis du har andre bud på lokaljournalistik, der peger fremad, er du mere end velkommen  til at give mig et praj. Jeg vil løbende præsentere nogle flere bud her på sitet.

OBS: Redigeret 6. maj med nogle tilføjelser fra Klaus Madsen.

Sygeplejersker varme på borgerjournalistik

tirsdag, 3. maj 2011

I går gik startskuddet på en omfattende kursusrække for Dansk Sygepleje Råd, DSR, hvor jeg skal undervise i borgerjournalistik. 20 sygeplejersker havde tilmeldt sig det første kursus i København, og de fleste af de øvrige kurser landet over er overtegnet – så DSR har valgt at tilbyde flere kurser i efteråret.

2011 er Sygeplejens År, og DSR ser borgerjournalistik som en metode til at få øget fokus på sygeplejerskers faglighed. Hidtil har borgerjournalistikken især været knyttet til lokale medier, så derfor er det rigtig spændende, om et fagligt fællesskab som DSR også få noget ud af at åbne for “førstehåndsjournalistik” og andre af de muligheder, som borgerjournalistikken tilbyder.

Første omgang var en fantastisk god oplevelse. Jeg talte om journalistisk tænkning og metoder og udsatte sygeplejerskerne for en lang række øvelser i at prioritere, fokusere og vinkle. Små korte opgaver der skulle træne dem i at vælge synsvinkel, finde relevant kildemateriale, vurdere kilder – og selvfølgelig at skrive. Overskrifter, resuméer og indgange.

Vi sluttede kurset med en runde om de forskellige planer, sygeplejerskerne havde for anvendelse af den journalistiske metode. De spændte fra faglige blogs om hverdagen som sygeplejerske over kommentarer og artikler til diverse medier – og til dokumenterende, nærmest undersøgende journalistik med fokus på centrale faglige problemstillinger.

Min oplevelse af dagen var et meget stort engagement og lyst til at lære journalististisk metode og tænkning. Det skal blive rigtig interessant at se, hvad der kommer ud af anstrengelserne.

Kære journalister: Gå nu i dialog med jeres brugere!

tirsdag, 12. april 2011

De fleste medier har stadig ikke fattet, hvad en aktiv indsats på sociale medier kan gøre for dem og deres relation til brugerne. Fint nok at sende historier i omløb på Twitter eller Facebook. Og selvfølgelig kan journalister finde kilder og vinkler på sociale medier. Men det rykker ikke rigtig nogen steder.

Ikke før journalisterne får lov til – og vover – at gå i direkte dialog med deres læsere og brugere i blogs, på Facebook, Twitter og andre steder, får nyhedsmedierne for alvor glæde af de nye medier, skriver tidligere communityredaktør på canadiske Globe & Mail, Mathew Ingram, i en rammende analyse.

Anledningen er en ny social media-politik for de redaktionelle medarbejdere i et andet canadisk nyhedshus, The Toronto Star, som Mathew Ingram har fået fat i. Politikken forbyder journalisterne at optræde med personlige synspunkter og holdninger eller i det hele taget skrive noget som helst i kommentarfeltet under egne og andres artikler.

Lyder det som noget, et dansk mediehus også godt kunne finde på at sige til sine medarbejdere? Ja, det gør det vel nok. Hvis cheferne ellers overhovedet behøver at bekymre sig om det, fordi de færreste journalister kunne drømme om at gå i dialog med læserne. En artikel eller et indslag er færdigt, når det er færdigt, og så er der ikke mere at sige til dét.

Mathew Ingram opfordrer mediehusene til at sørge for, at deres journalister går i dialog med læserne! Det handler om at bygge relationer. Selvfølgelig er der en fare for, at ikke så kvikke medarbejdere laver en Ditte Okman, men den risiko må de løbe.

En anden risiko, medierne må løbe, er at miste noget af den ophøjede objektive position, de tillægger sig selv – af journalistikprofessor Jay Rosen kaldet “the view from nowhere”. Det er der alligevel ingen andre end journalisterne, der rigtig tror på mere. Sagen er i følge Mathew Ingram, at

…the main point being missed is that social media is powerful precisely because it is personal. If you remove the personal aspect, all you have is a glorified news release wire or RSS feed. The best way to make social media work is to allow reporters and editors to be themselves, to be human!