Arkiv for kategorien ‘Ikke kategoriseret’

Redaktørerne må forklare og agitere

torsdag, 17. november 2011

Har lige haft 16 norske redaktører på besøg til en snak om journalistik og redaktionel udvikling i Danmark. Og i slutningen af seancen spørger en af dem:

Det ser for mig ud til, at vi som journalister og medier bliver stadig bedre til det, vi gør, og samtidig kan vi se, at vores brugere tilsyneladende behøver os mndre og mindre. Hvordan taler man i Danmark om journalistikkens rolle i demokratiet?

Hmm, ja, det er jo interessant. Kunne henvise til Lisbeth Knudsen opråb forleden, der så fik en ordentlig omgang sarkasme med på vejen gode folk, der definerer sig selv som tilhørende den digitale verden – og tilsyneladende i naturlig opposition til den etablerede medieverden.

Men kom så til at tænke på, at den slags opråb måske godt kan opfattes lidt klynke- og lad-os-forsvare-os-agtig. Det bliver (som altid) lidt indadvendt.

Jeg opfordrede redaktørerne til at komme ud af kontorerne. Ud og råbe i gaderne! I må markedsføre det, I står for. Forklare hvad I gør (også når det ikke går så godt) og gå i åben disput med alle, som har en mening om journalistik. Også når det gør mest ondt!

I kan ikke overlade markedsføringsopgaven til marketingafdelingen. Det er ikke produktet, I skal markedsføre. Det er journalistikken….

Jeg kom til at tænke på min snak i morges med skolelederen på mine børns skole. Hun fortalte om alle de initiativer, skolen har sat i gang rettet mod de kommende skolebørn og deres forældre i lokalområdet. Lige fra invitationer til åbent hus til humoristisk “guerilla-marketing”.

- Det er fantastisk. Godt at I gør alle de ting for at vise, hvad I står for, sagde jeg til hende.

- Ja. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på mange af mine kolleger, som bestemt ikke mener, at det er deres opgave at bruge tid på markedsføring. Og jeg ville heller aldrig have troet, at jeg skulle gøre den slags, da jeg startede som skoleleder for mange år siden, svarede hun.

Skolelederen er klar over, at tiderne er skiftet, og konkurrencen fra alverdens friskoler er intens. Samtidig ser det ud til i stigende grad at være i orden, at offentlige institutioner godt kan fortælle om, hvad de synes de er gode til.

Det de i virkeligheden gør, er at åbne op for en samtale med omgivelserne. Den anden side af en sådan markedsføring er at man åbner sig for spørgsmål og kritik. “Det lyder fint nok – men hvordan vil du så forklare at…” Osv.

Det samme må og bør medierne gøre. Selvfølgelig skal de da som en del af den åbning være tydelige om deres standarder og metoder. Jeg har en stor tro på, at den lukkethed der typisk præger de journalistiske redaktioner er med til, at de bliver malet op i et hjørne, hvorfra de næppe slipper ud.

Deklaration af journalistik?

tirsdag, 15. november 2011

Berlingskes chefredaktør Lisbeth Knudsen foreslår i en kronik i dagens avis (15.11.11.), at nyhedsmedierne – inspireret af fødevarebranchen – deklarerer nyhedsprodukter: I henhold til hvilke etiske standarder arbejder vi? Hvilke procedurer og metoder kan mediebrugeren regne med, at journalistikken er produceret i henhold til?

Det bliver mere og mere problematisk at skelne mellem nyheder og meninger, sandheder og falske oplysninger, partiske og ikke-partiske informationer, uafhængige eller manipulerede og ligefrem censurerede oplysninger,

skriver hun som baggrund for forslaget. Mediebrugerne har ganske simpelt krav på at vide, hvornår de er i kontakt med indhold produceret i respekt for medielovgivningen og visse etiske standarder, mener hun.

Det er et spændende forslag. Åbenhed om standarder, principper og konkrete metoder er et stort fremskridt. Det vil nok være svært at forestille sig, at medierne kan blive enige om et fælles sæt standarder. Dertil er deres journalistiske og forretningsmæssige arbejdsgrundlag nok for forskelligt.

Men at medierne hver især offentliggør deres principper, vil  være virkelig godt. Forhåbentlig suppleret med at journalister/redaktioner i forbindelse med specifikke historier også åbent fortæller, når de har arbejdet i grænselandet – eller måske ligefrem har udfordret de gældende principper.

Det er min påstand at masser af mediebrugere i forvejen godt kan spotte uldne journalistiske problemstillinger, og at de vil se positivt på at få tingene frem i lyset.

Og der er masser af udviklingsmuligheder. F.eks. har en del norske medier i mange år udgivet en form for redaktionelt årsregnskab, hvor de gennemgår årets resultater i forhold til “budgettet”: De løfter, man har givet læserne ved årets start.

Alt i alt taler vi her både om øget tydelighed og om øget journalistisk selvrespekt – men også om mere selv-kritik/erkendelse, når det ikke går helt, som brugerne kunne forvente.

Jamen hvad venter vi på? Går Berlingske forrest?

I øvrigt holdt Berlingske Media i går en interessant konference om journalistik, medier og demokrati. I den forbindelse kan anbefales disse artikler:

Kan et demokrati undvære professionel journalistik?

Mediernes nedtur kan blive demokratiets krise

Professionel journalistik og demokratiet

Kattekillinger, journalistikken og demokratiet

Åbenhed styrker lokaljournalistikken

tirsdag, 8. november 2011

“Jeg har jo i forvejen et stort kildenet i lokalsamfundet. Men jeg kan få meget mere ud af det!”

16 journalister på dagblade og ugeaviser var i sidste uge på kursus i at arbejde mere metodisk med netværk af kilder og brugere (”Lokaljournalistik i netværk”) på UPDATE. Og det kom der et væld af gode ideer ud af.

En del indså, at Twitter vil kunne blive et nyttigt redskab. Andre ønskede at involvere brugerne i lokaljournalistikken via Facebook. Mens andre igen ønskede at begynde med involvering af lokale ildsjæle via kaffe-og-kage-møder på redaktionen eller nærlokale redaktionsmøder i landsbyer eller bydele.

Gennemgående for deltagernes refleksioner var, at de generelt havde stor lyst til at involvere brugerne langt mere i lokaljournalistikken, end det tidligere har været praksis. Men det skal ske som delbidrag i form af tips, erfaringer, førstehånds-observationer osv. Og ikke som “færdig”  journalistik i form af artikler.

Erfaringerne med borgerjournalistikken er tilsyneladende for negative. Mangel på kvantitet og kvalitet er det, der står tilbage, selvom borgerne/brugerne på bl.a. JydskeVestkysten også har leveret mange nyttige bidrag.

Det var meget i tråd med, hvad chefredaktør Anette Novak fra den nordsvenske avis Norran talte om i sit gæsteoplæg via Skype. Her præsenterede hun erfaringerne med åbne redaktionsmøder, som Norran har haft hver dag siden 2009. I et chat-lignende forum kan læserne kommentere og bidrage med informationer til mange af de historier, redaktionen arbejder på. Der er altid en journalist, der følger indlæggene og giver hurtig respons.

Vi ville være en læserdrevet avis version 2.0. Vores redaktion skulle være åben til at kunne modtage viden og erfaringer fra brugerne – uden alle de dårlige ting, der ofte følger med.

Hun fortalte, at mange på redaktionen i begyndelsen mente, at der slet ikke var noget nyt i initiativet. Man havde jo altid haft god kildekontakt. Men nu – to år efter – kan alle se forskellen. Antallet af tips er blevet 10-doblet. Og rigtig mange af kommentarerne er direkte nyttige i det journalistiske arbejde.

Anette Norran nævnte en række eksempler, hvor den såkaldte “eRed” havde lagt en helt ny dimension på journalistikken. Blandt andet i forbindelse med en forurening af drikkevandet i hovedbyen Skellefteå. Efterspørgslen efter informationer var enorm, og mediehuset blev i den grad stedet, folk gik til med spørgsmål og bekymringer. Kommunens informationsafdeling besluttede ligefrem at informere via Norrans chat som hovedkanal.

“Jeg vil gå hjem og prædike, hvad Anette Novak siger: Vi skal tage vores læsere alvorligt”, lød det efterfølgende fra en af kursusdeltagerne.

Troværdighed er noget man gør sig fortjent til

torsdag, 27. oktober 2011

En ny undersøgelse fra Radius om forskellige faggruppers troværdighed mindede for nylig igen journaliststanden om, at den – stadig – ligger i bunden. Her sammen med ejendomsmæglere og politikere.

Det er ikke sjovt. Og mens formentlig også ejendomsmæglerne synes, de generelt gør et ret godt stykke arbejde – der bliver da trods alt solgt huse – er tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet, Bent Falbert, i et indlæg i Information ude i et forsøg på først en undsigelse og siden en mulig forklaring af resultaterne.

Det ender med, at han tilskriver borgernes dom over journalisterne:

  1. At deres sporadiske fejl og mangler altid fremhæves meget kraftigt
  2. At journalister altid fremstilles negativt på film

Der er nok mere i det end som så, hvilket udviklingschef på Berlingske, Pernille Tranberg, tirsdag var inde på i et interview med Mediawatch (kræver login). “Vi skal fortælle folk det, vi selv tager for givet: At journalistik er fundamentet i et demokratisk samfund”, siger hun og fremhæver uafhængigheden som helt centralt. Til forskel fra de mange andre aktører, der nu blander sig i koret i det, vi kalder den offentlige debat.

Medieredaktør Jacob Elkjær, Politiken, er inde på noget af det samme i en kommentar mandag, som jeg desværre ikke har fundet elektronisk og derfor ikke kan linke til.

Han foreslår, at medier og journalister i højere grad lytter og lærer af de sager, hvor journalistiske produkter og metoder kritiseres udefra – i stedet for at faget lukker sig om sig selv og prøver at feje kritik væk med en bemærkning om, at “det har de ikke forstand på”.

Jeg er helt enig. Netop åbenhed kan være en helt afgørende faktor i det lange seje træk, det kræver at ændre den evindelige bundplacering. Journalistik er ikke en hemmelig videnskab, men består af metoder, der i høj grad kan diskuteres og endevendes – også meget gerne med brugerne derude.

Vi taler efter min mening om en helt nødvendig kulturforandring på redaktionerne. En læsernes eller seernes redaktør gør det ikke alene. Ofte er der brug for, at chefredaktører og journalister ikke bare går ud og forklarer – men også lytter! Og går i dialog!

#journalistroll: Ny bog samler spændende debat

mandag, 24. oktober 2011

Journalistikken er i krise, og det er på tide at journalisterne omformulerer det hidtidige opdrag. Det var journalist Anders Mildners skarpe indlæg på en konference i november 2010, der satte gang i en ophedet svensk debat om journalistrollen i fremtiden. Nu er denne debat samlet i en bog, “#journalistroll”, der kan downloades her.

Jeg fulgte selv debatten tæt og skrev dette indlæg, der er taget med i bogen som en slags kig udefra. Leder af Sim(o), Institutet för mediestudier,  Torbjörn von Krogh, har samlet debatten, der også rummer artikler om bl.a. netværksjournalistik (Charlie Beckett), fremtidens specialreporter ved Sveriges Radio (Cilla Benkö), og hvem der vil betale for journalistikken i fremtiden (Hanna Stjärna).

Desuden fortsætter debatten i dag, (d. 24.10.11) på en konference i Stockholm, hvor bogens fem primære skribenter diskuterer de centrale temaer. Følg evt. debatten på Twitter og andre sociale medier (#journalistroll).

Åbent redaktionsmøde: Invitér læserne til at bidrage!

mandag, 10. oktober 2011

I denne uge åbner The Guardian dørene op til redaktionen og lader læserne se, hvilke historier der arbejdes med. Det engelske mediehus håber, at brugerne  vil kunne hjælpe journalisterne med ideer, tips, synspunkter – og i det hele taget hjælpe med at prioritere ressourcerne på de historier der virkelig betyder noget.

The Guardians kilde til inspiration er den svenske avis Norran, der siden 2009 via live-chatten eEditor har ladet læserne følge nyhedsarbejdet og komme med indspil og kommentarer.

Jeg talte her til morgen med chefredaktør Anette Novak om erfaringerne. Jeg er ved at forberede kurset Lokalournalistik i netværk, hvor Anette Novak d. 31. oktober vil være oplægsholder – via Skype.

Kursets hovedpointe er, at systematisk arbejde med netværk af kilder og brugere kan give både bedre og flere journalistiske historier. Samtidig kan det i sig selv gavne mediehusets “varemærke” at åbne op og lytte til, hvad brugerne har at sige.

Men er der overhovedet nogen, der gider at bidrage, vil den kritiske journalist naturligvis spørge. Det var også det første spørgsmål, jeg stillede Anette Novak. Hun har hørt det før og er lidt træt af det:

“Lad mig bruge en kendt metafor: Hvis nu telefonen ikke ringede en dag, ville du ikke kaste den i skraldespanden af den grund. Det handler om at sænke tærskelen for, at læserne kan komme i kontakt med os. Og det er langt lettere at nå os via live-chatten end at skulle ringe til os”, svarer Anette Novak.

Der er da dage, hvor der ikke sker så meget på live-chatten. Samtidig har hun mange eksempler på, at snesevis af folk bidrager i løbet af en dag, og journalistikkens rammer herved udvides og giver Norran en stærkere journalistisk position.

For eksempel da hovedbyen Skellefteå for nogen tid siden blev ramt af en vandforurening. Kommunens folk informerede så godt og hurtigt, de kunne, men alligevel strømmede folk til live-chatten for at få svar på alle deres spørgsmål. Kommunens informationsafdeling indså hurtigt, at det bedste, de kunne gøre, var at være til stede på live-chatten og deltage aktivt i debatten.

“Lokalavisen har tidligere været byens torv, og det kan vi blive igen – bare på  nye måder”, siger Anette Novak.

På kurset vil hun fremhæve en række andre eksempler, blandt andet i forbindelse med kommunale nedskæringer, storbrande og andre situationer, hvor læsernes hjælp får afgørende betydning. Endnu et eksempel, hvor live-chatten var med til at kvalificere journalistikken, fremhæves her i denne artikel på Journalisten.dk

Chatten er hele dagen bemandet med en erfaren journalist, så læserne får hurtig respons på spørgsmål og informationer.

“På eEditor snakker de direkte med et rigtig levende menneske, de får svar med det samme. Rent psykologisk giver det en helt anden lyst til at deltage,” siger hun til Journalisten.

“Og der er jo altid folk derude, der ved mere end os!”

Norran er i øvrigt nomineret til prisen som “Årets Redaktion” i Sverige – først og fremmest på grund af “ett sömlöst, respektfullt och fruktbart samarbete mellan läsaren och tidningens journalister”, som det hedder i motiveringen.

Glæd dig til at møde Anette Novak på Lokaljournalistik i netværk. Hvis du vil vide mere allerede nu kan du læse her og her.

Opdatering: Det svenske medie-site Resumé skriver i dag om The Guardians og Norrans “åbne redaktioner”.

Sportsjournalistik: Er tiden som mellemand ved at rinde ud?

tirsdag, 20. september 2011

“Alle Bayern-supportere læser vores hjemmeside. Her forklares alt!”

Pressechef Markus Hörwick, FC Bayern München, er chef for et medie-imperium, der udgiver alt om klubben på talrige medier: FCB.tv, den  officielle hjemmeside, på Twitter osv.

Det var imponerende brugertal, Markus Hörwick kunne fremvise på konferencen Kamp om sporten på nettet (afholdt af UPDATE d. 29. august).  Tallene bekræftede, at de traditionelle medier bestemt ikke længere er alene som formidler af nyheder om sportsklubberne, deres spillere og andre aktører i eliteidræts-verdenen.

Et andet eksempel gav den svenske journalist Markus Hankins, som er stifter af Baraben.com, fansite for fodboldklubben IFK Göteborg. Med 100.000 unikke brugere om måneden har sitet taget en solid bid af mediekagen – som der dermed bliver lidt mindre af til f.eks. Göteborgs-PostenAftonbladet og andre klassiske aktører.

Det er en verdensomspændende udvikling:

Teams, leagues, associations, athletes and agents are all increasingly bypassing journalists and using digital tools to communicate directly with fans,

skriver Jason Fry i en artikel på poynter.org: Rules of the game change as sports journalists compete against teams they cover.

Her beskriver han, hvordan eksempelvis ejeren af Dallas Maverics, Mark Cuban, nu kun søger samarbejde med tv- og  avisjournalister, fordi de når den del af hans publikum, han ikke selv når online. I takt med at han selv når en større og større del af sit publikum via egne online-medier, bliver interessen for dækning fra de klassiske medier mindre og mindre.

Samtidig bliver idrætsfolkenes egen kommunikation via sociale medier mere og mere omfattende. Nye generationer af eliteudøvere, som har været på Twitter i årevis, søger naturligt kontakt direkte med deres fans.

When teams are publishers, and athletes can speak directly to fans, the cost-benefit analysis of opening locker rooms to journalists changes. Like all middlemen in the digital world, they´re endangered,

skriver Jason Fry.

Hvad skal sportsjournalisterne så gøre? Ja, begynde at overveje, hvordan man kan tilføje værdi på andre områder end blot at videregive de nyheder, som klubber og aktører stadig er interesserede i at give fra sig. F.eks. via undersøgende journalistik, analytikere eller som kuratorer af de oceaner af vurderinger og kommentarer, der flyder rundt på de sociale medier. Der vil formentlig fortsat være nok at gøre. Bare ikke som mellemmænd.

Fra net til papir til fortsat samtale på bloggen…

fredag, 16. september 2011

Endelig blev der tid til at se tilbage på konferencen Kamp om sporten på nettet, som Update 29. august stod bag sammen med Danske Sportsjournalister. Du kan i løbet af de kommende dage læse om nogle af de mest interessante vinkler på konferencen.

Journalist David Conn fra The Guardian gav en interessant vinkel på, hvordan den tværmediale journalist tænker og arbejder. Han laver noget så originalt som undersøgende sportsjournalistik. Går især bag kulisserne i engelsk og international fodbold og fokuserer på, hvordan pengene styrer meget af det, der foregår. Og skriver til såvel online, print som bloggen Inside Sport.

Tag f.eks. artiklen Carlos Tevez: The billionaires fight over his ownership revealed. Den er først publiceret på The Guardians hjemmeside d. 23. august kl. 22.30. Derefter er den bragt i papiravisen dagen efter. Og samme dag, d. 24. august, har David Conn skrevet den igennem igen og har lagt den på bloggen.

Så kunne det være slut – men er det langtfra. Det strømmer så ind med kommentarer. Nogle leverer indsigtsfulde supplerende bidrag, mens andre er mere holdningsprægede – indimellem aggressive angreb på Conns person.

Efter de første cirka 40 kommentarer kommer David Conn på banen igen og indleder et længere indlæg med

Thank you very much for all the comments on this article – much appreciated,

og går så videre med yderligere argumentation og dokumentation på nogle af de emner, læserne har rejst.

Herefter fortsætter kommentarerne med at skylle ind – ind i mellem med korte indspil fra Conn igen. Som supplement skal naturligvis nævnes, at en parallel samtale kører på Twitter, hvor David Conn også har lagt et link til artiklen i en tweet til sine godt 18.700 followers.

En artikel er altså ikke bare et færdigt take-it-or-leave-it-produkt, men i stedet starten på en samtale, hvor den indsigtsfulde sportsjournalist kan gå ind med bidrag, når han/hun ser en værdi i det.

På konferencen erkendte David Conn, at det kan være svært at abstrahere fra de såkaldte “keyboard warriors”, der med stærkt fornærmende og negative indlæg forpester debatklimaet.

“Jeg prøver ikke at lade mig påvirke af dem. Jeg skal holde fast i at tænke, at deres indlæg ikke er udtryk for en generel brev kritik mod min person!”

David Conn lagde i stedet vægt på, at han bliver nødt til at gå ind i debatten, da hans “tilstedeværelse” er med til at civilisere hele tonen i debatten.

“Vi har på The Guardian fundet ud af, at hvis vi selv går ind i diskussionerne, så bliver debatniveauet straks bedre. Det er som om, at folk lægger mærke til, at vi er der og tænker, “nu må vi hellere opføre os ordentligt!”"

David Conn understregede, at han i sine svar prøver at være faktuel og tilføje ny information, så der ikke går selvsving i det, og han kommer til at virke, som om han bare vil have ret!

Opbyg dit eget net af borgerreportere

fredag, 2. september 2011

Måske har du tidligere hørt lidt om projekt “Nærlokal journalistik”. Men nu kan du læse samlet om det i denne mini-rapport, der i går omsider blev færdig.

Sammen med Viborg Stifts Folkeblad har jeg arbejdet på at finde frem til  en model for, hvordan professionelle journalister kan arbejde sammen med borgerreportere – med det formål at få både mere og bedre journalistik om de helt nære områder og emner.

Som du kan læse, er jeg helt fast i troen: Fremtidens lokale medier må nødvendigvis arbejde tæt sammen med gode folk i kvarterer og landsbyer i det område, de dækker. Og jeg mener, at projektet viser nogle veje til, hvordan det kan foregå.

Hvis du herefter har fattet interesse for emnet, vil jeg da lige gøre opmærksom på kurset Journalistik i netværk, der løber her i efteråret og netop er målrettet lokaljournalister, som ønsker at opbygge sådanne netværk af borgerreportere. Der er endnu et par ledige pladser på kurset.

Verificerede nyheder på Twitter?

fredag, 12. august 2011

De rystende optøjer i England har mange interessante udløbere for os mere klinisk medieinteresserede. For eksempel nyheden om, at regeringen overvejer at blokere Twitter og Facebook for at forhindre ballademagerne i at planlægge nye kriminelle handlinger.

Endnu mere interessant er dog diskussionen, om Twitter bør udvikle en særlig kanal for verificerede nyheder, hvor de etablerede medier kan boltre sig – uden støj fra de såkaldte citizen journalists, der som bekendt ikke er til at stole på (ironisk bemærkning!).

På Social Media Insider skriver Catharine P. Taylor interessant om sine overvejelser:

But when it comes to credibility, all tweets are not created equal, and Twitter needs to put the tools in place to ensure that verified nes is treated as such.

Hendes formål er ædelt – at undgå netop at “shoot the messenger” (altså Twitter) når budskaberne viser sig at være svindel eller på anden måde misvisende.

Men det ér jo svært at levere verificerede informationer i de kaotiske tidsrum, hvor begivenhederne udspiller sig for øjnene af én, og ingen aner hvorfor, eller i øvrigt kan se det store billede. Også de etablerede medier har masser af skævere i bestræbelserne på at tilbyde det store og sande billede.

Det er en spændende men nok også temmelig vanskelig opgave at finde løsninger på det problem at skelne mellem tweets, der er sande, overdrevne og rent ud falske.

Og på forhånd at skilte med, hvad der er verificeret information kan i sådanne situationer let ende med at være falsk varebetegnelse.

Til en start er det nok klogt at betragte Twitter-strømmen fra brændpunkter som Londons gader med opmærksom skepsis. Ikke alle iagttagere er i stand til – eller ønsker – at give et retvisende billede af, hvad der foregår.

(Tak til Claus Sølvsteen for linket!)