Nu skal de nærlokale ideer prøves af i Aarhus Vest

Det nærlokale medieprojekt i Brabrand skal både pege fremad journalistisk og økonomisk. Foto: Trine From Jacobsen

Det nærlokale medieprojekt i Brabrand skal både pege fremad journalistisk og økonomisk. Foto: Trine From Jacobsen

Bloggen her vil i løbet af de kommende uger og måneder skifte fokus og gradvist beskæftige sig mere og mere  med to områder:

  1. Forretningsmodeller og indtægtsstrømme for nye medievirksomheder.
  2. Nærlokal journalistik og andre medieaktiviteter i lokalsamfundet.

Sagen er, at jeg har sagt mit job op på Danmarks Medie- og journalisthøjskole for at afprøve nogle nye muligheder i de sidste 10-15 år af mit arbejdsliv. Jeg vil efter sommerferien forsøge at sætte gang i og udvikle et lille nærlokalt mediehus i Aarhus Vest, hvor jeg bor. Nærmere bestemt Brabrand.

Ansøgning om innovations-midler
Gennem de sidste knap 20 år som fagmedarbejder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har jeg undervist, været konsulent og holdt oplæg om, hvordan lokaljournalistikken kan og bør udvikle sig. Nu er det på tide at afprøve tankerne og ideerne selv.

Grundlæggende tror jeg, at lokaljournalistikken skal tættere på de mennesker og det lokalsamfund, den beskæftiger sig med. Ikke bare rent geografisk men også den måde, journalistikken tænkes og bedrives på. Lokaljournalistikken skal betyde noget mere for flere mennesker. Ellers har den næppe nogen chance for at overleve.

Jeg har indsendt en ansøgning til Kulturstyrelsens Innovationspulje om udviklings- og etableringsmidler. Projektet har denne formålsbeskrivelse:

Projektet udvikler en nærlokal journalistik, der via en konstruktiv og inddragende tilgang engagerer borgerne i demokrati og samfundsudvikling og styrker de lokale fællesskaber. Målet er at udvikle en økonomisk bæredygtig model for det nærlokale mediehus.

Der er altså to hovedformål:
Journalistikken skal være både mere løsningsorienteret og mere inddragende og involverende, end det typisk er tilfældet. Målet er, at journalistikken ikke kun beskriver ting men også opleves som nyttig og inddragende for alle, som er optaget af at udvikle bydelen Brabrand som lokalsamfund.

Brugerfinansieret journalistik
Og så er der den økonomiske side af sagen: Den klassiske model, hvor annoncer betaler en betydelig del af ”gildet”, bliver sværere og sværere at opretholde, da annoncemarkedet også lokalt bliver stadig svagere. Så en bæredygtig model vil indebære, at journalistikken i sig selv opleves som så nyttig og relevant, at borgere og institutioner i lokalområdet vil betale for den.

Så de to elementer hænger altså sammen: Hvis journalistikken er nyttig, relevant og involverende nok, vil brugerne også være med til at finansiere den.

Men det er selvfølgelig lettere sagt end gjort. Nu handler det først om at få arbejdshandskerne på og komme i gang. Det nærlokale medie i Brabrand bliver et laboratorium, hvor jeg vil afprøve forskellige journalistiske tiltag og notere effekten og reaktionerne på dem.  Du kan her på bloggen følge udviklingen og resultaterne.

Et område fuld af energi og gode ideer
Brabrand er et lokalsamfund i rivende udvikling. Der er et væld af spændende udviklingsprojekter i gang i området. Blandt andet er hele Gellerup-planen under voldsom forandring. Allerede nu kommer resultaterne af den såkaldte Helhedsplan til syne i området.

Men også i resten af Brabrand spirer og gror det. Masser af mennesker er fyldt med energi og gode ideer – i gang med at udvikle enten nye små virksomheder eller blomstrende fællesskaber. Eller begge dele. De mange spændende projekter kommer jeg til at følge tæt – og vil samtidig også fortælle historierne om personerne bag. Det kribler i fingrene for at komme i gang.

Her følger lidt mere baggrund om, hvad jeg har tænkt mig – med afsæt i journalistik-forsker Michael Schudsons ”6 ting journalistikken kan gøre for demokratiet”.

En udvidet form for journalistik
Den amerikanske journalistik-forsker  Michael Schudson, Columbia University, har skrevet essayet ”Six or seven things journalism can do for democracy”, der ofte anvendes som reference i diskussioner om, hvad journalistik kan og skal gøre for samfundet og demokratiet.

Jeg tager her afsæt i Schudsons elementer i forsøget på at forklare, hvad dette projekt især har fokus på:

  1. Journalistikkens klassiske kerne er fortsat at informere borgerne om væsentlige begivenheder, undersøge magtudøvelse og afdække magtmisbrug. De elementer er fortsat centrale i dette projekt.
  2. Desuden skal journalistikken analysere, hvorfor samfundet udvikler sig, som det gør. Dette projekt vil udvikle nye forklarende journalistiske formater og satse på analyser, der hænger sammen med borgernes hverdag, hvor de er – og også udvikle analyser i direkte samspil med brugerne.
  3. Desuden skal journalistikken vise social empati: Hjælpe borgerne med at forstå andre mennesker og hvorfor de gør som de gør. Blandt andet kan det være vejen til at forstå de forandringer, der sker i samfundet. Dette medieprojekt prioriterer dette element højt og vil blandt andet gå tæt på hverdagslivet for områdets unge, både dem der klarer sig godt og dem der har udfordringer.
  4. En anden af journalistikken klassiske opgaver er at fungere som ”public forum”: En åben platform for offentlig debat. Denne opgave kan løses bedre, end den ofte bliver, og dette projekt prioriterer opgaven højt, blandt andet både via fysiske møder og events og via modererede samtaler på sociale medier. Tilgangen har rod i 1990´er-begrebet Public Journalism.
  5. En mere kontroversiel rolle, Schudson mener, journalistikken kan spille, er at mobilisere til handling. Der er i journalistkredse stor uenighed, om det er en farbar vej at gå. Men dette projekt vil have en ganske aktivistisk tilgang. Målet er at udvikle en journalistik, der inspirerer borgerne til at handle uden at sætte centrale journalistiske værdier over styr. For eksempel ”… to link stories to reasonable action”, som Schudson udtrykker det.
  6. Endelig mener Schudson, at journalistikken kan gøre en forskel ved aktivt at markedsføre demokratiet. Her har dette projekt en vigtig rolle at spille ved at forklare forskellige grupperinger, hvordan og hvorfor beslutninger bliver truffet og evt. tilbyde hjælp til at blive hørt og få indflydelse. Politiske processer vil blive gjort gennemsigtige ved at fortælle, hvornår og hvordan man som borger kan være med til at bestemme noget. For eksempel vil helt konkrete problemstillinger kunne blive vendt på borgermøder, hvor der vil blive diskuteret mulige løsninger.

I de kommende uger vil jeg skrive noget mere om nogle af de elementer, jeg mener er vigtige at væve ind i den nærlokale indsats her i Brabrand.

3 tanker om "Nu skal de nærlokale ideer prøves af i Aarhus Vest"

  1. Det lyder spændende, du skal huske at en ordentlig billede side er vigtig
    Held og lykke, hvis man må sige det på den måde.
    k.h.
    Mogens Laier

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>