Årets glade nyhed: Nordiske mediehuse godt på vej i den digitale omstilling

2016 var på mange måder et hårdt år for medierne. Men der var også lyspunkter. En hel del svenske og norske mediehuse fik for alvor knækket koden, når det gælder betaling for digitalt indhold. Det må give de danske kolleger blod på tanden!

Især nordmændene viste stor villighed til at købe rent digitale abonnementer. Schibsteds norske aviser øgede i løbet af første halvår af 2016 antallet af digitale abonnenter med 70%.

Og særligt interessant var alderssammensætningen: Mens gennemsnitsalderen for print-abonnenterne ligger i 60´erne, og weekendabonnenterne har et snit på 45-50 år, ligger gennemsnitsalderen på Schibsteds digitale abonnenter på under 30!

Det är en ny, positiv trend för oss att vi ser att unga är beredda att betala 199 kronor i månaden för att läsa vårt innehåll,

sagde Schibsted Norges kommercielle direktør Tor Jacobsen til Dagens Næringsliv.

56 ud af 62 aviser går frem

Også Norges største aviskoncern, Amedia, kunne melde om glade nyheder: 56 af koncernens 62 aviser går nu samlet set frem, når man lægger alle abonnements-typer sammen. Det ser ud til at kurven nu er knækket.

Nordlys henter mange nye digitale abonnenter i øjeblikket, blandt andet via dette tilbud på hjemmesiden!

Nordlys henter mange nye digitale abonnenter i øjeblikket, blandt andet via dette tilbud på hjemmesiden!

Tag eksempelvis avisen Nordlys: Her var man for få år siden nede på 16.600 abonnenter. Nu er der over 20.000. 7400 af dem er fuldt digitale.

Meget interessant mener avisens chefredaktør Helge Nitteberg, at den vigtigste grund til den digitale succes nu er, at Nordlyst for 5 år siden satsede massivt på at opnå stor rækkevidde på nettet. Med en ”ellevild digitaliseringsproces”, over 60 historier dagligt på nettet og stor fokus også på historier, der ikke nødvendigvis var lokale, men gav mange klik og delinger på sociale medier.

Journalistik om samfundet hitter

Strategien gav mange digitale brugere – omkring 150.000 unikke brugere månedligt – men ikke penge nok i kassen. Så i 2015 besluttede man at skifte strategi og kræve betaling for en del af indholdet, det såkaldte plus-indhold.

Samtidig har Nordlys ændret prioritering af, hvad der satses på til nettet: Færre, mere gennemarbejdede historier. Mere samfunds-stof og færre potentielt ”virale” kulørte historier fra den store verden.

Og så prøver redaktionen at undgå det, de kalder ” dritten i midten”: Det vi i Danmark kalder pligtstof. Stof der kommer fra pressemeddelelser og fra faste kilder, som ”forventer” en dækning. Og så satses der nu – i modsætning til tidligere – 100% lokalt.

Det er tydeligt for ledelsen på Nordlys, at abonnenterne klart foretrækker de seriøse og lokale historier frem for de kulørte, siger Helge Nitteberg:

For eksempel hadde journalistikk på politikk kanskje litt utfordrende kår i en trafikkmodell. Nå er dette noe av det mest populære vi gjør, når vi gjør det ordentlig. Vi bruker også store ressurser på å være gode på byutvikling, næringsutvikling og samfunnsjournalistikk.

Bag succes´en ligger et omfattende og grundigt analysearbejde, som Amedia har satset stort på og lagt mange ressourcer i centralt. Projektet er ledet af Jostein Larsen Østring, som forlod jobbet som redaktionschef i netop Nordlys, og nu er en af de mest dynamiske og succesrige udviklingschefer i den norske medieverden.

Jostein Larsen Østring har stået bag de mange analyse af, hvad der fungerer rundt i koncernens mange mediehuse, hvad læserne ser ud til at ville have – og hvad de vil betale for.

Stadig økonomiske udfordringer

Selvom det nu igen går fremad i Nordlys, er den samlede økonomi fortsat ikke i fremgang. Mediehuset får godt nok i gennemsnit 150 kroner i kassen om måneden pr. digitalt abonnement. Fuld pris ligger på 169 kroner. En del får altså fortsat rabat for at komme “ind i folden”.

Problemet er dog stadig, at print-abonnenterne betaler mere, så derfor kan man, på trods af fremgangen, endnu ikke øge de samlede abonnements-indtægter.

Samtidig må Nordlys, som de fleste andre mediehuse, fastholde en ”dobbelt-organisering”, hvor der både skal fastholdes en dyr og tung avis-organisation og en ekspanderende digital organisation. Men der er håb for fremtiden, konstaterer Helge Nitteberg:

Hvis vi har 20.000-25.000 heldigitale kunder i framtida, og ikke papirkostnader, kan det bli en bra business og mye penger til god journalistikk

Spørgsmålet er nu, om nordmændene er så specielle, hvad angår lyst og vilje til at betale for digitalt indhold – eller om vi kan lære noget af dem.

Hvis man alene skal se på årets store medierapport, Digital News Report 2016, så er nordmændene specielle: Norge ligger klart i top på listen over, hvor stor en andel af befolkningen, der i en given periode har betalt for digitalt indhold.

Skærmbillede 2017-01-08 kl. 16.09.45På den anden side er der meget, danske mediehuse kan lære af de norske kolleger, når det gælder både metodik og vedholdenhed i udviklingsarbejdet. Start for eksempel med at se på, hvad mediekoncerner som Amedia har gjort for at udvikle den digitale forretning.

 

 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>