Kan journalistik få værdi igen? The Times er godt på vej!

Det er aldrig for sent at erkende sine fejltagelser. Og vi tog fejl af engelske The Times!

Når blandt andre danske medier skal udvikle den digitale journalistiske forretning, så kan de lære af The Times. Hvor The Guardian fortsat har kæmpe underskud på gratis-modellen, så tjener The Times nu gode penge på den såkaldte ”hårde” paywall.

Engelske The Times har succes med den hårde paywall - og har foreløbig vundet det økonomiske kapløb med The Guardian, der tror på gratis-modellen på nettet.

Engelske The Times har succes med den hårde paywall – og har foreløbig vundet det økonomiske kapløb med The Guardian, der tror på gratis-modellen på nettet.

Vi grinede lidt af dem i 2010, da The Times lukkede fuldstændig af for den digitale journalistik og som et af de første – og eneste – mediehuse indførte den hårde paywall. Og vi grinede af dem igen i 2015, da de holdt op med løbende digital publicering og gik tilbage til avis-agtige ”editions” tre gange om dagen, kl. 9.00, 12.00 og 17.00.

Måske er det nu tiden at lytte og lære af The Times!

Avisen, der traditionelt er blevet læst af det bedre engelske borgerskab og er ejet af Murdoch-imperiet News Corp., har hidtil været ret tilbageholdende med at fortælle om resultaterne. Men her i sommeren 2016 er proppen røget af flasken:

The Times og søsteravisen Sunday Times rapporterede et samlet antal abonnenter på 413.000 på tværs af print og digitale udgivelser. Af dem er flere end 182.000 rent digitale abonnenter.

Det gav i 2015 De to søsteraviser et overskud før skat på £10.9 mio. – knap 90 mio. danske kroner. Det er imponerende, især i lyset af avisernes tidligere underskud – og også sammenlignet med The Guardians store underskud.

Folk bliver begravet i løbende nyheder
The Times´ nye redaktionelle strategi, der gjorde op med den rullende digitale publicering af småt og stort, trækker avisen ud af det tætpakkede marked for breaking news for i stedet at satse massivt på planlagte dækninger, analyser og holdnings-journalistik.

People feel buried in rolling news, there’s lots of free stuff out there,” says Newman. “Actually what they want is for someone to help them to get to what matters, to cut through everything else that’s going on,

siger Alan Hunter, Head of Digital.

The Times’ satser nu på tre daglige digitale updates, kl. 9, 12 og 17. Mediehuset oplyser, at det har givet en stigning i antallet af daglige besøg på 20% på hverdage. På den nye mobil-app, som Alan Hunter beskriver som “the main opportunity”, er antallet af sidevisninger steget med 25%.

Hvad er journalistikkens værdi?
I begyndelsen af september 2016 var News Corps chief customer officer Chris Duncan hovedtaler på konferencen Monetising Media 2016, og fortalte om, hvordan de på The Times arbejder helt grundlæggende med brugernes opfattelse af journalistikkens værdi.

Det handler for The Times – som så mange andre mediehuse – om at blive opfattet som et ”premium product”. Og det ser ud til, at det er ved at lykkes. Blandt andet takket være satsningen på analyserende journalistik som beskrevet ovenfor.

”With subscriptions we try to move people from a habit to commitment. We spend a lot of time talking about trying to understand… about looking outside the building for what your brand stands for”, siger Chris Duncan.

Inside the building we believed it was about trust and authority. When we went and talked to customers at some length they told us it was about the difference between being informed, as in having an idea of the news, and being well-informed, which was the sense of security that comes from really know what’s happening in the world.

Et premium-produkt

3 ud af 4 blandt The Times´ læsere kategoriserer avisen som et ”premium product”, hvilket er en del flere, end de fleste andre mediehuse kan prale med. Tallet ligger typisk på lige godt 50%.

Kernen i det redaktionelle fokus på The Times er altså at tage afsæt i HVORFOR publikum værdsætter avisen – og ud fra grundelementet at være ”well-informed” at kommunikere de værdi-elementer stærkt – også i den digitale journalistik.

Satsningen på editions og på grundig journalistik ser ud til at give The Times grundlag for at forlange betaling for også den digitale journalistik, hvilket nu ser ud til at være den eneste farbare vej, nu hvor annoncesalget bare falder og falder.

I øvrigt har The Times netop besluttet at løsne en lille smule på den beton-agtige paywall: Nu kan nye brugere også registrere sig og gratis modtage to artikler om ugen. Forhåbningen er, at det giver yderligere nye betalende digitale abonnenter.

…..

Kort video med The Times´ cco Chris Duncan: Den massive negativisme i branchen trækker os ned. Der er masser af positive signaler, siger han! 

 

 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>