Hvorfor svarer journalisterne ikke?

Jeg fik for et par dage siden en email fra en engageret borger, jeg har mødt i forbindelse med et projekt om lokale medier, jeg laver for Kulturstyrelsen. Afsenderen skrev blandt andet:

Jeg har en del gange skrevet og kommet med (også efter andres mening) gode konstruktive forslag og ideer til forbedring af forskellige ting her i vores kommune. Jeg har også tidligere mailet til journalister og lokalredaktør, med ideer, forslag og tanker. Der er aldrig nogen der vender tilbage?? Hvordan får man dem til at reagere??? og hvorfor reagerer de mon ikke??

Jeg vil ikke her nævne mandens navn, eller den by han bor i. Jeg kan kun sige, at han virker vidende og engageret i den by, han bor i. Men han er, som det måske kan læses, også lidt frustreret over, at han har svært ved at komme i dialog. Hverken lokalpolitikere eller lokal-journalister reagerer på hans forslag.

Jeg svarede ham, at jeg ikke forstår, at journalister og lokalredaktør ikke svarer. Lokaljournalistikken lever i høj grad for – og af – lokalt engagerede borgere. Deres engagement vil ofte blive yderligere styrket af at have et konstruktivt og interesseret journalistisk medspil. Indtil et vist punkt selvfølgelig.

Det er desværre ikke første gang, jeg har hørt om, at mediehusene har svært ved at svare.

Jeg har hørt journalister sige, at de ikke har tid til at svare på henvendelser fra læserne om “alt muligt”. Ved også godt at nogle henvendelser kan karakteriseres som “brok”. Men langt de fleste, tror jeg, er folk som ovennævnte, som bare gerne vil bidrage med “ideer, forslag og tanker”, som han skriver.

Tiderne skifter, og en del af de nye tider er forventninger om øget dialog. “The people formerly known as the audience”, kaldte den amerikanske journalistik-professor dem. De folk der finder det helt naturligt at interagere med journalistikken. Og der bliver sandsynligvis stadig flere af dem.

Jeg tror, der både vil være god journalistik og god forretning i at organisere arbejdet på en måde, så der er tid til at svare folk som ham her.

Skriv meget gerne en kommentar her nedenfor.

3 tanker om "Hvorfor svarer journalisterne ikke?"

  1. Fordi – bare et vildt gæt – hans henvendelser er lige så vildt ukonkrete som indlægget her, så man ikke ved hvor man skal begynde og ende? Eller for at svare på en anden måde: hvordan skulle man kunne svare meningsfuldt på det, når man ikke aner hvad han har henvendt sig med?

  2. Måske er han er af de læsere, som igen og igen henvender sig om dette og hint? Eller måske er han en af dem, som ikke vil acceptere et, hvilket som helst svar?
    Måske er han en af de mange, som vil avisen og dets journalister det godt, men som faktisk går hen og bliver irriterende for redaktionen fordi der skal bruges megen tid på, at tilfredsstille manden?
    Måske …?
    Men hvis du kunne komme nærmere ind på, hvad det er for henvendelser, så kan jeg måske også undre mig over, hvorfor aviserne ikke reagrerer?
    Jeg vil i hvert fald starte med at undre mig over, at hverken lokalpolitikere, lokalredaktører og lokaljournalister ikke svarer. Det er da en ordentlig bunke som klapper i, når han henvender sig. Det lyder lidt underligt …

  3. Jeg har et bud @Michael: Som lokaljournalister og lokalmediehuse skal vi organisere os, så vi får svaret på alle henvendelser, fordi vi er (og gerne vil opfattes som) lokalt engagerede. Enhver “hændelse” som den Peter beskriver resulterer i et negativt omdømme hos en enkeltperson, og derfra spredes det negative omdømme til andre. Det har ingen medier råd til i dag. Det er både skidt opførsel og bad business.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>