Mobile Storytelling: Linksamling før kurset på Poynter

Nedenstående er skrevet som oplæg til kursus-deltagerne på kurset Mobile Storytelling – for tablet and smartphone på The Poynter Institute i slutningen af januar 2014. Men kig bare med, hvis du er interesseret i den mobile udvikling.

Allerførst: Vi er rigtig glade for at kunne præsentere tre rigtig gode gæsteundervisere på kurset:

Etan Horowitz, Director of Mobile på CNN, er underviser på kurset de første dage. Han er en af cirka 30 medie-spydspidser, Nieman Journalism Lab i december inviterede til at skrive om journalistikkens muligheder i 2014. Læs hans artikel om mobil-udviklingen her.

Damon Kiesow, senior product manager på The Boston Globe, udvikler nye apps og mobilprodukter, optræder også på kurset. Han var også blandt de folk, Nieman inviterede. Han skriver her om Apple´s iBeacons, og hvordan det giver muligheder for medierne til at udvikle nye annonceformater.

Endelig kan du også – foruden Poynter´s egne dygtige folk – møde Jeremy Gilbert, som for nylig er udnævnt til director of Digital Operations for National Geographics.

Mobilen: Interessante forudsigelser for 2014

Kaffen er sat over på The Poynter Institute til en uge med fokus på mobil journalistik og historiefortælling.

Kaffen er sat over på The Poynter Institute til en uge med fokus på mobil journalistik og historiefortælling.

Hen over nytåret har et hav af gode folk skrevet om, hvad det nye år vil bringe – blandt andet når det gælder den mobile journalistik. Her er et udpluk:

Frederic Filloux, digital chef på franske Les Echo, skriver her på sin meget citerede blog Monday Note om vigtige trends at holde øje med.

Mark Challinor, tidl. chef for mobile på engelske The Telegraph, har her 18 måder at tage mobilen seriøst på i 2014.

Duncan Anderson, en anden ofte citeret britisk kommentator, har her 13  faktorer, der betyder at mobilen bliver stadig vigtigere for os.

Den mobile brug: Sådan går det!

Interessante aktuelle rapporter, det kan være interessant at snuse i, når det gælder mobil-udviklingen:

Danmarks Radios årlige rapport Medieudviklingen 2013 (netop udkommet i denne uge) er som altid god at kaste et øje i, når det gælder den danske udvikling.

Også Markedsføring har for nylig skrevet om, hvordan mobile søgninger nu overhaler desktop-søgninger i Danmark.

Også mediehusene kan nu mærke, at trafikken fra mobilen stiger voldsomt. New York Times, CNN og The Guardian ligger helt i front af denne udvikling.

Det hænger sammen med en ny type medie-brug, der følger med muligheden for at være på hele tiden: Såkaldt news snacking, der først og fremmest foregår via nyheds-apps. Denne brug stiger voldsomt i disse år, vider denne undersøgelse.

Endelig har norske Edda Media offentliggjort en undersøgelse om, hvornår folk egentlig bruger mobilen. Resultatet er paradoksalt, at man bruger mobilen, når man er mindst mobil :-)

Nye fortælleformer til mobilen

Nye brugsmønstre må nødvendigvis følges af nye måder at præsenterer journalistik på. Blandt de nye løsninger er Circa, stiftet af David Cohn (som også fandt på Spot.us). Circa´s model er at bryde historier ned i bidder, der leveres løbende i takt med, at historien udvikler sig. En metafor for modellen kan være en flydende strøm.

Stifteren af Twitter, Ev Williams, har for nylig skrevet en artikel om udvikling af mobilt indhold, og hvordan denne udvikling efter hans mening bør være styret af 2 ting: At indholdet er meget simpelt at bruge – og at det kan “indtages” vældig hurtigt og i meget små doser.

Der findes masser af nedskrevne erfaringer om, hvordan mediebrugen udvikler sig på de forskellige platforme – og at tablets og mobiler indtager så markant forskellige roller i hverdagen. For eksempel denne iagttagelse fra New York Times af mediekonsulent Mario Garcia.

Det fører alt sammen til nye strukturer for mobil information – for eksempel “cards” som design-model – med eksemler hentet fra bl.a. Twitter, Spotify og Google.

Som altid er netop Google en inspirationskilde, når man vil finde ud af, hvor tingene bevæger sig hen. Tag et kig på overvejelserne i Google´s Mobile Playbook, og hvad det må føre med sig af overvejelser.

Blandt andre American Press Institute har gennemført workshops i udvikling af nye mobile historiemodeller. Resultatet af denne workshop kan du læse om her.

Til sidst i denne afdeling et par andre interessante artikler, dels fra Erin Kassane, indholdschef på OpenContent, som fortæller om sin erfaring med kun at bruge mobilen som kanal i 5 uger. Og dels en artikel om, hvordan mobilen har ændret den oplevelse, det er at spise ude på restaurant.

Apps – er det nu en god idé

Den snak kører fortsat rundt omkring. De danske nyhedsmedier gør ikke det vilde i det – mens andre som for eksempel svenske SVT netop har udgivet en nyhedsapp.

I Tyskland har Der Spiegel haft en interessant proces kørende med en stor flok abonnenter. Sammen har de bygget fantom-produktet Der Abend. Andre steder at lade sig inspirere – når der nu ikke er så mange mediehuse at kigge i kortene – kunne være FIFA´s nye app til VM i fodbold eller NBA´s app til brug i den løbende basketball-sæson.

Gode ressourcer før du for alvor kaster dig over app-byggeriet kunne være Poynter´s eget webinar om udvikling af nyheds-apps eller denne rapport om udvikling specialized mobile apps fra American Press Institute.

Pengene – hvort skal de komme fra?

Der tales meget om det enorme marked, der åbner sig for annoncer på mobilen, men få har knækket den nød endnu. Blandt dem, der ser ud til at være godt på vej, er norske Dagbladet, som har eksperimenteret en del med nye mobile annonceformater.

Før du for alvor går i gang, kan det anbefales at læse denne her om, hvorfor det nu er, at mobile annoncer er anderledes end dem, vi kender. Også Harvard Business Review har skrevet om mobil annoncering.

Så er der indtægter fra brugerne. Det spørgsmål er heller ikke endeligt afklaret :-) Denne artikel diskuterer, om freemium-modellen vil være den rigtige.

 Det leder frem til: Strategi

To af oplægsholderne på kurset Mobile Storytelling, Etan Horowitz fra CNN og  Damon Kiesow fra The Boston Globe er blandt dem, der har skrevet om nødvendigheden af at udvikle en mobile first-strategi.

Blandt dem der har gjort det – og er begyndt at høste frugterne – er australske Fairfax Media. Og hvis du har mod på mere stof om dette, så har Editor and Publisher skrevet her om the mobile mindset.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>