Liveblogging: Når historien er en strøm

Min kollega Annegrete Skovbjerg og jeg har netop afholdt kurset “Kommunalvalg – så er det live” med fokus på liveblogging før, under og efter Kommunalvalget. Her følger et kort resumé af vore overvejelser.

Hvad er liveblogging?
Liveblogging er dels en teknik, der først og fremmest gør det muligt at holde læseren opdateret uden at skulle klikke eller genopfriske siden. Og dels et journalistisk format, der er kendetegnet ved, at kronologien – den tidsmæssige rækkefølge – er den primære fortællestruktur.

Liveblogging er først og fremmest karakteriseret ved

  1. Løbende dækning af en begivenhed eller proces, der udvikler sig over tid – fra et antal minutter/få timer til dage eller uger
  2. Udgivelse så hurtigt som muligt – i takt med at journalisten bliver bekendt med informationerne
  3. Kontinuerlig udgivelse i form af  et ”flow” af informationer, detaljer, kommentarer m.m. der hver især kan være ”for små” til at opfylde nogle af de klassiske nyhedskriterier – men her kan udgøre elementer i en samlet udgivelse

Yderligere kan liveblogging beriges af disse supplerende kvaliteter:

  • materiale publiceret af andre – i form af links
  • fotos og video-materiale
  • brugerkommentarer og journalistens svar/dialog
  • indhold fra sociale medier
Manchester Evening News er blandt de mediehuse, der på hjemmesiden har en strøm af live-nyheder om stort og småt.

Manchester Evening News er blandt de mediehuse, der på hjemmesiden har en strøm af live-nyheder om stort og småt.

Interessante eksempler er BBC Birminghams Local Live, Verdens Gangs VG Direkte, norske Nettavisens liveblog under fodboldens “transfervindue”, Manchester Evening News live-strøm og  Financial Times´ livesending af finansnyheder. Af danske medier har Berlingske ofte liveblogget, bl.a. fra Breivik-retssagen.

Hvad kan Liveblogging?
En undersøgelse af 292 liveblogs fra The Guardian i perioden marts-maj 2011 viser, at liveblogs især er populære midt på dagen. Det typiske brugsmønster er, at man i morgentimerne afsøger nyhedshjemmesiden og bl.a. får overblik over dagens liveblogs. Senere vender mange tilbage til liveblogs i de små pauser, som arbejdsdagen giver mulighed for.

Undersøgelsen viste, at antallet af unikke besøgende var gennemsnitligt mere end dobbelt så høj (233%) for liveblogs end for konventionelle artikler – på samme emne målt over 24 timer. Sandsynligvis fordi livebloggen ligger fremme på hjemmesiden i længere tid og tilbyder en aktuel opdatering om emnet.

This success suggests the Live Blogging format may become a more central aspect of online news production in the future,

skriver rapportens to forfattere, Thurman & Walters, i en kommentar.

Hvilke typer af begivenheder?
Det kan være nyttigt på forhånd at overveje, hvilken type begivenhed, der er tale om. De forskellige typer af begivenheder kræver forskellige metoder i forberedelse og gennemførelse af dækning.

Korte éndimensionelle forløb (nyhedsdækning)
For eksempel pressemøder, sportskampe, konferenceoplæg. Kendetegnet ved én ”scene”, hvor begivenhederne udspiller sig. Er typisk kendetegnet ved hurtig intens liveblogging med mange opdateringer. Reporteren er ”fluen på væggen”, observerer og lytter. Meget ”objektiv” referat-agtig beskrivelse af, hvem der gør hvad, og hvad der bliver sagt. Varighed 1-2 timer.

Kortere flerdimensionelle forløb (nyhedsdækning)
For eksempel 112-hændelse (trafikulykke, gidseltagning eller bombetrussel), konferencer eller lignende. Kendetegnet ved at dækningen fra udgangspunktet (ulykken sker) kan gå i mange retninger og samlet set kan være kompleks med inddragelse af en række forskellige vinkler. Også her vil reporteren oplagt være på stedet men udvælger og udforsker typisk forskellige vinkler og vælger at inddrage et betydeligt antal kilder – såvel førstehånds- som ekspert- og andre baggrundskilder. Varighed fra få timer til flere dage.

Kortere begivenhedsforløb (reportage/feature)
For eksempel koncerter (før, under og efter), festivaller osv. Karakteriseret ved mindre stram nyhedsdækning og mere livlig, fabulerende skrivestil med afsæt i observation og interview. Oplagt med inddragelse af visuelle virkemidler. Der kan meget vel være en forholdsvis personlig tilgang til dækningen af en mangfoldighed af hændelser som en del af den samlede begivenhed. Varighed op til flere dage.

Længere begivenhedsforløb (nyhed/baggrund)
Eksempelvis et politisk forhandlingsforløb, fodboldens hektiske dage før transfer-vinduet lukker – eller dækning af Kommunalvalget. Karakteriseret ved fokus på nogle udvalgte hovedspor suppleret af mere punktvise nedslag på supplerende vinkler eller udviklingsforløb. Kræver grundig forberedelse og planlægning.

Oplagt anvendelse af Michael Nielsens tretrins-raket: Nyhed/fakta-reaktion-analyse. Kræver omhyggelig overvejelse af struktur i den måde, der veksles mellem de forskellige indholdsmæssige hovedspor. Varighed flere dage/uger.

Generel nyhedsdækning
Eksempler som BBC´s ”Local Live” eller Manchester Evening News´ Breaking News-bånd. En uhøjtidelig konverserende form for nyhedsformidling, hvor trafikmeldinger, vejrudsigt og ”sladderstof” blander sig med mere klassisk nyhedsformidling i et rullende bånd af løbende opdatering.

I denne form er der ofte mindre opsøgende journalistik, mens rollen som skrivende formidler af alle mulige former for input til redaktionen bliver mere central. Fokus på at formidle hyggelig stemning og uhøjtidelighed mere end hardcore nyheder. Varighed typisk nogle timer hver morgen/formiddag.

Den nødvendige forberedelse før liveblogging

  • Er der trådløst internet, hvor du skal liveblogge fra? Forsøg på DMJX har vist, at især overførsel af videomateriale er stort set umulig alene via 3G eller 4G.
  • Er det muligt at få strøm, hvor du skal liveblogge fra? Din smartphones batteri løber erfaringsmæssigt tør efter et par timers intenst arbejde med tekst, fotos og video.
  • Foretag grundig research før du går i felten om det emne eller den begivenhed, du skal dække. Fakta-information og baggrundsmateriale det er vigtigt at supplere med under live-dækningen.
  • Som supplement til ovenstående: Find og gem links til supplerende materiale og kilder, f.eks. på Facebook, YouTube og diverse hjemmesider (f.eks. portrætter af politikere) sådan at det er let at hente ind, når behovet viser sig.
  • Husk i den forbindelse at tjekke rettigheder til materialet og bed evt. på forhånd om tilladelse til at anvende det i den pågældende sammenhæng.
  • Overvej meget gerne mulige vinkler på den begivenhed, du skal dække. Når det gælder en sportskamp, kan det være forskellige tilskuer/fan-, træner-, spiller-vinkler. Under dækningen af Kommunalvalget kan det være fokus på nogle på forhånd udvalgte afstemningsresultater, politiker-profiler og særligt interessante borger/vælger-reaktioner
  • Overvej især mulighederne for at få relevante fotos og videoklip, der supplerer din dækning og gør den mere nærværende.
  • Nå det gælder f.eks. dækningen af Kommunalvalget, hvor der er mange mulige vinkler og spor at følge, vil det være særligt påkrævet på forhånd at have overvejet, hvordan man kan gøre det let for brugerne at følge disse vinkler og spor – f.eks. ved anvendelse af bestemte nøgleord i begyndelsen af hver opdatering.
  • Lav meget gerne på forhånd aftaler med kilder, du regner med at skulle anvende på forhånd, så det er let at få fat på disse kilder i en fart – og de kender den måde du arbejder på.
  • Det kan være en ekstra berigelse af dækningen, at brugerne har mulighed for at byde ind med spørgsmål eller kommentarer. Hvis du ønsker en sådan brugerinvolvering, skal du huske på forhånd at gøre grundigt reklame for denne mulighed – både på web og på print, hvis muligt.
  • Overvej i den forbindelse, om du vil lade brugerne publicere direkte på livebloggen, eller kommentarerne skal godkendes før publicering.
  • I det hele taget er det vigtigt at tænke organiseringen af dækningen grundigt igennem på forhånd. Hvem er dine interne hjælpere på redaktionen? Og hvad er rollefordelingen?
  • Du kan også få brug for andre typer af  hjælpere undervejs. Du kan overveje, om det er muligt/nyttigt at have et net af ”korrespondenter”, der enten publicerer direkte på livebloggen eller fungerer som dine forlængede øjne og ører.  I sidstnævnte tilfælde kan de forsyne dig med nyttig information, som du så selv verificerer før offentliggørelse.
  • Hvis ovenstående ikke er muligt eller ønskeligt, kan der være andre, mindre involverede hjælper-roller. For eksempel praktiske hjælpere på de forskellige lokationer, der hjælper dig med at få fat på de personer, du har brug for at tale med.

Sådan skriver du en liveblog

  1. Skriv forholdsvis korte sætninger og sørg for at have vægten på den forreste del af sætningerne. Dvs. at subjekt og verbum skal komme forholdsvis tidligt.
  2. Skriv i et enkelt, klart sprog og forsøg at undgå tekniske termer. Hvis de er nødvendige, så forklare dem evt.
  3. Brug ”suspense” – eller ”spænding” på dansk – til at holde dine læsere fanget og interesserede: Læg op til kommende nye informationer eller hændelser (”Og vi venter nu på, at borgmester XX kl. 22.30 vil…”)
  4. Variér meget gerne længden af dine posts, naturligvis afhængig indholdet men også for at skabe variation i forhold til hele bloggen.
  5. Hav fokus på det nye – det der udbygger, supplerer – eller er en ændring – i forhold til det tidligere meddelte
  6. Vær transparent: Vær omhyggelig med at oplyse, i hvilken grad de meddelte informationer er bekræftet – eller du i skrivende stund ikke kan få dem bekræftet.
  7. Vær ligeledes åben om de betingelser du arbejder på: Hvor befinder du dig, hvad er dine muligheder for at få informationer og få dem bekræftet?
  8. Brug meget gerne Michael Nielsens tretrins-model: Ny information/fakta følges op af en kommentar fra en relevant kilde og igen af en form for analyse eller kontekst: Hvad betyder dette for den overordnede udvikling, og hvad kan vi forvente vil blive det næste, der sker?
    I den forbindelse: Vær omhyggelig med at skelne mellem analyse (faktabaseret konklusion) og kommentar. Begge dele bringer dig selv i spil som eksperten, men det afgørende er, om du analyserer fakta og argumenterer herudfra eller ej.
    Husk det visuelle: Jævnlige fotos eller video-klip kan både illustrere stemninger og følelser og danne ramme for kommentarer.
    Skriv evt. posts, der lægger op til brugerinddragelse ved at bede om kommentarer eller holdninger til fakta eller tendenser.

Platforme for liveblogging
Vi valgte til kurset at anvende  ScribbleLive, som DMJX har en licens til at anvende i undervisningssammenhænge. Vi har til kurset skrevet en lettilgængelig guide til at komme i gang på ScribbleLive.

Vi har oplevet ScribbleLive som et meget lettilgængeligt redskab til liveblogging, der endda kan hentes i en 30 dages prøveversion for at få de første erfaringer på egne ben. Men det skal nævnes, at der bestemt er alternativer.

CoverItLive
Er det største kommercielle alternativ til ScribbleLive, når vi taler liveblogging-redskaber. Blandt andet var CoverItLive redskabet for Ekstra Bladet, der var blandt de første til at liveblogge i Danmark. Læs mere om deres erfaringer her.

Storify
Storify er egentlig udviklet med et andet formål: at kunne samle indhold fra sociale medier og publicere det med redaktionel kontekst i form af artikler. Men Storify kan også bruges til liveblogging. Det er dog en anelse mere bøvlet at opdatere artiklen. Man skal aktivt opdatere artiklen – og samtidig skal læseren også efterfølgende klikke ”refresh” for at få den nye opdaterede version frem.

Omvendt er det meget let at registrere sig og komme i gang på Storify. Og det er gratis!

GEN Live Desk
Organisationen Global Editors Network har i samarbejde med software-virksomheden Sourcefabric udviklet dette live-værktøj, der er både gratis og baseret på open source. Live Desk anvendes blandt andet af BBC, Le Monde og Zeit Online. Læs mere her.

Ovenstående er altsammen ideer og forslag. Jeg er klar over, at der findes en del journalister med mange flere erfaringer end jeg. Kontakt mig meget gerne med yderligere input her på bloggen eller på pfj@dmjx.dk.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>