Jo, der bliver læst i stor stil på nettet… (Projekt Nyhedstjek, part 2)

Den første sammenfatning af resultaterne i Projekt Nyhedstjek lagde vægt på den store andel af skimming i løbet af et to-minutters nyhedstjek. Den anden side af den kendsgerning er, at der så sandelig også bliver læst ganske meget.

Et eksempel på skimming af nyheder: Overskriften læses sammen med billedet af hovedpersonen. Den røde firkant er et klik på artiklen.

Et eksempel på skimming af nyheder: Overskriften læses sammen med billedet af hovedpersonen. Den røde firkant er et klik på artiklen.

Langt de fleste af de 36 testpersoner i eyetrack-testen fandt artikler, de havde lyst til at læse – og nåede at læse én eller flere artikler forholdsvis grundigt.

Naturligvis er der store forskelle i intensiteten af denne læsning. Eksempelvis indbyder det lette underholdnings- og kendisstof, der ser ud til at udgøre en  stadig større del af nyhedsudbuddet på de fleste nyhedssite, tilsyneladende til en let skimmende læsning. Modsat klassisk nyhedsstof i den mere seriøse afdeling, hvis man kan sige det sådan. Den type stof blev i testene typisk læst grundigere.

Korte artikler om underholdning “sluges” på få sekunder

For eksempel blev en kort artikel på Ekstra Bladet TV: Julian er sur over Jeanettes brystflirt læst/skimmet på cirka fire sekunder. Mens en lang nyhedsanalyse i Information, Opgør med den idiotiske Chavez-kult, blev læst systematisk i over et minut.

“Naturligvis”, tænker du nok! Korte artikler læses på kortere tid end længere! Men det, jeg taler om her, er også måden at læse på: Det ser ud til, at visse typer artikler kan ”læses” i løbet af meget få sekunder.

Formentlig handler det både om, at det er let at overskue – og dermed muligt at ”sluge” – en tilpas lille mængde af tekst i en fart. Og om at visse typer af indhold har en tilpas lav indholds-intensitet til, at det er muligt at forstå, nærmest i samme sekund man ser det.

Kun helt korte artikler om populærkultur og meget simple nyheder – f.eks. om vejret – blev skimmet på den måde.

Bekræftelse af Poynter´s konklusion: Der læses langt på nettet

Ellers var tendensen, at de fleste artikler blev læst helt eller næsten til ende.  Det bekræfter resultatet af en stor eyetrack-undersøgelse fra 2007, The Poynter Institute´s ”Eyetracking the News”.

Denne undersøgelse gav det overraskende resultat, at artikler på nettet generelt blev læst længere end print-artikler af tilsvarende længe. F.eks. blev der gennemsnitligt på nettet læst 80% af historier 5-7 inches længde. På print blev der kun gennemsnitligt kun læst godt 65% af historier af tilsvarende længde.

Poynter angav to grunde til den dybere læsning online:

  1. Dels har den grundige skimmingproces ført dem frem til en historie, de faktisk interesserer sig for.
  2. Og dels at ”…the online story environment offers few distractions”, som Poynter´s Sara Quinn og Pegie Stark skriver i bogen ”Eyetracking the News”. Altså: Når man først har klikket sig frem til en historie, er der ikke meget andet, der konkurrerer om opmærksomheden. Kun teasere, annoncer og navigationslister.

Det skal understreges, at det her kun er et pejlemærke for yderligere undersøgelse. Vi må undersøge lidt senere, hvad det er der for folk til at læse eller falde fra.

Foreløbig har jeg et par bud her:

  • Nyhedsmedierne forstyrrer generelt ikke læserne særlig meget med links, der kunne lede læseren andre steder hen. Og når de gør – som f.eks. på Politiken – viser de udførte tests, at læserne enten hopper let og elegant hen over dem eller hurtigt skimmer link-teksten og læser videre.
  • Til gengæld ser det ud til, at bokse med fakta, supplerende information eller teasere til f.eks. en analyse kan få læserne til at hoppe væk fra læsningen. Det var bl.a. tilfældet ved læsning af nyheder på BBC´s hjemmeside, hvor indlagte bokse blev springbræt til at stoppe læsningen og skimme siden for andre tilbud.

Nærmere om undersøgelsen
I alt 41 personer blev testet i perioden december 2011 til marts 2013. 5 tests var ikke brugbare, så de beskrevne data bygger på de resterende 36 tests.

Testpersonerne:

  • 11 testpersoner var henholdsvis tilfældige besøgende på Aabyhøj Bibliotek og lærere og administrativt personale på Sødalskolen i det vestlige Aarhus.
  • 11 personer var undervisere og administrativt personale på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
  • 4 var danske journaliststuderende.
  • De sidste 10 personer var udenlandske studerende på uddannelsen Europe in the World ved Journalisthøjskolen.

Personerne oplyste alle inden testen, hvad deres foretrukne nyhedssite var. Testen blev herefter tilrettelagt, så de kom ind på netop det site. Ingen valgte undervejs at forlade dette website.

Personerne blev også interviewet om deres nyhedsforbrug: Hvor ofte de tjekker nyheder, og hvornår de sidst havde tjekket nyheder – dels generelt og dels det site, de i testen kom ind på.

Opgaven løs som følger: ”Gå ind og tjek nyheder, som du normalt ville gøre. Brug så meget tid, du vil. Klik, scrol og læs, som du har lyst!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>