WellCommons: Lokaljournalistik tænkt forfra

Jeg har før jul udtalt mig skråsikkert om, hvordan lokaljournalistikken vil udvikle sig i 2012 – og det ligner (indrømmet) nok i høj grad “mere af det samme”. Måske var det en idé at gå mere radikalt til værks.

Prøv en gang at tjekke WellCommons, et nichesite fokuseret på sundhed, opbygget af lokalavisen Lawrence Journal-World i Kansas. Her er rigtig meget at tænke over. Og måske gå i gang med at bakse lidt med.

WellCommons vandt i slutningen af 2011 en EPPY-award hos Editor and Publisher for “Best Community Service”.

Niche-vertikaler

Først og fremmest deres tanke om at opbygge stramme vertikale niche-sites, der både lever deres separate liv og samtidig føder ind til et fælles modersite. LJ World har dsuden bl.a. underholdningssitet Lawrence.com, sportssitet KUSports.com, bæredygtighes-sitet SunflowerHorizons.com og har planer om flere – bl.a. uddannelse og et lokalt business-site.

Journalister og brugere bidrager på lige fod

Alle brugere kan skrive artikler og levere fotos, video og andet materiale, der kommer ind i samme strøm og på lige fod med materialet fra den professionelle redaktion. Eneste krav er, at man optræder med fuldt navn. På WellCommons leverer brugerne cirka halvdelen af stoffet – cirka 4-5 artikler om dagen. Det kan blandt andet være om initiativer i lokale foreninger og organisationer. Brugernes stof bliver ikke redigeret eller bedømt, før det lander på sitet.

Kvinden bag sitet, Jane Stevens refererer til Chris Andersons idé om “The Long Tail”, når hun skal bedømme brugernes bidrag: Det er stof der vedrører en lille del af lokalsamfundet og som journalisterne derfor typisk ikke vil prioriterer. Men på et niche-site om sundhed har det stor relevans for nogle læsere.

Tænk løsninger og community

I forbindelse med alle artikler er det muligt at oprette og tilmelde sig grupper. Tanken bag er, at sitet i så vid udstrækning som muligt skal være løsningsorienteret. Og det er blandt andet – med inspiration fra de sociale medier – at tilbyde brugerne at gå sammen og udveksle erfaringer og prøve at gå videre med nogle ting. Det kan f.eks. være at arbejde for sundere mad for skolebørnene eller tilbyde nye motions-tilbud i lokalområdet.

Samme tankegang ligger bag den “advisory group” på 25-30 personer, der løbende følger WellCommons og kommer med forslag til konkret indhold og generelle strukturelle forbedringer.

De nævnte elementer kræver naturligvis et CMS, der gør det let at styre alle disse faciliteter. LJ World har selv udviklet CMS´et Django, der gør det muligt – og i øvrigt nu bruges af flere andre mediehuse i USA.

Sponsorater frem for annoncer

Bannerannoncer er stadig en del af indtægten, men LJ World har desuden haft held til at finde et antal sponsorer, der nu er blevet den centrale indtægtskilde. Interessant nok er det i følge Jane Stevens i høj grad organisationer og virksomheder, der ikke tidligere har annonceret i avisen, men som finder netop dette nichesite interessant!

Målet er at hente i alt 250.000 USD om året. Beløbet skal kunne dække  to faste reportere plus en andel af mediehusets samlede mængde af ledelse, teknisk udvikler-kapacitet, database-reportere osv.

Hvis du vil læse mere om erfaringerne med WellCommons kan jeg anbefale disse to artikler:

Streetfight (magasin om hyperlokale medier): Jane Stevens: The revolution of Social Media and Local News

Knight Digital Media Center: WellCommons: Revolution under the radar

Tags: , , , ,

Skriv en kommentar

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Click to hear an audio file of the anti-spam word