Sociale medier skaber ikke revolutioner, men…

Endnu en gang går snakken om de sociale mediers rolle i forbindelse med “oprøret” i Egypten. Det fik mig til at genlæse Malcolm Gladwells artikel Small Change – why the revolution will not be tweeted fra The New Yorker.

Sociale medier skaber ikke revolutioner, understreger Gladwell – men understøtter i stedet netværk baseret på løsere bånd. Sådanne netværk kan løse visse opgaver. Men bestemt ikke alle. For eksempel er de ikke særlig velegnede som afsæt for sociale omvæltninger.

“High-risk activism is a strong-tie phenomenon”, konkluderer Malcolm Gladwell på basis af en række eksempler – helt tilbage fra 1960, hvor fire unge sorte college-studenter i North Carolina gjorde oprør mod opdelingen af sorte og hvide i de lokale restauranter.

Det er hierarkiske, tætte organiseringer af folk, der kender hinanden og har fælles mål. Og det er stik modsat af sociale mediers struktur:

The platforms of social media are built around weak ties. Twitter is a way of following (or being followed by) people you may never have met. Facebook is a tool for efficiently managing your acquaintances…,

skriver Gladwell, og erkender, at det kan være rigtig nyttigt. Vores bekendtskaber – ikke vore venner – er den vigtigste kilde til nye ideer og information!

Det er dog på ingen måde det samme som at skabe aktivisme. Sociale medier har evnen til at skabe en vis form for deltagelse – ved at sænke motivations-barrieren:

Facebook actvism succeeds not by motivating people to make a real sacrifice but by motivating them to do things that people do when they are not motivated enough to make a real sacrifice,

skriver Gladwell. Det er nemt nok at få folk til at tilslutte sig en Facebook-gruppe – og evt. at give en mindre skærv til støtte for det ene eller det andet formål. Det må dog ikke forvekslet med “rigtig” aktivisme!

En anden hindring or, at sociale medier or alvor kan gøre en forskel i sociale omvæltninger er, i følge Gladwell, at de bygger netværk, hvilket på mange måder er det modsatte af de stramme hierarkier, der er forudsætninger for radikal handling.

Mange kommentarer til Gladwells artikel hæfter sig ved alt det, sociale medier ikke du´r til. I en sort-hvid diskussion om sociale medier er godt eller skidt, er det måske fin ammunition. Men tag og læs artiklen som en nuanceret refleksion over, hvor det er, at sociale medier faktisk kan gøre en forskel. Og det er fter in mening langt mere interessant.

Konklusionen er formentlig stadigvæk, at Twitter, Facebook og andre sociale medier har spillet en væsentlig rolle i forløbet af de senere års opstande i Iran, Egypten og andre steder.

En tanke om "Sociale medier skaber ikke revolutioner, men…"

  1. Pingback: Facebook og aktivisme: Hvor langt vil vi gå? | I samspil med brugerne

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>