Curation: Overvågning, filtrering og…

Jeg sidder og skriver om “curation” som en ny journalistisk opgave – ja måske ligefrem en ny rolle? Det er jeg personlig lidt i tvivl om på nuværende tidspunkt.

Jeg er stærkt inspireret af, hvad Robert Scoble siger om curation i denne samtale med Howard Rheingold. Scoble har tidligere blogget for Microsoft lever nu af at være skrive om teknologi for nørder verden over. Blandt andre sine godt 136.000 followers på Twitter.

I interviewet siger Scoble, at hans vigtigste funktion er at se mønstre i store mængder af information. Mønstre som andre ikke ser. Det kræver en både bred og dyb viden om det område, man dækker.

En anden vigtig opgave er at vurdere, hvad der ligger bag udsagn og samtaler på de sociale medier. Vurdering af folks troværdighed, og hvordan man skal forstå de ting, der bliver sagt. Det kræver et rigtig godt kildenet, og at man kender de pågældende kilders baggrund, interesser - og “passioner” som Scoble også påpeger.

Altsammen er det jo grundlæggende journalistisk arbejde, som vi  kender det. Det er stadig vigtigt, at man er åben for mange slags information, at man forholder sig til den og anvender sine journalistiske filtre på den.

Den nye udfordring er så måske at modtage så meget mere information, end en traditionel fagmedarbejder. Alt er trods alt meget lettere, hvis man kan nøjes med at forholde sig til en pressemeddelelse, der skal skrives om :-)

En “curators” opgave er så for sine læsere at filtrere denne information og give dem et billede af, hvad der I VIRKELIGHEDEN foregår, og så er vi jo straks på vej ud i noget snavs…

For virkeligheden er trods alt lettere at referere til, hvis den består af et par nidkært korrekt videregivne citater – end hvis vi taler om morgenens Twitter-samtale om et nyt Google-produkt.

Hvad der er fokus, vinkel og relevant information i en sådan historie må Scoble så vurdere, og hans troværdighed som afsender er afgørende for, om modtagerne tillægger “historien” værdi.

Det er spændende at snakke om, hvad den troværdighed så består af, og det bør vi gøre.

En enklere snak lige nu er at finde ud af, hvad vi skal kalde “curation” på dansk? Jeg spurgte på Twitter for et par uger siden, og Christian Schwarz Lausten foreslog “kuratering”.

Jeg er ikke helt tilfreds – vil gerne have noget mere dansk, hvis du forstår… har du et bud?

Eftertanke: Jeg fandt dette interessante blogindlæg af Robert Scoble: Kuratorens syv behov

Tags: , , , , , , ,

Skriv en kommentar

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Click to hear an audio file of the anti-spam word