Jeg var i går på researchtur i forbindelse med projektet Journalistik i netværk og sad fordybet i samtale med en rigtig god erfarings-leverandør, Rolf Ask Clausen på Ingeniøren. Vi talte om, hvad det er for udfordringer, journalister har i den nye medieverden, i høj grad baseret på dialog med brugerne?
Jeg kom til at tænke på en interessant undersøgelse foretaget af Ph.D. Sharon Peters, Northwestern University – og nævnt i rapporten Managing Newsroom Employees.
Hun skriver, at flertallet af journalister i Myers-Briggs-tests har vist sig at være introverte, mens 70% af befolkningen som sådan er ekstroverte.
Hendes pointer drejede sig her om, hvordan journalister arbejder sammen internt på redaktionen. Men måske spiller det også en rolle i en dialog-baseret medieverden, hvis de fleste – eller ihvertfald mange – journalister i virkeligheden ikke har det så godt med den åbne direkte kontakt med kilder, brugere og andet godtfolk?
At være en reflekterende og analyserende journalist vil helt sikkert også i fremtiden være rigtig gode journalistiske egenskaber. Men kan de egenskaber samtidig stå i vejen for, at man følger med i, hvad folk snakker om derude, lytter til invendinger og ideer i øvrigt fra brugerne, og er aktivt dialogsøgende å enhver måde?
Lad mig høre, hvad du synes: Er det en relevant pointe? Eller er det for langt ude?
Tags: brugerskabt indhold, dialogjournalistik, Ingeniøren, journalister, journalistik i netværk, Nortwestern University, personlig udvikling, Rolf Ask Clausen, Sharon Peters
Interessant, på samme måde som der er mange andre navlebeskuende ting man kan undre sig over, og få tiden til at gå med, på en rigtig interessant måde. Det er meget interessant, ingen tvivl om det. Håber du vil problematisere andre lignende interessante forhold i menneskets natur. Kig på Freud, bare et forslag – han kunne om nogen alt det der med mor-barn forholdet.
Når du er færdig med alle disse utroligt vedkommende emner ville det måske også være interessant at tage fat på faget og de udfordringer faget står overfor.
Lad mig i den forbindelse henvise til dette indlæg: http://snipurl.com/xhtw9 [b-danmark_blogspot_com]
Men interessant – spændende læsning! Interessant, interessant.
Tak for svaret, Michael. Det var nu ikke for at gå Freud i bedene. Mit mål med bloggen her er at vende nogle forskellige tanker og ideer, der handler om journalistikkens udvikling.
Journalistikken ser ud til at blive mere og mere differentieret, og visse former for journalistisk arbejde kræver en anden form for tænkning, end ihvertfald jeg selv er flasket op med.
Det er de udfordringer, jeg prøver at indkredse. Beklager, hvis du synes, at dette bud var skudt helt forbi.
Jeg gør mig i øjeblikket mange overvejselser om hvordan jeg skal arbejde som journalist i det daglige, for om en lille måned skal jeg begynde i praktik.
Ideen om at være en “åben journalist” som pingpong’er med læserne om sine historier op til, under og efter afdækningen af en sag er fascinerende. Jeg tror bare ikke, jeg kan kaste mig ud i det før jeg har mere hår på brystet. Så det har jeg besluttet mig for at vente lidt med. Problemet er, at det er jo sådan mange andre journalister, også jer erfarne, tænker :-] (Arrr, de dersens omfattende dialogmekanismer -inklusiv de risici de medfører, hvis de gennemføres 100%, de de kan vidst vente til senere. Men jeg ville ELSKE at gøre det til dent tid.)
Er det ikke noget alle skubber lidt foran sig?
Tak for indlægget, Niels. Jeg tror, du har ret i, at det af mange journalister opleves som både uoverskueligt og tidkrævende at indgå i dialog med læserne. Det kender jeg da også fra mig selv
Men der findes jo (formentlig) ingen facitliste, så du kan roligt eksperimentere og samle erfaringer i det små. F.eks. ved at deltage i debatten omkring en artikel eller indslag, du har produceret.
Held og lykke derude!