Jeg sidder og researcher på et kursus-oplæg til en større dansk medievirksomhed og falder så over et meget interessant initiativ fra den norske mediekoncern Polaris Media: Redaktionel selvangivelse 2009.
Det er en fantastisk god idé, der på mange måder kan være nyttig for et hvilket som helst mediehus, der orker (og evner) at kigge indad og vurdere egen journalistisk indsats:
- Al intern udvikling bygger på, at man er i stand til at vurdere og analysere det, man allerede gør – i forhold til hvad man burde gøre. Så det kan være et super redskab for at gå målrettet videre.
- For det lokalsamfund eller community af anden art, man nu arbejder for, er det ikke andet end rimeligt, at man fortæller, hvad man er lykkedes med, og hvad man i øvrigt satser på. Åbenhed/transparens er en vigtig faktor i fremtidens medieudvikling.
Og så kan jeg ikke lade være med at tænke på den aktuelle snak om nye mediestøtte-ordninger:
De fleste mediefolk virker skrækslagne over risikoen for, at der kunne gives penge til redaktionel kvalitet. For hvem skal vurdere den? Og risikerer det ikke bare at blive smagsdommeri?
Eksemplet her viser, at det er muligt at fortælle om sine redaktionelle planer – og om man lykkes med dem.
En redaktionel selvangivelse er en spændende analogi i overvejelserne om, hvordan man vurderer journalistisk kvalitet. Når det gælder skattebetaling, bygger systemet på selvangivelse. Og så findes der trods alt dygtige folk, der kan afsløre, om folk snyder…
Tags: journalistik, journalistisk kvalitet, mediestøtte, redakionel ledelse, redaktionel selvangivelse, redaktionel udvikling