Lokale medier: Tænk nyt på annoncefronten

Det kan være nyttigt for medierne at få andre aktører til at se nye muligheder i det lokale marked.

I går demonstrerede direktør Iben Rørslev, Lokus.dk, på Update-konferencen om lokale medier på nettet et nyt annoncekoncept, der kan få selv de mindste lokale næringsdrivende til at punge ud.

Det såkaldte “3-i-1″-koncept, somLokus offentliggør i dag, betyder at den lokale cykelsmed vil:

  1. Blive fundet, når lokale brugere søger på “cykelsmed” eller lignende. (En god søgefunktion er naturligvis meget vigtigt)
  2. Blive synlig i form af profilannoncer – også når de lokale brugere ikke direkte leder efter én.
  3. Kunne annoncere ad libitum for et fast årsabonnement: Man køber en mængde plads, hvor man så kan lægge nyt indhold ind hver dag – eller hver time om man vil. Der er tilknyttet mulighed for at sende en sms til de, der abonnerer på den tjeneste.

En lokal slagter, som har fået overskud af hakket oksekød, kan for eksempel annoncere med det kl. 15 og sende en sms ud, så folk kan smutte forbi på vej hjem fra arbejde og få billigt kød til aftensmaden.

Der er flere smarte ting her:

For det første: Konceptet bygger bl.a. på, at brugerne søger mere og mere på nettet. Det er godt set. Hvem prøver ikke ofte at scanne det lokale marked før køb af selv mindre ting. Det er ofte meget bøvlet, da ingen endnu har tænkt på at tilbyde sådan søgbar lokal information.

For det andet: På den måde bliver konceptet et offensivt tiltag, hvor man i virkeligheden  udvider sit marked. Pas på Eniro og Moestrup.

For det tredje: Så er det en rigtig god idé at tilbyde fleksible annoncer, som kunden selv kan give nyt indhold, så tit vedkommende ønsker det. Et årsabonnement på 2000 kr. og du råder over en fast mængde plads.

For det fjerde: Selvbetjening er en god ting for mediehuse med små ressourcer.

Sådanne ideer er med til at øge mulighederne for, at lokale medier på længere sigt kan tjene gode penge på nettet. Pludselig åbner døren sig til de 60-70% af de lokale næringsdrivende som ikke tidligere har overvejet at blive kunder i butikken.

Hvis jeg var chefredaktør på et lokalt medie ville jeg:

  1. Straks bede min(e) udvikler(e) om at bygge noget tilsvarende.
  2. Hvis (1) ikke er muligt: Indgå aftaler med Lokus eller andre fikse systemer, såp man kan komme i gang med at teste mulighederne.

En kommentar til “Lokale medier: Tænk nyt på annoncefronten”

  1. [...] kan det nye initiativ fra Lokus.dk fungere som god inspiration. Læs mere om det her. Peter From er fagmedarbejder, journalist, ved [...]

Skriv en kommentar

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Click to hear an audio file of the anti-spam word