Problemløsende journalistik: Kan medierne få folk til selv at tage ansvaret?

Jeg havde i sidste uge en meget interessant snak med projektleder Jesper Borup, DR Fyn, om problemløsende journalistik. Samtalen var en led i researchen til en artikel om emnet.

Under Jesper Borups ledelse har DR Fyn som noget unikt i den danske medieverden systematiseret det journalistiske arbejde i retning af at søge løsninger frem for “bare” at påpege problemer.

Det slog mig undervejs i samtalen, at vi journalister har for vane næsten altid at adressere problemer til en eller anden myndighed, som så forventes at gøre noget – stille et spørgsmål til ministeren, udarbejde en ny vejledning… Fortsæt selv.

Min påstand er groft skåret, at medierne gør, hvad de (vi) kan for at opdrage borgerne til at skubbe ansvaret fra sig. 

Jesper Borup gav et meget fint eksempel på, at borgerne har det meget fint med det. Som led i en serie indslag om giftigt legetøj i børneinstitutioner spurgte DR Fyn lytterne, hvem der efter deres mening har ansvaret for at løse problemet?

40% svarede “EU”! Og det selvom pædagoger og forældre med den nuværende viden sådan set bare kunne gå i gang med at rydde op.

Et vigtigt aspekt i problemløsende journalistik er at flytte historien så tæt på borgerne som muligt og både hjælpe og tilskynde dem til at søge konkrete løsninger – i stedet for at håbe på at en eller anden myndighed kommer og tager affære.

Har du erfaringer eller overvejelser om den problematik, vil jeg meget gerne have en kommentar fra dig.

Tags: , , , ,

En kommentar til “Problemløsende journalistik: Kan medierne få folk til selv at tage ansvaret?”

  1. Jeg mener nu ikke, at seernes svar er helt hen i vejret – for man skal da ikke sådan noget lege tøj ind i daginstitutionen – overhovedet. Det er da myndighedernes ansvar!
    Men ideen med at få borgerne med i løsningen er nu ikke så ringe, omend jeg ikke har set nogle rigtig gode eksempler, udover at give folk dårlig samvittighed, der måske får folk til at tænke sig om.

Skriv en kommentar

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Click to hear an audio file of the anti-spam word