Hvor er den levende valgkamp?

Så er der 14 dage til kommunalvalget. Jeg gik en tur på biblioteket på Jounalisthøjskolen for at få et overblik over, hvad de lokale og regionale dagblade har gang i af spændende initiativer.

Dyb skuffelse. Det mest spændende jeg fandt var Fredericia Dagblads dækning af en flok lokalpolitikere, der mødtes til sushi hjemme hos en af kandidaterne. 

Ellers kun sporadiske bløb om, at en ung kvindelig kandidat i Nykøbing F ser for sexet ud på sin valgplakat og den slags. 

Hvad sker der? Vel er det her et lidt tilfældigt nedslag. Men de lokale aviser burde gløde på det her tidspunkt.

Har jeg overset noget interesant? Send mig lige et vink, hvis I har fået gang i en god dækning, hvor du er.

Tags: , ,

4 svar til “Hvor er den levende valgkamp?”

  1. på NORDJYSKe synes vi da ellers vi har budt op til dans. Tjek vores valgsite her: http://nordjyske.dk/kommunevalg09/default.aspx

  2. Peter From Jacobsen siger:

    Tak for respons, Linse,

    Jo, jeg er med på, at I har gjort en del – men jeres valgsite ligner de fleste andres mediers valgsite på den måde, at det er en lidt spredt samling af mange forskellige slags artikler om valget.

    Det, jeg savner, er en målrettet dækning af de vigtigste valgtemaer i en given kommune – med brug af mere inddragende elementer: Hvad har vi som borgere i virkeligheden mest brug for? Og hvordan kan det realiseres inden for de velkendte snævre rammer. Jeg leder efter en reel og konstruktiv dialog mellem borgere og kandidater – med det lokale mediehuse som moderator m.m.

  3. Debatten mellem kandidaterne og borgerne sker på DitCentrum: http://ditcentrum.nordjyske.dk/tags/kv2009/default.aspx

    Vi har valgt ikke at være hårdt styrende, men være fødselshjælpere med inviterede bloggere og livechat med kandidater.

  4. Peter From Jacobsen siger:

    Ja, enig – her er en god og livlig debat. Chatten med den radikale kandidat i dag er jo glimrende (http://ditcentrum.nordjyske.dk/forums/p/84261/161778.aspx#161778)

    Det er et godt eksempel på en rolle, det lokale medie også bør spille i en valgkamp, synes jeg.

    De næste skridt kunne fint tages i retning af en større integration af det her stof i den journalistiske dækning.

Skriv en kommentar

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Click to hear an audio file of the anti-spam word