Her burde redaktionerne rundt omkring tage ansvar. Der er ingen tvivl om at borgerne, er dem med de bedste idéer og historier. De ved det bare ikke. Det skal være lige så nemt og intuitivt at fortælle en historie til alle andre på nettet, som det er at fortælle den i omklædningsrummet efter træning.

Der er også nødt til at være et afkast til brugeren for at fortælle historien. Borgere har ikke den nyhedssans som journalister er uddannet til at have. Derfor ser de ikke at en historie har relevans for flere end kammeraterne i omklædningsrummet. – Det kan hjælpes på vej ved at belønne historier, og her tænker jeg ikke økonomi. Men den samme belønning som man får i omklædningsrummet, som er af mere social karakter, og vidt forskellige. Nogle gør det for opmærksomhed, nogle for at indgå i fællesskabet, andre for at hjælpe osv.

- Hvad man kunne kalde løsnings-orienteret journalistik rettet mod centrale problemstillinger i området. Aktuelt handler det især om de unge rødders dagligdag i Tingbjerg, og hvad der skal til for at få dem til at bruge deres kræfter på fredeligere aktiviteter.
- Lokale ildsjæles arbejde i lokalsamfundet . Fokus på folk der for alvor gør en forskel. Initiativer at glæde sig over og som andre kan lære af – i det små.

Det er historier af den type, vi forhåbentlig vil kunne se flere af på http://www.tingbjerg.com i den kommende tid.