Avisudvikling i Århus: Nyt bladhoved!

Da jeg i morges åbnede min lokalavis, Århus Stiftstidende, kunne jeg på side 3 læse, at det er “tid til en gennemgribende opstramning af vores design”.

Vi var blevet lidt slappe i koderne. Lidt for magelige, synes vi selv,

indrømmer chefredaktør Flemming Hvidtfeldt i artiklen, som han selv har skrevet.    

Han lover dog gentagne gange, at der ikke bliver ændret ved indholdet. Det er kun udtrykket, man har arbejdet med. Især har alle kræfter været sat ind på design af et nyt bladhoved.

Det var stærkt foruroligende læsning. Århus Stiftstidendes oplag var i september under 22.000. Et fald på 13,8% i forhold til samme måned sidste år.

Jg skal undlade at spille skrivebords-klog på dette sted, men bare konstatere, at for mit eget vedkommende vil et nyt bladhoved ikke ændre noget til det positive. Måske snarere tværtimod.

Hvad der vil fremtidssikre min lyst til at betale også det næste girokort er god gammeldags journalistik med engagement og vedholdenhed - rettet mod nogle af de emner, der virkelig betyder noget for mit lokalsamfund.

Rigtig god arbejdslyst!

Tags: , ,

En kommentar til “Avisudvikling i Århus: Nyt bladhoved!”

  1. Kenneth Ley Milling siger:

    Hej Peter

    Jeg forstår til fulde din undren. Jeg har ofte beskrevet Århus Stiftstidendes situation som værende “et straffespark uden målmand” i en fodboldkamps overtid. Det skal forstås sådan, at ÅS har en enestående chance for at generobre Århus.. NU!… Blandt andet ved at gøre de ting, du her efterlyser.

    Journalistiske kritierier som ‘vedkommende‘ og ‘væsentlig‘ bør skrives ud på en dymo og klistres øverst på alles ansattes PC-skærme.

    Det hele skal suppleres med en klar styrkelse af web og de sociale medier. Jeg siger ikke, at man bare skal efterabe Jyske Vestkysten. Men i Syd- og Sønderjylland forsøger man i det mindste noget. Her bliver eksempelvis koblingen til dinby.dk super-interessant.

    I Århus – med 300.000 indbyggere – er det simpelthen ikke godt nok “kun” at servicere 22.000.

    I al venskabelighed – Spark nu til bolden ÅS, inden der bliver fløjtet af for altid.

    Kenneth Ley Milling
    kasserer, DONA

Skriv en kommentar

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Click to hear an audio file of the anti-spam word