Stærkt opløftet kørte jeg hjem fra Sønderborg torsdag aften efter et meget inspirerende møde med en gruppe af JydskeVestkystens borgerjournalister i Als- og Sønderborg-området. Set fra tre forskellige vinkler virker borgerjournalistikken som en meget meningsfuld aktivitet!
Tanken om at invitere borgere/brugere til at skrive artikler og uploade fotos har været stærkt omdiskuteret. Jeg har i bogen Borgerjournalistik - hvad er det? selv gennemgået en række forskellige initiativer. Plusser og minusser. Muligheder og udfordringer.
Men det var på det lidt overordnet og abstrakte plan. Her taler vi helt konkret. Lokale folk som skriver om aktiviteter og emner fra deres lokale område:
Til den første af en række kirkekoncerter i landsbyen Lysabild var der fire tilhørere. Så begyndte borgerjournalist Viggo Vandkær Thomsen at skrive om arrangementerne, og antallet af tilhørere nåede op på 64. Borgerjournalistikken kan styrke lokale aktiviteter – og dermed de små lokale samfund i sig selv!
En anden borgerjournalist med personlig interesse for gospel oplevede at få skabt så stor opmærksomhed om en lokal gospelkoncert, at alle 1000 billetter blev afsat i løbet af kort tid. Borgerjournalister kan med deres ihærdighed styrke interesseområder, de interesserer sig særligt for.
Og ikke mindst kom der på mødet med de lokale borgerjournalister en række eksempler frem på emner “åbnet” af borgerjournalister og fulgt op af JydskeVestkystens professionelle redaktion. Vanrøgt af duer i Sønderborg-området. Utilfredshed med planer om nedrivning af boligblokke i Sønderborg. Utilfredshed med parkeringsbøder til et kræmmermarked.
Altsammen “nære” emner med betydelig lokal interesse. Mediehuset får halv- eller helfabrikata, som det ellers ikke ville have haft adgang til. Det meste er nok i det “rigtige” journalister vil betegne som småtings-afdelingen. Men det er ikke nødvendigvis det samme som at sige, at det ikke er vigtigt lokalstof.
Borgerjournalist Dorthe Ulstrup, Nybøl, udtrykte det på denne måde:
Jeg bliver kontaktet af alle mulige folk. Det overrasker mig virkelig, hvor meget en artikel kan sætte i gang. Borgerjournalistikken er et rigtig stærkt virkemiddel.
På mødet var der dog også en del snak om selve begrebet borgerjournalistik. “Vi er jo ikke journalister”, som flere gjorde opmærksom på. Burde det i stedet hedde borgerskribent, overvejede nogle.
Følg selv med på MitSønderborg og andre af JydskeVestkystens lokale sites for borgerbidrag – og kommentér meget gerne her på sitet.
Tags: borgerjournalistik, JydskeVestkysten, lokaljournalistik, lokalsamfund
Du beskriver nogle af de ting der er både godt og skidt for udviklingen, eller brugen af borgerjournalister. “Eksperimentet” Som JV bruger på deres site er en interessant og modig satsning.
Der har været en tendens til blot at udvide et site med en blog funktion, som egentlig er tiltænkt samme formål. Men som i mange tilfælde ikke bliver taget så alvorligt af brugerne. Det at inkorporere brugere mere i selve hovedsitet, er med til at sætte en klar linje og indbyde til mere journalistisk stof fremfor dagbogs stilen som en blog lægger op til.
Faren er, som du beskriver her, at det vil blive brugt af de mest højtråbende til at få solgt flere billetter eller på anden måde bruge platformen til at gavne personlige sager. Men dygtige journalister der skanner indholdet, burde også fange de enkelte personer, der ‘måske’ ville udnytte tilliden.
Personlige erfaringer, siger mig at den hel store gevinst kommer når borgerjournalister begynder at organisere sig selv. På egen hånd finde sammen, udveksle erfaringer og gøre brug af hinanden. På den måde kommer deres arbejde til at ligne ‘rigtige’ journalisters. Men der kommer også et væsentligt element af fællesskab ind i sammenhængen. Dette er en af de bedste motivations faktorer for at ‘rekruttere’ nye borgerjournalister.
Hej Kasper
Det er en spændende diskussion, du giver gode input til. Spørgsmålet om selvorganisering eller redaktionel “curation” som de kalder det på engelsk er rigtig interessant. Min holdning er, at JV sagtens kan gøre mere i retning af at inspirere, vejlede og tilskynde til flere bidrag i den ønskede retning. Det er så også en del af opgaven for en helt nyansat borger-redaktør.
Jeg er en smule skeptisk i forhold til selv-organiserings-modellen, som du nævner. Er det virkelig muligt at udvikle både kvantitet og kvalitet i en model, hvor vi alle bliver enige om nogle rammer – og gør det!?
Derfor er jeg utrolig interesseret i dine positive erfaringer. Skriv gerne lidt mere om dem her på bloggen – eller send mig en direkte mail.
Har andre nogle erfaringer på dette område, vil det være spændende at høre fra jer!