Rapport: Folk nærer mistillid til medierne

Sommervejret i år egnede sig perfekt til læsning, og jeg fik blandt andet studeret rapporten Public Trust in the News fra engelske Reuters Institute for the Study of Journalism.

Det var hårrejsende læsning! Det værste – eller mest interessante om du vil – var at opleve den afgrund, der er mellem såkaldt “almindelige menneskers” opfattelse af, hvad nyhedsmedierne skal og kan – og så journalisternes opfattelse af det samme.

Trust kan vel nærmest oversættes med “troværdighed”, og er nyhedsmediernes dyrebareste aktiv. Men desværre nærede et betydeligt antal personer i de fokussamtaler, undersøgelsen bygger på, decideret distrust in the news. Af to primære årsager:

  • De forstår ganske simpelt ikke, hvad nyhederne handler om.
  • Medierne skriver om deres dagligdag på en unuanceret eller fordrejet måde

Omvendt udtrykte de interviewede journalister sig meget defensivt om deres troværdighed i forhold til publikum.

Punkt 1: Okay, der er nok nogle enkelte brådne kar i vores kreds – hovedsagelig på de konkurrerende medier. Vi skal passe på, at enkelte rådne æbler ikke ødelægger hele standens renommé!

Punkt 2: Grundlæggende  er der ikke noget problem. Nyhedsmedierne er generelt troværdige. 

Undersøgelsen er engelsk, og måske kan ikke alle konklusioner overføres til Danmark. Men tag alligevel og læs den. Det er ikke fuldstændig nagelfast, at nyhedsmediernes krise kun er andres skyld!

Tags: , , ,

2 svar til “Rapport: Folk nærer mistillid til medierne”

  1. kenneth siger:

    Hej Peter

    Tillykke med din nye blog :-)

    Det er cool at have flere kritiske og undersøgende øjne for medierne i blogosfæren. Jeg vil bestemt læse de ting, du her anbefaler.

    Imens kan du jo høre (eller genhøre) dagens ‘Mennesker og Medier‘, der blandt andet også handler om krise og selvopfattelse – godt nok i de amerikanske medier.

    /Ken

  2. Den rapport havde jeg misset, men nu glæder jeg mig til at læse den. Har lagt dig i min RSS-feeder og glæder mig til at læse med.

Skriv en kommentar

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Click to hear an audio file of the anti-spam word