Siden sommeren 2012 har journalisterne på Folkeskolen udforsket en ny journalistisk rolle som igangsætter og udvikler af faglige netværk. Hver journalist har ansvar for et netværk af for eksempel matematiklærere eller idrætslærere. Erfaringerne er foreløbig så gode, at konklusionen er klar: Antallet af netværk skal udvides.

Den traditionelle journalist-leverance er historier. Som noget nyt skal journalisterne på Folkeskolen nu også skabe relationer og gode forudsætninger for udveksling af viden og erfaringer.  Målet er, at brugerne bliver medskabere af relevant indhold og oplever, at de kan udveksle viden direkte.

Vi har i årevis i talrige undersøgelser spurgt læserne: ”Hvad vil I gerne have af os?” Det entydige svar har hver gang været, at de kunne tænke sig et mødested på nettet, der handler om  deres fag.

Det siger Karen Ravn, webredaktør på Folkeskolen. Hun har været med til at igangsætte de første netværk og fortæller her om de første erfaringer, der er rigtig gode.

Folkeskolen.dk har haft sin styrke på journalistik og nyheder om skolepolitik og lærer-vilkår, og det er det, journalisterne har brugt deres arbejdstid på at levere. Det nye folkeskolen.dk med faglige netværk for de enkelte fag og områder er et forsøg på at skabe en platform for den professionelle dialog om lærerens kerneinteresse – undervisningen i folkeskolen.

Nye journalistiske opgaver

Som leder af et netværk af for eksempel dansklærere skal journalisten fortsat levere historier. Men de skal skrives med det mål at levere relevant viden til netværket. Og ikke mindst kan brugerne  selv – dansklærerne – levere artikler eller indlæg til netværket. Alle kan desuden byde ind ved at like” artiklen eller lægge en kommentar.

På den måde kommer journalisten til i en vis forstand at optræde på lige fod med brugerne. Både artikler og kommentarer præsenteres som ligeværdige. Afgørende bliver, om indholdet opleves som relevant, hvilket antallet af hjerter fra læserne afspejler.

Nye opgaver kommer til i form af rekruttering og igangsætning af nye skribenter, overvågning og eventuel moderation af debatter og indspil – samt deltagelse i disse faglige samtaler og fokusering og kvalificering i form af nye spørgsmål eller henvisninger til relevant viden.

Vores største succes er netværket for matematiklærere. Vi havde ikke ventet, at matematikerne var så gode til at kommunikere, men de er super-gode og meget engagerede.

Målet er endnu flere netværk

Et andet eksempel  på et netværk med stor aktivitet er ” It i undervisningen”. Her er debat-aktiviteten om muligt endnu større end hos matematiklærerne. Og det er stadigt stigende. Her udvikles et community i ordets bedste forstand med meget omfattende dialog og snak på tværs om fælles problemstillinger.

Succes´en har været så stor, at Folkeskolen har appetit på at åbne yderligere en række faglige netværk:

”Vi skal helt sikkert videre med nogle flere netværk.  Vi vil her i begyndelsen af 2013 evaluere arbejdet og vurdere, hvordan vi kan gå videre.”

Tankerne om at udvikle faglige netværk har været længe undervejs. Tilbage i 2007 fusionerede Danmarks Lærerforening med to mindre organisationer inden for undervisning, Formidlerne og S81. For dem var det ikke umiddelbart relevant med et fagblad ved navn Folkeskolen.

Ny web-platform var afgørende

Så det endte i stedet med, at bladet med blev suppleret med månedsmagasinet Undervisere samt to faglige netværk på nettet., Specialpædagogik og Ernæring og sundhed.  De har siden fungeret som eksperimentarium – indtil redaktionen i sommeren 2012 tog skridtet videre og etablerede yderligere en række netværk for bl.a. fagene dansk, idræt, musik, sløjd/håndarbejde og som nævnt matematik og it.

En væsentlig grund til at det skulle blive 2012, før de nye netværk så dagens lys var, at man ønskede en ny web-platform, der var velegnet til at håndtere netværk. Forbilledet har været netværket for kommunikatører, K-Forum.

Teknisk set fungerer systemet sådan, at både artikler, anmeldelser og brugergenereret indhold mærkes med såkaldte tags. Det er en slags nøgleord, der gør, at artiklerne principielt svæver så rundt overalt og dukker op på de ønskede sider.  Det betyder, at det er let for redaktionen at få artikler om eksempelvis matematik til at dukke op i netværket for dette fagområde.

Hvad vil det sige at være netværks-journalist?

Det helt afgørende var naturligvis, om journalisterne ville være med. Og det ville de: Hver enkelt fik muligheden for at vælge, hvilket fagområde de ønskede tilknytning til.

Det blev aftalt at afsætte tid svarende til cirka en arbejdsdag om ugen – altså cirka 20% af arbejdstiden. Tiden går først og fremmest til at skrive artikler, der er relevante i det pågældende netværk.

”Der skal være noget nyt – en journalistisk artikel –  i hvert netværk mindst en gang om ugen til at drive det fremad. Det kan være en stor udfordring for den enkelte journalist”.

Netværkene har ifølge Karen Ravn i øvrigt også medført, at vurderingen af, hvad der kan være en relevant historie, er under forandring.

For eksempel ville en henvendelse fra en kendt musiker tidligere nok være blevet afvist som et forsøg på at få noget reklame for sine foredrag.

”Nu lader vi ham i stedet komme til orde i musik-netværket. På den måde overlader vi relevansen af hans indlæg til netværket og kommentarerne fra medlemmerne af det..”

En vigtig opgave er naturligvis også at følge debat-trådene i netværket og bidrage, hvor det er muligt og nyttigt. Det er en kompetence, ingen af journalisterne på forhånd, men som løbende udvikles.

Vi øver os i at gå ind i debatter uden at komme med holdninger. I stedet kan vi f.eks. henvise til artikler, der tilføjer nye vinkler på et faktuelt grundlag. Vi kan se, at det smitter af på brugerne, så det er også noget, de gør mere og mere.

”Desuden bruger vi meget tid på ting, vi ikke troede, vi behøvede. F.eks. at hjælpe folk med at uploade stof. Der er en del, der ikke kan finde ud af de forskellige måder at lægge stof på nettet.”

Og hvad med lærerne, vil de være med?

Før etableringen af de enkelte netværk tog Folkeskolen kontakt til repæsentanterne for fagets  faglige forening og/eller personer, som allerede var en del af journalisternes netværk, var aktive bloggere eller på anden måde havde vist sig at være mere end almindeligt engagerede.

De blev inviteret til et introduktionsmøde og indviet i mulighederne – og de fleste af dem udgør i dag kernen i de respektive faglige netværk – som bidrager med indlæg, kommentarer eller kommer med tips og forslag til netværks-journalisten.

Ud over at et mindre antal personer er inviteret ind som bloggere på folkeskolen.dk, har alle brugere de samme muligheder for at bidrage i netværket:

1. Man kan like det enkelte indlæg (a la Facebook) med et hjerte. Nye læsere kan så på forhånd vurdere et indlæg ud fra, hvor mange hjerter det har fået.
2. Man kan skrive kommentarer til allerede publicerede indlæg (log-in)
3. Man kan skrive egne debat-indlæg (log-in)
4. Brugerne kan desuden skrive et såkaldt lærer-til-lærer-indlæg, der er tænkt som decideret videndeling i netværket (log-in)

Antallet af aktive brugere øges hele tiden stille og roligt. Hver dag dukker mindst ét nyt navn op i netværkene. På redaktionen er de meget tilfredse med udviklingen, understreger Karen Ravn.

Samarbejde med konkurrenterne

På forhånd var der en del bekymring i forhold til, om Folkeskolen kunne tilføre værdi ud over, hvad allerede eksisterende platforme for viden om læring, Skolekom og undervisningsportalen EMU, kunne tilbyde.

Det har nu vist sig, at de faglige netværk supplerer disse officielle platforme meget fint. Og der er endda nu etableret et samarbejde med udbyderen, Uni-C, således at Folkeskolens netværks-sites nu er forsynet med en boks med nyt fra Skolekom. Og planen er, at der den anden vej også skal være et ”vindue” med indhold fra netværkene.

Næste skridt er som nævnt, at der åbnes endnu flere faglige netværk på Folkeskolen.dk. Det overvejes lige nu, hvad den rette størrelse og fokus vil være, for at netværkene på den ene side ikke bliver for brede – og på den anden side bliver store nok til, at der kan være tilstrækkelig dynamik og aktivitet.

Opdatering: Undskyld, jeg havde glemt links´ene. Hilsen PF