New York – nye medier og metoder: Det skal vi opleve i juni 16

Sådan så vi ud, da vi besøgte Buzzfeed i november 15.

Sådan så vi ud, da vi besøgte Buzzfeed i november 15.

Så går turen igen til New York. For tredje gang inden for et halvt år afholder vi kurset “New York – Nye medier og metoder”. Hvert kursus er forskelligt. Dels er det ikke alt, der kan lade sig gøre, og dels er der hele tiden nye aktuelle emner at studere nærmere.

Her kommer et overblik over, hvad I kan forvente denne gang:

De nye rent digitale spillere: Vil de lykkes?

Det store tema er jo, hvordan det går med den digitale transformation: Vil de nye rent digitale “spillere” som Mic, Huffington Post, Buzzfeed og Mashable få vedvarende succes? Og vil “de gamle” – dem man i USA kalder legacy media klare den digitale transformation? Denne artikel på Nieman Journalism Lab fra april 16 giver et godt overblik over den aktuelle situation.

De her temaer skal vi se nærmere på

Digital produktudvikling bliver mere og mere centralt. Denne artikel (fra et oplæg af The Guardian´s Aron Pilhofer) forklarer, hvorfor vi som journalister skal interessere os for det.

Social journalism er også et af vore centrale temaer. Mandag besøger vi CUNY´s Graduate School of Journalism og får en bred indgang til emnet. Her forklarer en af lederne af forløbet, hvad det er.

Virtual reality er det store samtaleemne i øjeblikket. mange har spået, at 2016 bliver året, hvor VR for alvor slår igennem. Her er en introduktion til, hvad der sker inden for VR lige nu.

Bots og journalistik i chat apps er et andet hot emne, som vi blandt andet skal snakke med folkene på Mic om. Her er en introduktion.

Datadrevne redaktioner er et sidste tema, jeg vil fremhæve her. Digitale medier giver jo i langt højere grad end tidligere mulighed for at samle og bearbejde brugerdata, og stadig flere mediehuse bruger data til at træffe journalistiske beslutninger. Denne artikel handler om, hvordan tyske Die Welt gør det.

Mobile journalism kommer selvfølgelig også på programmet. Som opvarmning er her 10 ting, der er vigtige i en mere fokuseret tilgang til mobile.

Endelig skal vi jo også se på, hvordan de amerikanske medier gør det rent journalistisk, især omkring præsident-valgkampen. Denne artikel diskuterer, om det var journalistikken, der tabte det republikanske primærvalg?

Dem skal vi møde

Pyh ha, tænker du måske – det var mere end rigeligt. Her kommer dog lige nogle smagsprøver på nogle af de mediehuse, vi skal møde – hvis du har mere tid til læsning. Ellers snakker vi om det, når vi ses.

Quartz – The path ahead for the business site that´s reshaping digital news

The Huffington Post/Jimmy Maymann – Responding to digital change: Insights from The Huffington Post

The Daily Dot – 5 lessons learned building The Daily Dot, a media startup

Wall Street Journal – The WSJ er som The New York Times i fuld gang med en total digital omstilling (som ledes af David Ho, som vi skal tale med). The Wall Street Journal Reorganizes its newsroom

Mic – Inside Mic´s strategy to reach millennials

Chartbeat – Can Tony Haile (Chartbeats stifter) save journalism by changing the metric?

The Skimm – How The Skimm´s passionate readership helpedi t´s newsletter grow to 1.5 million subscribers

Vi ses på Manhattan søndag d. 5. juni! Og til jer andre, som måske er interesseret i disse emner: I kan følge vores færden og diskussioner på Facebook og Twitter under #NYmedier16!

 

 

Kan vi hjælpe brugerne med at finde, hvad de leder efter – hurtigst muligt?

Så blev det sidste punktum sat i rapporten “Kan brugerne finde hvad de leder efter – på både pc og mobil?” Den opsamler resultaterne af en eyetracking-test, DMJX sidste år gennemførte i samarbejde med Fagforbundet 3F. Rapporten udkommer om et par uger – men her kommer konklusionen:

For mange forskellige tekststørrelser og fonde forvirrer brugerne, viste eyetracking-undersøgelsen hos 3F.

For mange forskellige tekststørrelser og fonde forvirrer brugerne, viste eyetracking-undersøgelsen hos 3F.

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole gennemførte i 2015 en eyetracking-undersøgelse i samarbejde med Fagforbundet 3F. Kernen i undersøgelsen hos 3F var at undersøge, om brugerne hurtigt kunne finde, hvad de ledte efter. Hurtigst og enklest muligt.

Det er en radikalt anderledes brugssituation end den, der for eksempel karakteriserer nyhedslæsning. Her er målet typisk at producere og præsentere indholdet, så brugerne vil bruge så lang tid som muligt.

På 3F´s hjemmeside er indholdet informationer knyttet til de forskellige jobfunktioner, fagforbundet dækker. Andre organisationer tilbyder andre former for information, der er nyttigt eller nødvendigt i bestemte situationer.

Fælles for den type informationsbehov er, at de i stigende grad søges dækket her-og-nu, på den medie-platform der nu er tilgængelig. Hvor opgaven tidligere typisk blev udskudt, til man kunne sidde stille og roligt om aftenen ved pc´en, søges den nu løst, når behovet opstår, eller i korte pauser i løbet af dagen. Og i stigende grad på mobil eller tablet.

Det betyder først og fremmest, at websiderne skal være lette at overskue og læse, også på mobil eller tablet. Modellen, der kaldes responsivt design, hvor indholdet tilpasser sig til alle skærmstørrelser, er åbenlyst en god løsning.

Undersøgelsen viste dog, at responsivt design som en rent teknisk løsning ikke gør jobbet alene. Der skal mere til, hvis målet er, at brugerne let og hurtigt skal kunne finde, hvad de leder efter.

Skimming frem for læsning
Når en person leder efter noget bestemt, så læser personen sjældent ret meget. Man skimmer. Hvor læsning er en koncentreret, retningsbestemt og systematisk afsøgning af indhold, er skimming anderledes i sit mønster. Brugeren er ofte lige så koncentreret som under læsning, men har et mere tilfældigt, spredt og springende øjenbevægelsesmønster.

Når man leder efter noget bestemt, skimmer man typisk indholdet for signaler, der kan lede i den rigtige retning. Det kan for eksempel være fremhævet tekst, fotos eller links. Hvis man som indholdsproducent er bevidst om, at en given side især anvendes til skimming, vil man typisk træffe andre valg, end hvis man regner med at siden vil blive læst.

For eksempel kan man organisere sit indhold i korte artikler med en enkel struktur og klare signaler om, i hvilken retninger man kan gå videre. Det har 3F arbejdet ihærdigt med i en årrække. Og eyetrack-undersøgelsen viste, at medlemmerne nu i forhold til de tidligere eyetrack-undersøgelser har lettere ved hurtigt at skimme teksterne og finde, hvad de leder efter. Indsatsen har altså båret frugt.

De vigtige elementer
Helt overordnet viste undersøgelsen, at testpersonerne, i modsætning til tidligere, ikke havde problemer med at scrolle. Det gjaldt især mobilbrugerne, og det betyder, at resultatet af responsive design – de ofte lange sider på mobilen – ikke nødvendigvis er et problem, da brugerne scroller hurtigt ned og også ofte anvender navigationen, selvom den ligger i bunden af siden.

Undersøgelsen viste desuden, at testpersonerne ret sikkert styrede efter og traf valg på basis af de fremhævede tekster, især underrubrikker og mellemrubrikker. Også links var en meget brugt fremgangsmåde til at bevæge sig rundt på.

Samtidig viste resultaterne også, at en del ellers meget web-kompetente testpersoner ind i mellem kom i store problemer, hvis de kom skævt i gang med en opgave. Det var som om, de mistede overblikket og manglede en strategi for, hvordan de kom på ret kurs, når de indledningsvis havde fået truffet nogle forkerte valg.

Anbefalinger til arbejdet med skimbar tekst
Som nævnt har fagforbundet 3F i en årrække arbejdet med udvikling af informationstekster, der er lette at anvende for medlemmerne. Danske organisationer og virksomheder vil umiddelbart kunne overføre mange af de erfaringer direkte.

Først og fremmest bør kommunikationsafdelingerne øge fokus på at skrive tekster, der især er skabt til at kunne skimmes hurtigt. Det betyder især:

  • Opdel tekster i korte enheder, der hænger sammen og henviser til hinanden på en logisk måde
  • Fasthold en klar artikelstruktur med korte, forklarende rubrikker, enkel sætnings- og afsnitsstruktur og sigende mellemrubrikker
  • Overvej brugen af fotos. Vores undersøgelse viste, at fotos ikke altid er nødvendige for at lede brugerne på vej i de rigtige retninger

Særligt for mobilbrugerne
Som nævnt bestod eyetrack-testen kun af 14 brugere, hvoraf 5 brugte mobilen. Derfor skal man være varsom med de skarpe konklusioner. Konklusionerne er snarere indikationer, der peger i retning af at:

  • Mobilbrugerne scroller mere, end man tidligere har set på desktop-computere
  • Selvom navigationen bliver gemt i bunden af siderne, bliver den brugt
  • Artikellængden har en betydning – om end det ikke er helt klart hvor stor folks tålmodighed er i forskellige situationer
  • Klar prioritering af indholdet på forsiden påvirker brugernes handlinger

Alt dette åbner for yderligere udforskning i nye undersøgelser med afsæt i forskellige slags indhold og brugssituationer. Der er lang vej til de endelige, nagelfaste svar, men hver grundig undersøgelse bringer os et skridt nærmere målet.

Rapporten udkommer om et par uger. Send mig en mail på pfj@dmjx.dk, hvis du vil have den tilsendt allerede nu.

Beta: Sådan udvikler de nye produkter på The New York Times

På 9. etage i den imponerende Times Building på 8th Avenue i New York arbejder journalister, oplevelses-designere og programmører tæt sammen om at udvikle nye digitale produkter.

The New York Times har samlet designere, programmører og user experience-folk på 9. etage, hvor de arbejder sammen i mindre teams.

The New York Times har samlet designere, programmører og user experience-folk på 9. etage, hvor de arbejder sammen i mindre teams.

Gennemgående for Beta-gruppens arbejde er et skarpt fokus på, at de nye digitale produkter skal give brugerne en særlig oplevelse og løse et specifikt problem for dem.

We are obsessively focused on what readers are doing with our journalism,

sagde Associate Editor Sam Dolnick blandt andet, da vi mødte ham, chefen for Beta Ben French og Director Amanda Rottier med efteruddannelseskurset ”New York – nye medier og metoder” i  midten af marts.

Det er slut med at lade mobile brugsmønstre være en eftertanke. Stort set alle Beta´s produkter er skabt til at blive tilgået på mobilen.

Det er slut med at lade mobile brugsmønstre være en eftertanke. Stort set alle Beta´s produkter er skabt til at blive tilgået på mobilen.

I løbet af de sidste knap 3 år har Beta først og fremmest udviklet en stribe nye apps til mobilen. De mest kendte er NYT Now, en nyhedsapp udgivet i 2014, NYT Opinion der samlede mediehusets debatstof, og senere samme år NYT Cooking, der guider brugerne rundt i The Times´ samling af knap 17.000 madopskrifter.

Fælles for de nye produkter er dels at de er skabt alene med henblik på at blive brugt på mobilen, og dels at de skal være nyttige for brugerne i helt specifikke situationer. Og det er ligeledes helt bevidst, at Beta ikke kun udvikler nyt inden for rammerne af traditionel nyhedsjournalistik, forklarer Ben French:

Our readers are relentlessly focused on living a better life. We are looking at how we can help them live that aspirational life.

Helt centralt for Betas arbejde er meget grundige sonderinger af de brugerbehov, man ønsker at afhjælpe. Det er alfa og omega, at man i udviklingsarbejdet forstår brugernes behov og problemer helt ind til benet.

De cirka 50 medarbejdere arbejder samlet på 9. etage i Times-bygningen, men opdelt i tværfaglige teams. Det nære samarbejde er helt centralt for arbejdet, der desuden karakterises af disse 3 principper, som Ben French omhyggeligt gennemgik for gruppen af danske journalister og redaktører:

  1. Team-struktur: Den tværfaglige tilgang er helt central. Alle bidrager med det, de kan, i fælles fokus på brugernes problemer.
  2. Team-processer: Arbejdet bygger overordnede visioner og målsætninger. Ben French understreger, at det er uhyre vigtigt at gruppen har frie hænder til selv at finde frem til de bedst mulige konkrete løsninger.
  3. Team-kultur: Et karakteriseret ved de 3 F-ord: ”flat, friendly og fast”: En uhøjtidelig hjælpsom stemning, hvor alle arbejder stenhårdt på de fælles projekter – menuden at glemme det sociale. Et fast arrangement som ”Friday drinks and review” er et eksempel på, hvordan det faglige og sociale går fint hånd i hånd.

Thanksgiving

Ben French gennemgår et eksempel, der viser hvordan Beta arbejder: Op til en af USA´s helt store familiehøjtider, Thanksgiving, i november, hvor familierne mødes omkring et veldækket spisebord, ville Beta udvikle et produkt, hvor The Times´ næsten 17.000 opskrifter kunne bruges på en ny måde.

Ovenpå omfattende sonderinger af brugerbehov udviklede Beta en række skitser og senere nogle prototyper, der så endte op med den endelige løsning: En personificeret søgning i det store opskrifts-arkiv ud fra de særlige indtastede oplysninger.

I løbet af nogle uger blev produktet færdigudviklet til såvel tablet som mobil og blev en stor succes.

Mål om fordobling af digitale indtægter

Nyheder er fortsat en central "leverance" fra The New York Times - men desuden ønsker mediehuset at hjælpe brugerne med at leve det gode liv på en række andre områder.

Nyheder er fortsat en central “leverance” fra The New York Times – men desuden ønsker mediehuset at hjælpe brugerne med at leve det gode liv på en række andre områder.

The New York Times har sat som mål inden 2020 at fordoble indtægterne fra de digitale aktiviteter til 800 mio dollars. Det sætter pres på Beta om at udvikle salgbare produkter. Hvad det angår har der indtil nu været langt mellem succes´erne.

Eksempelvis havde man håbet, at NYT Now havde kunnet indkassere et betydeligt beløb i brugerbetalinger, men det lykkedes ikke. NYT Now kører nu i stedet videre som gratis app, og mediehuset noterer i stedet de indhøstede erfaringer som gevinst.

Så mens de direkte indtægter i form af abonnementer endnu ikke er, hvad man havde håbet, er mediehuset tydeligvis ved at være oppe i gear som en udviklingsorienteret arbejdsplads, der konstant er i bevægelse og klar til at afprøve nye muligheder:

We are all fighting the same battle,

bemærker Sam Dolnick. Betas næste store udgivelse bliver sandsynligvis et produkt, der skal hjælpe brugerne med at finde ud af, hvad de skal se i tv – om det så er på live-kanaler eller tjenester som HBO eller Netflix.

Læs mere om Beta:

Meet Beta, the team that brings The New York Times to your smartphone, The Poynter Institute, marts 2016.

What I learned from trying to innovate at The New York Times, Harvard Business Review, april 2016

Hvem vil være det danske svar på New York Times´ R&D Lab?

Umiddelbart ser visualiseringerne fra "Delta" en smule syrede ud, men de anvendes nu aktivt af mediehuset til at forstå brugsmønstre på hjemmesiden.

Umiddelbart ser visualiseringerne fra “Delta” en smule syrede ud, men de anvendes nu aktivt af mediehuset til at forstå brugsmønstre på hjemmesiden.

Hvis du har besøgt The New York Times´ Research and Development Lab, ved du, hvordan udsigt kan tage pusten fra én: Ikke alene har R&D Lab til huse øverst i Times-bygningen på 8th Avenue med en fabelagtig udsigt over Central Park og det meste af Manhattan. Men Lab´ens udstillingsdel indeholder desuden et kig ind i fremtiden, der også kan få én til at glemme at trække vejret.

 

 

Our mission is trying to look around corners. We identify, explore and demonstrate changes in media technologies that will impact our business and the customers we serve,

indledte Executive Director Matthew Boggie sin præsentation af Lab´ens seneste projekter.

Herefter tog han os igennem en række nyudviklede redskaber, der alle har til formål enten at hjælpe mediehuset med at forstå brugerne bedre – eller at bedrive stærkere og mere nyttig journalistik. Alt sammen ved at udnytte og udvikle på nye digitale teknologier.

Blandt de mange interessante projekter var:

  • Delta: Visualisering af real time data fra brugernes navigation på The New York Times´ hjemmeside overalt i verden
  • Editor: Et system der gør det lettere og mere effektivt at tagge nyhedsartikler så de let kan knyttes til andet redaktionelt indhold (læs mere her)
  • Chronicle: Et redskab til at spore ændringer i sprogbrug over tid i New York Times´ artikler
  • Particles: Et koncept til ”dekonstruktion” af artikler i mindre enheder, der kan samles i mange forskellige kombinationer, afhængig af det journalistiske behov

Hvem vil være digital frontløber i Danmark?

Creative Director Alexis Lloyd præsenterer værktøjet "Chronicle", der kan hjælpe til at analysere forskellig sprogbrug i journalistikken over tid.

Creative Director Alexis Lloyd præsenterer værktøjet “Chronicle”, der kan hjælpe til at analysere forskellig sprogbrug i journalistikken over tid.

Efter en gennemgang af de omkring 10 mest interessante projekter i R&D Lab er man en smule rundtosset over, hvordan ny teknologi vil forandre den måde vi modtager og anvender information på.

Men helt klart står det til gengæld, hvor generøse The New York Times er med at videreformidle den viden, mediehuset selv har brugt mange ressourcer på at opnå. De nye digitale værktøjer lægges åbent frem – og flere er udviklet i open source-kode, så det umiddelbart er muligt at udvikle videre på dem.

Så tænker man: The New York Times er naturligvis en spydspids i amerikansk journalistik med flere ressourcer end de fleste. Det kunne være herligt, om dansk journalistik havde en tilsvarende digital frontløber med ressourcer til at udvikle og lyst til at dele.

DR Nyheder X

Tanken falder naturligvis først på Danmarks Radio, som har ressourcerne til at udvikle nyt og positionen til at kunne dele gavmildt med resten af mediebranchen. Og jo, der er jo faktisk spændende nyt fra DR-Byen: ”DR Nyheder X” er et interessant udviklings-koncept, der tilsyneladende gør det til en dyd at udvikle både hurtigt og med skarpt fokus på brugernes behov. Netop to af de features, der også kendetegner produktudvikling i de nye, rent digitale mediehuse som for eksempel Mashable og Vox Media.

Hør her den ene af de to chefer i DR Nyheder X, Naja Nielsen, fortælle om konceptet – her på Norsk Redaktørforenings efterårsmøde 2015.

Desuden kan du om kort tid møde og høre Naja Nielsen og Jacob Bøtter fortælle om arbejdet med konceptudvikling i DR på et møde arrangeret af DONA, Danish Online News Association, i København d. 11. april.

Efter sigende har DR Nyheder X det sidste års tid arbejdet med hele 9 forskellige koncepter. Jeg har søgt rundt omkring på nettet for at finde omtale eller beskrivelse af nogle af koncepterne eller innovationsenheden som sådan. Uden held.

Så hermed en opfordring: Forhåbentlig vil DR Nyheder X kunne blive en fornyelseskraft i den danske medieverden, akkurat som The New York Times´ R&D Lab er det i USA. Vi glæder os til at se og høre mere om, hvad I har arbejdet med, og hvad I har fundet ud af.

Bonusinfo

 The New York Times´ R&D Lab har 7 ansatte, hovedsagelig folk med baggrund i user experience design.

Hvorfor svarer journalisterne ikke?

Jeg fik for et par dage siden en email fra en engageret borger, jeg har mødt i forbindelse med et projekt om lokale medier, jeg laver for Kulturstyrelsen. Afsenderen skrev blandt andet:

Jeg har en del gange skrevet og kommet med (også efter andres mening) gode konstruktive forslag og ideer til forbedring af forskellige ting her i vores kommune. Jeg har også tidligere mailet til journalister og lokalredaktør, med ideer, forslag og tanker. Der er aldrig nogen der vender tilbage?? Hvordan får man dem til at reagere??? og hvorfor reagerer de mon ikke??

Jeg vil ikke her nævne mandens navn, eller den by han bor i. Jeg kan kun sige, at han virker vidende og engageret i den by, han bor i. Men han er, som det måske kan læses, også lidt frustreret over, at han har svært ved at komme i dialog. Hverken lokalpolitikere eller lokal-journalister reagerer på hans forslag.

Jeg svarede ham, at jeg ikke forstår, at journalister og lokalredaktør ikke svarer. Lokaljournalistikken lever i høj grad for – og af – lokalt engagerede borgere. Deres engagement vil ofte blive yderligere styrket af at have et konstruktivt og interesseret journalistisk medspil. Indtil et vist punkt selvfølgelig.

Det er desværre ikke første gang, jeg har hørt om, at mediehusene har svært ved at svare.

Jeg har hørt journalister sige, at de ikke har tid til at svare på henvendelser fra læserne om “alt muligt”. Ved også godt at nogle henvendelser kan karakteriseres som “brok”. Men langt de fleste, tror jeg, er folk som ovennævnte, som bare gerne vil bidrage med “ideer, forslag og tanker”, som han skriver.

Tiderne skifter, og en del af de nye tider er forventninger om øget dialog. “The people formerly known as the audience”, kaldte den amerikanske journalistik-professor dem. De folk der finder det helt naturligt at interagere med journalistikken. Og der bliver sandsynligvis stadig flere af dem.

Jeg tror, der både vil være god journalistik og god forretning i at organisere arbejdet på en måde, så der er tid til at svare folk som ham her.

Skriv meget gerne en kommentar her nedenfor.

“Raqqa: An inside story”: Digital storytelling hos Mashable

Skærmbillede 2015-12-18 kl. 19.57.51Hvis storytelling handler om at få folk til at forstå, måske ligefrem føle sig berørt, så var det akkurat, hvad Louise Roug og hendes kolleger gjorde med Raqqa: An inside story. Den historie viste, hvad digitale medier kan, når journalister arbejder sammen med programmører og visuelle folk.

Da vi med kurset New York – nye medier og metoder besøgte Global News Editor Louise Roug hos Mashable i november, var det naturligt at tale om historien, der tydeligvis havde fyldt rigtig meget i løbet af sommeren 2015. Selvom mange så småt var ved at blive immune overfor de løbende triste nyheder fra Syrien, fik Raqqa: An inside story alligevel meget stor gennemslagskraft og er blevet set og læst rigtig meget.

Eksemplet viser essensen af, hvad Mashable prøver at gøre: Redaktionen vil lige så gerne informere, som man vil underholde og inspirere. Men er samtidig meget bevidst om, at brugerne er ”a young tech savvy audience”.

Det 120 personer store mediehus med hjemsted på Manhattan er kendt for mange utraditionelle eksperimenter med digital historiefortælling, blandt andet en visualisering af det engelske parlament bygget i Lego  og denne historie om bøsser og lesbiske par op til den irske afstemning om homo-vielser.

Brugernes fotos som udgangspunkt

Netop udviklingen i Syrien har for Mashable været et svært emne at behandle godt, akkurat som det er svært for de fleste andre medier. Omvendt er området lidt et hjertebarn for Louise Roug, som tidligere har været korrespondent i Irak.

Især har det været svært at visualisere krigen i Syrien, da der er sparsomt med visuelt materiale, og det der findes, ofte er af tvivlsom oprindelse. Det besluttede Louise Roug og kollega Megan Specia (tidligere Storyful) at gøre noget ved.

”Syrien er jo en kæmpe historie, også for os. Men den er svær at fortælle. Fotografer har jo ingen adgang. Der er jo en masse brugerskabt materiale ude, men groft sagt er det som oftest ikke særlig interessant. De er ikke professionelle fortællere. Materialet findes, men det er ikke så let at gå til for almindelige mennesker.”

De to gik på jagt efter materiale fra byen Raqqa og fandt frem til gruppen Raqqa´s stilfærdige nedslagtning, som de to vurderede som en pålidelig kilde til visuelt materiale. I Tyrkiet fandt de frem til et tidligere medlem af gruppen, som endte med at blive deres nøglekilde.

Udført af Mashable Collective

I alt 10-12 timers interview med den syriske mand, hvis identitet forbliver anonym af hensyn til hans familie i Syrien, blev kogt ned til et storyboard for en animationsfilm på godt 3 minutter.

”Vi havde et meget stort materiale til rådighed, som vi har fået verificeret, før vi gik i gang. Vi talte utrolig meget om, hvad det var vi forsøgte at fortælle”, forklarer Louise Roug.

Der var ikke meget tid til projektet i en travl hverdag på Mashable, så det er blevet til i pauser og om aftenen over en periode på 6 måneder. I den sidste del af forløbet i samarbejde med de visuelle folk i gruppen Mashable Collective,  en intern gruppe af eksperimenterende og teknologi-kyndige folk, der udførte animationsarbejdet på basis af det visuelle materiale fra Raqqa og oplægget fra Louise Roug og Megan Specia.

Spørgsmål til Louise Roug

”Tre et halvt minut! Kan brugerne ikke holde opmærksomheden fanget længere”, lød spørgsmålet til Louise Roug.

”Det lyder så negativt. Det er meget få historier, der kræver 10.000 ord. Vores erfaring er, at 2-3 minutter er så lang tid, folk ønsker at se en video. Vi lagde den også ud som longform i ren tekst. Desuden fik vi lavet en arabisk oversættelse. Det gav os en masse respons fra den del af verden.”

”Hvad ville I have ud af at producere historien?”

”Vi ville undersøge formatet. Finde ud af hvad vi kunne lære. Det handler rigtig meget om at eksperimentere her på Mashable”, svarede hun.

Netop på dagen, hvor vi besøgte Mashable, fremviste Louise Roug med stolthed en anden aktuel historie, nemlig førnævnte Megan Specias reportage fra den græske ø Lesbos, som tusindvis af flygtninge er søgt til på deres vej mod Europa.

Også denne historie fik meget stor opmærksomhed i nyhedsstrømmen. Igen var formlen en stærk journalistisk visuelt båret historie fortalt grundigt – til et digitalt publikum, som godt vil fordybe sig.

Yderligere materiale

The Poynter Institute har fortalt om Raqqa-projektet her
Journalism i England har samlet gode eksempler på utraditionel storytelling hos Mashable

Flere blogposts følger de kommende dage om udviklingen i digital journalistik, baseret på kurset “New York – Nye medier og metoder”

 

 

Webudvikling på 3F: Sådan kan du gå fra tro til viden

Denne artikel er skrevet af Susanne Fasting og Karin Skolnik, Kommunikationsafdelingen i 3F. De har været ankerpersoner på en langsigtet og omfattende udviklingsproces, der har ført en helt ny hjemmeside med sig, 3f.dk – med ny indholdsstruktur, måde at skrive artikler på osv. Alt sammen baseret på grundig analyse af brugermønstre.

Ved du, om dine brugere kan finde rundt på din hjemmeside, og om de kan forstå teksterne? Hvis ikke, bør du undersøge det. Du vil helt sikkert blive klogere.

Et såkaldt heatmap af, hvad brugerne så på allerførst, da de gik ind på 3f.dk på mobilen under testen i foråret 2015.

Et såkaldt heatmap af, hvad brugerne så på allerførst, da de gik ind på 3f.dk på mobilen under testen i foråret 2015.

Uden brug af statistikker suppleret med brugerundersøgelser af din hjemmeside kan du ikke være sikker på, at dine brugere kan finde det, de søger, eller om din hjemmeside skaber merværdi.

3F’s Kommunikationsafdeling har siden 2008 regelmæssigt foretaget brugerundersøgelser, blandt andet tre eyetracktests, senest i februar 2015. Desuden overvåger vi løbende vores sites via søgestatistikkerne fra Google Analytics og Webmaster Tools.

Overvågning og test er derfor en løbende proces for at optimere hjemmesiden, men sat i system behøver det ikke at være tidskrævende. Udtræk fra statistikkerne tager ikke lang tid, når man ved, hvordan man skal gøre. Og en brugertest kan gennemføres med 6-8 testpersoner med et samlet tidsforbrug på 3-4 dages arbejde. Det er et lavt tidsforbrug i forhold til udbyttet.

Statistikker, målinger og undersøgelser fordrer naturligvis, at man handler på dem. Ellers kan det være lige meget. Men vores erfaring er, at vi ofte kan få en stor effekt af simple ændringer, som ikke kræver dyre udviklertimer.

Statistikker og brugerundersøgelser kan gå hånd i hånd
”Det er da overraskende, at vi har så mange klik på denne del af 3f.dk”. Sådan undrede vi os over et udtræk fra statistikken. Der kunne være to forklaringer: Enten havde vi taget fejl, når vi tænkte, at denne side ikke var særlig vigtig for brugerne. Eller også var der noget galt med navigationen.

Brugertesten viste, at det sidste var tilfældet. Vi havde lavet et link i teksten, som sendte brugerne på afveje. Væk med linket, og søgestatistikkerne viste efterfølgende en stor nedgang i besøg på den side, der var linket til og længere tidsforbrug på siden, hvor vi forventede, at brugerne ville hente information.

Se på sitet med brugernes øjne
Statistikkerne er gode indikatorer for brugeradfærden på sitet, men de kan ikke stå alene. Du må se, hvad brugeren rent faktisk gør.

I den seneste brugertest af 3f.dk stillede vi 17 enslydende opgaver til brugerne. Ved at se på, hvordan de løste disse opgaver, fik vi en række værdifulde informationer om, hvad der fungerede, og hvor vi skulle ændre.

For eksempel viste testen, at der manglede nogle vigtige emner i vores topmenu, og det ene af topmenuens emner omdøbte vi, fordi det ikke tydeligt viste brugerne, hvad emnet indeholdt.

Det er også vigtigt at gennemføre brugertesten på både pc, mobil og tablet. Måske fungerer indholdet fint på pc, men ikke på mobilen.

God søgning og navigation
Til gengæld fik vi også vigtig information om, at væsentlige elementer på vores hjemmeside fungerede. Brugerne fik for eksempel meningsfyldte søgeresultater.

3f.dk indeholder informationstekster og ikke journalistiske artikler. De ligger på et andet site. Og testen viste, at det giver gode søgninger og opfylder brugernes behov.

Vi kunne også konstatere, at brugerne nemt fandt vigtige oplysninger: Meld dig ind, find dit fag, find din afdeling, skriv til 3F og find oplysninger om dagpenge.

Eyetrack versus tænke-højt
Vi gennemførte brugertesten som en eyetracktest, altså hvor man registrerer brugerens øjebevægelser. Den blev kombineret med en retrospektiv tænke-højt-test, hvor vi i et andet rum fulgte brugernes løsning af opgaverne. Og så afsluttede vi med et spørgeskema, hvor vi kunne spørge ind til brugernes adfærd.

Mindre kan gøre det. Vil du udelukkende undersøge navigationen på hjemmesiden, får du rigtig meget information ved en tænke-højt-test.

Skal du derimod teste, hvordan dine brugere læser tekster, er en eyetracktest rigtig god, fordi den meget tydeligt afslører læsehastighed og læsemønster. Herved kan du for eksempel se, om teksten er svær at læse, om den er overskuelig og om der er noget, brugeren slet ikke får øje på.

Denne artikel bliver en del af en rapport, der udkommer efter nytår, om den seneste brugertest gennemført i foråret 2015, bl.a. om læsning og navigation på mobilen. 

Langelandsbillederne i Politiken

16. august bragte Politiken et foto-essay fra Langeland. Den efterfølgende reaktion fra mange af borgerne på Langeland kom bag på Politikens medarbejdere og ledelse, og der blev holdt et dialogmøde i Rudkøbing. Politiken tilbød senere, at langelænderne kunne komme til orde i avisen med et lignende fotoessay baseret på deres egne fotos. Det blev bragt den 25. oktober.

Sagen er blevet genstand for stor debat om journalistikkens kraft og ansvar for de mennesker, der bliver taget under behandling. Fotojournalist Klaus Madsen har skrevet dette indlæg om sagen.

Tekst: Klaus Madsen

Rubrik og bærende foto i Politikens foto-essay fra Langeland i august 2015.

Rubrik og bærende foto i Politikens foto-essay fra Langeland i august 2015.

Jonas Engels billedserie fra Langeland i Politiken har fået skarpe reaktioner på øen. Politikens fotochef har kvitteret med en udtalelse om, at det er beviset for at billedjournalistik kan skabe debat. Hans påstand er bevist, og skal på ingen måde modsiges.

Ingen diskussion om, at billederne er flotte.

De er så flotte, at æstetikken i billederne, opbygning og teknik, jo ganske skygger for fortællingen. Mennesker bliver pakket ind billedernes usigelige renhed.

På Langeland reagerer man mod ”komme til byen journalistik”. Mennesker og deres omgivelser bliver til en karikatur. Det, man forsøger at gøre til sandhed, bliver til en karikatur, og ingen ønsker, uden at vide det, at spille en rolle i et karikaturspil.

Når man holder mennesker ud i strakt arm, kommer man aldrig ind til den gode historie. Det bliver blot til den historie man som fotojournalist tager på rejsen, og blot søger efter brugbare illustrationer til.

Når man bogstavelig talt lefler for en bestemt billedstil kan det gå galt. Det er ikke bare en floskel, når man siger at ”alle mennesker har en historie”.

Det bliver til en floskel, når man har tænkt historien inden mennesket får lejlighed til at fortælle. Så når man aldrig ind i fortællingen.

Billederne og fortællingen fra Langeland ligner mistænkeligt resultatet af et fordomsfuldt redaktionsmøde, hvor en god ide bliver sat på et helt galt spor.

Når mennesker ikke kan identificere sig med en fortælling mister fortællingen sin værdi. Så er troværdigheden væk, og det har absolut intet at gøre med om det er en positiv eller negativ fortælling.

Forleden bragte Politiken Søndag en ny serie Langelandsbilleder, der denne gang var taget af folk på Langeland. Samme søndag mødte avisens ledelse op på Langeland til et møde med de, der følte sig udstillet og krænket.

Det er svært at se meningen med at holde en fotojournalistisk fortælling op mod billeder, som velmenende mennesker har taget. Det giver indtryk af en redaktion, der enten vil gøre grin med amatørbillederne, eller skaffe sig et forsinket alibi for en fordomsfuld beslutning.

Journalistikkens afstand til læserne

Det er som om journalister og journalistikken har forskanset sig i en
boble og gennem boblens skrøbelige gennemsigtighed betragter verden -
også på Langeland.

Ingen ønsker at anfægte den journalistiske frihed.

Ingen ønsker at anfægte retten til at føle sig hængt som borger på Langeland.

Ingen skal anfægte fotojournalistens ret til at fortælle sin helt egen historie om Langeland.

Ingen skal anfægte langlændernes ret til at at føle sig krænket.

Derfor er “Langelandsbilleder” et godt eksempel på, hvor langt journalistikken kan bevæge sig fra de mennesker, som skal se, læse og helst betale.

Reaktionen på “Langelandsbilleder” er vel første gang utilfredshed og utryghed over journalistikken kommer klart til udtryk. De fleste mennesker har reageret blot ved at lade være med at betale næste kvartals girokort.

Svensk analyse: Mediekoncerner er mindre lønsomme

Snakken har gået de seneste dage oven på nyheden om Jysk Fynske Mediers overtagelse af Midtjyske Medier. Der har været masser af gætterier og vurderinger af, om det nu også er en god idé.

Hvis man kun snakker rå økonomi, så er det ikke sikkert, at den nye næststørste danske mediekoncern vil blive en succes, hvis man ellers kan lære noget fra vore svenske naboer.

Er större tidningskoncerner mer lönsamma än mindre?

Det spørgsmål satte mediekonsulent Håkan Helander sig for at besvare, og det har han gjort ved at gennemgå de svenske mediehuses regnskaber fra 2013 via rapporten Dagspressens Ekonomi.

Skærmbillede 2015-08-25 kl. 20.28.05Medievärlden Premium har netop udgivet rapporten Fusionernas Faktiska Fördelar, hvori Håkan Helander kommer med svaret, der er ganske klart: Der er ikke noget belæg for at sige, at de store svenske mediekoncerner er mere lønsomme end de mindre selvstændige lokalaviser.

Faktisk noterer Håkan Helander, at det er de store koncerner – eller enkelte mediehuse inden for koncerner – der ligger i bunden af lønsomhedslisten og konkluderer:

Uppköp och fusioner är ett sätt att öka företagets omsättning utan att nödvändigtvis öka dess effektivitet, vinstmarginal eller de lokala redaktionella resurserna.

Nu er det jo ikke alt, hvad der er svensk, der kan oversættes direkte til dansk. Men Helander har en interessant gennemgang af bestanddelene i en avisøkonomi, der i det mindste kan hjælpe med at få en kvalificeret diskussion om avis fusioner:

Annoncesalg: Helander ser ingen argumenter for, at samordnet annoncesalg giver det store. Dog kan der være en stordriftsfordel på det regionale annoncesalg, som han dog vurderer kun udgør 5-10%.

Annonceproduktion: Regnskabstal over en årrække fortæller Helander, at mindre aviser er mere effektive end store. Nye tiltag som native og programmatic mener han ikke vil ændre på det billede.

Redaktionelt indhold: Det er jo den interessante og omdiskuterede del. For den del viser den svenske analyse, at der er meget begrænsede synergier at hente, da kun en lille del af indholdet er af regional karakter.

Sideproduktion: Analysen konkluderer, at små aviser traditionelt har haft en effektiv sideproduktion, men Helander erkender dog, at der kan være noget at hente her ved en fusion.

Tryk/distribution: Selvfølgelig kan der være noget at hente ved at lade produkterne trykke hos naboen – men noterer, at sådan en aftale vil man let kunne lave også uden en fusion.

Ledelse/administration:  Her er betydelige samordningsgevinster at hente. Især vil man kunne spare en del cheflønninger. De svenske nøgletal viser dog, at de større svenske aviser bestemt ikke har lavere omkostninger til ledelse end de mindre.

IT: Også her er der betydeligt potentiale for besparelser ved fusioner, konkluderer Håkan Helander. Nøgletallene fra de svenske mediehuse viser dog, at andelen af IT-udgifter ligger ganske konstant på cirka 5%, uanset om mediehuset er stort eller lille.

Det er dog klart, skriver Helander, at udvikling af nye digitale publiceringsplatforme kræver store udviklingsressourcer. Og det kræver nok en stor koncern i ryggen for alvor at kunne sætte sådanne skibe i søen.

 

Når der ikke er brug for fotos på nettet (Eyetracking hos 3F (3))

Tekster kan være lettere at forstå, hvis der ikke er billeder til at forstyrre læsningen! Man bliver ikke distraheret af det visuelle indhold og kan koncentrere sig om at forstå ordene.

Et udsnit af forsiden på 3F.dk, som var genstand for eyetrack-undersøgelsen.

Et udsnit af forsiden på 3F.dk, som var genstand for eyetrack-undersøgelsen.

Det er en af konklusionerne, efter at vi sammen med 3F i foråret 2015 undersøgte navigation og læsning på fagforbundets hjemmeside 3F.dk. Her er der på ingen måde ruttet med billederne. Enkelte genrefotos af en tømrer eller et postbud hist og her. Ellers ingen billeder.

”Hvad betyder det, at der er få fotos? (Kan man undersøge det?)”, lød spørgsmålet fra Susanne Fasting, chef for 3F´s medlemskommunikation, inden vi gik i gang med projektet.

Og nej, selvfølgelig kan man ikke rigtig undersøge betydningen af noget, der ikke er der. Så det følgende skal tages med et gran salt. Konklusionerne er baseret på de øjenbevægelses-mønstre, eyetrack-systemet har forsynet os med, hvor de 16 testede personer har kigget, skimmet og læst på sider uden fotos.

Vi kan notere, at testpersonerne havde let ved at navigere rundt på hjemmesiden og finde de ønskede informationer alene via tekst, også selvom målgruppen ikke nødvendigvis er den mest læsestærke del af befolkningen. Vi kan altså sandsynliggøre, at testpersonerne ikke strandede eller præsterede dårligere på grund af manglende illustrationer.

Teksten helt afgørende

En typisk fagside på 3F.dk. Det er teksten, der er i centrum her. Billederne bruges mest til, at øjnene kan hvile lidt.

En typisk fagside på 3F.dk. Det er teksten, der er i centrum her. Billederne bruges mest til, at øjnene kan hvile lidt.

3F.dk er en hjemmeside fyldt med informationer knyttet til arbejdslivet, for eksempel overenskomster, løn- og arbejdsvilkår, dagpengeregler osv. Testpersonerne fik undervejs en række opgaver, hvor de skulle finde svaret på hjemmesiden, for eksempel ”I har blandt kolleger diskuteret, om det er lovligt at fyre medarbejdere via en sms. Prøv at finde svaret på hjemmesiden.”

Via forskellige strategier, der er beskrevet andetsteds leder man efter informationerne, typisk ved at se efter nøgleord. I det konkrete tilfælde kunne det være ord som ”sms” eller ”fyret”, som man prøver at finde, enten i selve teksten eller i links videre.

Så det er klart, at teksten her bliver meget styrende for de valg, man træffer.

Vi kan af testen se, at øjnene i løbet af brøkdele af sekunder afsøger en side, enten metodisk eller på må og få, og personen træffer lynhurtigt en beslutning om enten at blive på siden og undersøge den nærmere eller gå videre via tilbudte links.

Ankomst: Bliver forventningen opfyldt?
3F.dk, der huser organisationens kommunikation med medlemmerne, er organiseret i en stram struktur med korte informerende tekster og nøgterne overskrifter som for eksempel ”Ligeløn” eller ”Hvis lønnen udebliver”.

Som bruger kan man altså foretage et kvalificeret gæt, om de informationer, man leder efter, findes på den pågældende side.

Som det første noterer man lynhurtigt, at man er ankommet til den rigtige side. Overskriften bliver altså ikke ”læst” i egentlig forstand men bare registreret (forstået som et lynhurtigt, nærmest ubevidst kig).

Til gengæld kan vi af testen se, at manchetten – den fremhævede tekst mellem overskrift og brødtekst – af de fleste blev læst grundigt. Formentlig med henblik på at blive guidet yderligere i informationssøgningen.

Dernæst blev især al form for fremhævet tekst, især mellemrubrikker, brugt som pejlemærker i jagten på de ønskede informationer. Hovedparten af tiden blev brugt på skimming, og kun kortere afsnit blev målrettet læst.

Billeders betydning
”Billedet begrænser tekstens betydning, mens teksten forankrer billedets!” Sådan lyder den ultrakorte forklaring fra min kollega, lektor Niels Heie, DMJX, på, hvad fotos og tekst gør ved hinanden.

Teksten forankrer fotoet, forstået sådan at ordene hjælper læseren med at tolke billedet i en bestemt retning.

Omvendt kan et foto hjælpe læseren med at forstå en tekst, der jo i bund og grund er en abstraktion, i en konkret sammenhæng. Fotoet kan således være med til at understrege, at det faktisk er virkeligheden, der bliver skrevet om. Det kan være rart nok at få fastslået – selv for folk, som dagligt arbejder med abstraktioner.

Paradokset hos 3F
Så det kan virke paradoksalt, at man endda hos 3F, hvis medlemskreds ikke hører til de mest boglige, fravælger den visuelle side.

Men det ser altså ud til at være en god beslutning i denne sammenhæng, hvor brugerne helst ikke skal blive forvirrede over, hvad der skrives om. Og det vil altid være en risiko med fotos.

”Konkurrencen mellem det eksplicitte billede og den forestilling som man selv
genererer, kan godt irritere”, forklarer Niels Heie.

”Man føler sig mindre forstyrret og koncentrerer sig bedre, når man holder sig
til den forestilling om stedet, handlingen og situationen som man selv lægger
fantasi og erfaring til.”

Eksempelvis viste et forsøg i Finland for nogle år siden, at skoleelever bedre forstod indholdet i en lærebog, hvor man havde fjernet alle billederne, og eleverne så kun skulle forholde sig til teksten.

Hvornår er fotos så nyttige?
Så resultaterne hos 3F kan bruges som argumentation for, at fotos i visse tilfælde kan – eller måske lige frem bør – undlades. For eksempel situationer hvor man leder efter noget bestemt, og i den søgning er styret af nogle bestemte ord og begreber, som fotos ikke vil hjælpe på forståelsen af.

Det betyder så ikke, at det altid er tilfældet. I alle mulige situationer, hvor indholdet er mere ”upræcist”, eller hvor afsenderen ønsker, at læseren skal forstå og måske ligefrem engagere sig det fortalte, kan fotos i høj grad hjælpe i den forståelsesproces. For eksempel i nyhedsmedier, der ofte behandler konkrete begivenheder, som fotos hjælper med at konkretisere – og hermed begrænse betydningen af.

Fotos til at hvile øjnene på
Der findes faktisk fotos på 3F.dk, nemlig på forsiden, hvor der ligger frimærkestore portrætter af glade mennesker i arbejde i et fast mønster i toppen af siden.

Tilsvarende bruges nogle af disse små fotos som ren ”pynt” i øverste højre hjørne af fagsiderne.

Vi kan se, at testpersonerne faktisk kiggede på disse fotos, typisk i de første sekunder, hvor man lige er kommet ind på siden. En oplagt forklaring er, at de her fotos bliver brugt til at lade øjnene finde hvile, mens man overvejer med sig selv, hvad næste skridt er.

I det efterfølgende interview vurderede de fleste testpersoner, at forsiden virker pæn og indbydende, og at billederne var ”fine nok”.

Så fotos kan selvfølgelig også levere værdi i form af ren æstetik og ”hvilested” for øjnene i deres ellers målrettede skimming eller læsning.