Smagen af Gellerup: Mangfoldig madkultur som forretningsidé

Folk fra hele Aarhus kører til Brabrand om mandagen for at hente aftensmad. Line Lone Kristensen har udviklet ideen bag ”Smag a la Gellerup”

Frisk-stegte sambusa med oksekød og chili-dressing! Kokken Sakaria tilbereder dagens lækre retter hos Smag a la Gellerup. (Foto: Trine From Jacobsen)

Frisk-stegte sambusa med oksekød og chili-dressing! Kokken Sakaria tilbereder dagens lækre retter hos Smag a la Gellerup. (Foto: Trine From Jacobsen)

Klokken er kun 18, og gryden er tom. Kokken Sakaria skraber bunden og finder en smagsprøve frem. Somalisk bønne-ret med peberfrugt, spinat og pænt med koriander – og især chili.

Heldigvis har Sakaria stadig nogle få sambusa tilbage. Han frituresteger dem på stedet og pakker dem med chilidressing. Desuden prøver vi et par sushi-burritos hos den anden af dagens mad-leverandører, Teriyaki Sushi. Aftensmaden er reddet.

Smag a la Gellerup er smagen af succes. Konceptet med mad-mandage er virkelig slået an. Folk strømmer til. Især kommer der en del inde fra centrum af Aarhus og henter take away i Gellerup. Nogle sætter sig på trapper og bænke og spiser, mens andre tager maden med hjem.

Konceptet er enkelt: På Facebook kan du nogle dage i forvejen se, hvad der er på menuen. Så dukker du bare op mellem kl. 16 og 19 ved Instant City på Karen Blixens Boulevard. og vælger hvad du kan tænke dig.

En paraply man kan slå sig ned under
Bag Smag a la Gellerup står Line Lone Kristensen. Sammen med Sabrina Lund Borg udviklede hun konceptet som afgangsprojekt på Kolding Designskole. Få måneder efter var de i gang med at føre ideerne ud i livet i Gellerup.

Line Lone Kristensen står som  kommunikationsdesigner bag den markante visuelle identitet, der gør, at Smag a la Gellerup genkendes af rigtig mange mennesker.

Line Lone Kristensen står som kommunikationsdesigner bag den markante visuelle identitet, der gør, at Smag a la Gellerup genkendes af rigtig mange mennesker.

”Jeg er helt vildt beæret over, at man kan bruge mit skoleprojekt”, siger Line Lone Kristensen, som af de to initiativtagere nu er alene tilbage på projektet.

Hun kalder Smag a la Gellerup for ”en paraply man kan slå sig ned under”. En fælles markedsføring af alt, hvad Gellerup står for, når det gælder mad. Og det er faktisk ikke så lidt. Hele 80 kulturer er repræsenteret her – og derfor også alverdens eksotiske retter.

Projektets bærende idé er, at mad har et kæmpe potentiale for at blive murbrækker for noget af det, der ellers har været så svært gennem snart mange år: At bygge bro mellem ”ghettoen” og resten af Aarhus.

”Visionen er, at nogle flere får lyst til at komme til Gellerup og spise noget lækker mad. I Smag a la Gellerup handler det overhovedet ikke om integration. Det handler om at smage noget af alt det spændende mad, som området er fuld af.”

Kommunikationsdesign gør det usynlige synligt
Da hun gik på Kolding Designskole, vidste hun ret tidligt, at hun kunne tænke sig at arbejde med madkultur.

”Jeg elsker mad. Jeg elsker at spise, at smage nye ting. Og mad kan bare nogle ting. Det er fantastisk som mødested. Det er noget, vi alle kan forholde os til. Samtidig er mad forbundet med rigtig meget identitet. Mad rummer store muligheder som ramme for en fortælling.”

Hun bor med sin kæreste i det nordlige Aarhus – men kunne se, at et madprojekt som Smag a la Gellerup havde et stort potentiale for kunne være med til at løfte lokalområdet. Og så havde det også betydning, at Region Midtjylland er på vej til at blive europæisk gastronomi… Her er virkelig noget at bygge på.

Line Lone Kristensen understreger, at hun ”bare” leverer den visuelle identitet til projektet. Hun gør noget synligt, der ellers ikke ville være så let at få øje på.  Det er det, hun kan. Kommunikationsdesign hedder det.

”Det er jo ikke fordi, vi har opfundet noget nyt. Vi har fundet det, der er – og så arbejder vi ud fra det. Værdierne skal findes – ikke opfindes.!”

”Mad har hele tiden været noget særligt i Gellerup. Der har været masser af madklubber, og folk har udvekslet opskrifter. Men det har kun været internt kendt i Gellerup. Nu kommer vi Aarhus i møde. Mentalt er der meget længere end 5 km. Vi vil gerne forkorte afstanden!”

Og hvad er Smag a la Gellerup så?
Ja, det er faktisk mange ting:

  • Hver uge lægger Line Lone en ny video på Facebook med en spændende opskrift. Du kan se videoen og selv lave retten
  • Men du kan også blive så interesseret, at du får lyst til at smage, hvordan de laver maden i Gellerup. Så kan du hver mandag mellem kl. 16 og 19 komme forbi på Karen Blixens Boulevard og købe nogle af retterne med hjem.
  • Endelig kan du være heldig at møde Smag a la Gellerup rundt omkring i Aarhus. Eksempelvis kunne koncertgængerne til Spot Festival tidligere i maj spise sig mætte ved de parkerede food trucks fra Gellerup.

(Artiklen fortsætter under billedet.)

Det er her, det foregår hver mandag mellem kl. 16 og 19. Gå ind på Facebook-siden og se, hvad de har i gryderne! (Foto: Trine From Jacobsen)

Det er her, det foregår hver mandag mellem kl. 16 og 19. Gå ind på Facebook-siden og se, hvad de har i gryderne! (Foto: Trine From Jacobsen)

Iværksætteri ved hjælp af den gode historie
For at noget kan vokse, skal et betydeligt antal mennesker synes, at den grundlæggende idé er interessant og spændende. Der skal være en god historie at fortælle. Det er det, Line Lone Kristensen kan.

Som kommunikationsdesigner er hun med til at fortælle en historie, som mange forhåbentlig føler sig tiltrukket af. De mange kulturer, der er samlet på ét sted. De bliver en styrke i stedet for en svaghed.

Konceptet er bygget op omkring det særlige logo med den firkantede parentes, hvor ordet ”smag” kan erstattes af alle mulige slags retter … ”a la Gellerup”. En visuel præsentation af den bærende idé om mangfoldighed.

Et andet vigtigt element er naturligvis aktiviteterne. At Smag a la Gellerup bliver synlig, ikke bare med videoer på Facebook, men fysisk, hver mandag på Karen Blixens Boulevard, og rundt omkring i byen, for eksempel til arrangementer på Godsbanen.

Her er Alexander Muchenberger en vigtig person. Han er ligesom Line Lone Kristensen kommunikationsdesigner og er ansat af Aarhus Kommune til via blandt andet madprojektet at skabe dynamik og udvikling i Gellerup-området.

Hvad projektet kan udvikle sig til, tør Line Lone Kristensen ikke spå om. Hun kalder det et kooperativ, hvor de involverede alle har et ord at skulle have sagt. Det skal vokse nedefra og udvikle sig i den hastighed, de kan følge med til.

”Helt fra starten har vi set det meget som en proces. Vi prøver nogle ting af og ser om det virker. Tag for eksempel vores mad-mandage: Nu prøver vi først med mandage. Måske kan vi senere udvide til alle ugens dage.”

Foreløbig er det en mindre kerne af dedikerede madfolk, som sørger for fremdriften. Der er plads til mange flere. Men det tager tid at udvikle sig fra madglad til mad-iværksætter.

Videoerne er drivkraften
Det er videoerne på Facebook, der er den store drivkraft i udbredelsen af kendskabet til Smag a la Gellerup. 11.000 har nu liket Facebook-siden, og rigtig mange får således en video med mad fra Gellerup i deres  nyheds-feeds en gang om ugen. Meningen er, at de skal blive inspirerede i køkkenet – men også få lyst til at smage retterne, som de laves i det vestlige Aarhus.

”Det er jo nærmest uendeligt, hvad der kan komme ud af det. Vi kan blive ved med at udgive videoer med nye opskrifter.”

Og der er som sagt rigtig mange, der kan li´ smagen af Gellerup. Sakaria og de andre kokke må have gang i nogle endnu større gryder næste mandag.

…..
Kokkene i Smag a la Gellerup
De centrale personer, ambassadørerne, i Smag a la Gellerup er

Mustafa — er ejer af den gule food truck. Han er opvokset i Gellerup men har rødder i Palæstina.

Sakaria — er mad-iværksætter med rødder i Somalia.

Aysha — hjælper bla. med at facilitere Mad Mandag og video-opskrifterne. Hun er født i Gellerup men har kurdiske og indonesiske rødder.

Chadi — fremstiller med sin kone de lækreste chokolade-dadler! Han har rødder i Palæstina men har boet i Gellerup i 32 år.

Ilham — har bl.a. stået for en samosa-workshop til Vild smag festival. Hun har rødder i Somalia.

Malek — Har rødder i Palæstina og inviterer jævnligt til palæstinensisk madklub i Gellerup.

Se dem alle her

Se video om Smag a la Gellerup

Her fortæller en af de centrale personer i projektet, Mustafa, om baggrunden for Smag a la Gellerup.

Video produceret af De boligsociale Sekretariat

Følg Smag a la Gellerup på Facebook her

Nu skal de nærlokale ideer prøves af i Aarhus Vest

Det nærlokale medieprojekt i Brabrand skal både pege fremad journalistisk og økonomisk. Foto: Trine From Jacobsen

Det nærlokale medieprojekt i Brabrand skal både pege fremad journalistisk og økonomisk. Foto: Trine From Jacobsen

Bloggen her vil i løbet af de kommende uger og måneder skifte fokus og gradvist beskæftige sig mere og mere  med to områder:

  1. Forretningsmodeller og indtægtsstrømme for nye medievirksomheder.
  2. Nærlokal journalistik og andre medieaktiviteter i lokalsamfundet.

Sagen er, at jeg har sagt mit job op på Danmarks Medie- og journalisthøjskole for at afprøve nogle nye muligheder i de sidste 10-15 år af mit arbejdsliv. Jeg vil efter sommerferien forsøge at sætte gang i og udvikle et lille nærlokalt mediehus i Aarhus Vest, hvor jeg bor. Nærmere bestemt Brabrand.

Ansøgning om innovations-midler
Gennem de sidste knap 20 år som fagmedarbejder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har jeg undervist, været konsulent og holdt oplæg om, hvordan lokaljournalistikken kan og bør udvikle sig. Nu er det på tide at afprøve tankerne og ideerne selv.

Grundlæggende tror jeg, at lokaljournalistikken skal tættere på de mennesker og det lokalsamfund, den beskæftiger sig med. Ikke bare rent geografisk men også den måde, journalistikken tænkes og bedrives på. Lokaljournalistikken skal betyde noget mere for flere mennesker. Ellers har den næppe nogen chance for at overleve.

Jeg har indsendt en ansøgning til Kulturstyrelsens Innovationspulje om udviklings- og etableringsmidler. Projektet har denne formålsbeskrivelse:

Projektet udvikler en nærlokal journalistik, der via en konstruktiv og inddragende tilgang engagerer borgerne i demokrati og samfundsudvikling og styrker de lokale fællesskaber. Målet er at udvikle en økonomisk bæredygtig model for det nærlokale mediehus.

Der er altså to hovedformål:
Journalistikken skal være både mere løsningsorienteret og mere inddragende og involverende, end det typisk er tilfældet. Målet er, at journalistikken ikke kun beskriver ting men også opleves som nyttig og inddragende for alle, som er optaget af at udvikle bydelen Brabrand som lokalsamfund.

Brugerfinansieret journalistik
Og så er der den økonomiske side af sagen: Den klassiske model, hvor annoncer betaler en betydelig del af ”gildet”, bliver sværere og sværere at opretholde, da annoncemarkedet også lokalt bliver stadig svagere. Så en bæredygtig model vil indebære, at journalistikken i sig selv opleves som så nyttig og relevant, at borgere og institutioner i lokalområdet vil betale for den.

Så de to elementer hænger altså sammen: Hvis journalistikken er nyttig, relevant og involverende nok, vil brugerne også være med til at finansiere den.

Men det er selvfølgelig lettere sagt end gjort. Nu handler det først om at få arbejdshandskerne på og komme i gang. Det nærlokale medie i Brabrand bliver et laboratorium, hvor jeg vil afprøve forskellige journalistiske tiltag og notere effekten og reaktionerne på dem.  Du kan her på bloggen følge udviklingen og resultaterne.

Et område fuld af energi og gode ideer
Brabrand er et lokalsamfund i rivende udvikling. Der er et væld af spændende udviklingsprojekter i gang i området. Blandt andet er hele Gellerup-planen under voldsom forandring. Allerede nu kommer resultaterne af den såkaldte Helhedsplan til syne i området.

Men også i resten af Brabrand spirer og gror det. Masser af mennesker er fyldt med energi og gode ideer – i gang med at udvikle enten nye små virksomheder eller blomstrende fællesskaber. Eller begge dele. De mange spændende projekter kommer jeg til at følge tæt – og vil samtidig også fortælle historierne om personerne bag. Det kribler i fingrene for at komme i gang.

Her følger lidt mere baggrund om, hvad jeg har tænkt mig – med afsæt i journalistik-forsker Michael Schudsons ”6 ting journalistikken kan gøre for demokratiet”.

En udvidet form for journalistik
Den amerikanske journalistik-forsker  Michael Schudson, Columbia University, har skrevet essayet ”Six or seven things journalism can do for democracy”, der ofte anvendes som reference i diskussioner om, hvad journalistik kan og skal gøre for samfundet og demokratiet.

Jeg tager her afsæt i Schudsons elementer i forsøget på at forklare, hvad dette projekt især har fokus på:

  1. Journalistikkens klassiske kerne er fortsat at informere borgerne om væsentlige begivenheder, undersøge magtudøvelse og afdække magtmisbrug. De elementer er fortsat centrale i dette projekt.
  2. Desuden skal journalistikken analysere, hvorfor samfundet udvikler sig, som det gør. Dette projekt vil udvikle nye forklarende journalistiske formater og satse på analyser, der hænger sammen med borgernes hverdag, hvor de er – og også udvikle analyser i direkte samspil med brugerne.
  3. Desuden skal journalistikken vise social empati: Hjælpe borgerne med at forstå andre mennesker og hvorfor de gør som de gør. Blandt andet kan det være vejen til at forstå de forandringer, der sker i samfundet. Dette medieprojekt prioriterer dette element højt og vil blandt andet gå tæt på hverdagslivet for områdets unge, både dem der klarer sig godt og dem der har udfordringer.
  4. En anden af journalistikken klassiske opgaver er at fungere som ”public forum”: En åben platform for offentlig debat. Denne opgave kan løses bedre, end den ofte bliver, og dette projekt prioriterer opgaven højt, blandt andet både via fysiske møder og events og via modererede samtaler på sociale medier. Tilgangen har rod i 1990´er-begrebet Public Journalism.
  5. En mere kontroversiel rolle, Schudson mener, journalistikken kan spille, er at mobilisere til handling. Der er i journalistkredse stor uenighed, om det er en farbar vej at gå. Men dette projekt vil have en ganske aktivistisk tilgang. Målet er at udvikle en journalistik, der inspirerer borgerne til at handle uden at sætte centrale journalistiske værdier over styr. For eksempel ”… to link stories to reasonable action”, som Schudson udtrykker det.
  6. Endelig mener Schudson, at journalistikken kan gøre en forskel ved aktivt at markedsføre demokratiet. Her har dette projekt en vigtig rolle at spille ved at forklare forskellige grupperinger, hvordan og hvorfor beslutninger bliver truffet og evt. tilbyde hjælp til at blive hørt og få indflydelse. Politiske processer vil blive gjort gennemsigtige ved at fortælle, hvornår og hvordan man som borger kan være med til at bestemme noget. For eksempel vil helt konkrete problemstillinger kunne blive vendt på borgermøder, hvor der vil blive diskuteret mulige løsninger.

I de kommende uger vil jeg skrive noget mere om nogle af de elementer, jeg mener er vigtige at væve ind i den nærlokale indsats her i Brabrand.

Lokaljournalistik der gør en forskel: Hold øje med Rødovre Lokal Nyt

Redaktør André Bentsen (tv) diskuterer lokaljournalistik med to redaktører fra Landslaget for Lokalaviser.

Redaktør André Bentsen (tv) diskuterer lokaljournalistik med to redaktører fra Landslaget for Lokalaviser.

Lokaljournalistikken er ved at få et ben mere at gå på. Det er ikke nok alene at levere nyheder af den klassiske slags. Lokalavisen kan gøre en større forskel i lokalsamfundet ved en mere aktivistisk og igangsættende indsats. Her går ugeavisen Rødovre Lokal Nyt forrest.

Først skal man finde Føtex-bageren i det omfangsrige indkøbscenter Rødovre Centrum. Ved siden af bageren kan man gå ind ad en dør og tage trappen op på anden sal. En lang kedelig gang fører til en række ens lyse kontor-døre. Og pludselig står der “Rødovre Lokal Nyt” på en af dem.

Brugerinddragelse og løsningsorienteret journalistik
Jeg er på studietur med Landslag for Lokalaviser. Den meget aktive organisation for de mindre norske lokalaviser, LLA, er i gang med et nyt udviklingsprojekt, hvor en lang række af de små avishuse deltager. Og i den forbindelse ønskede de et seminar og studiebesøg i Danmark med fokus på brugerinddragelse og løsningsorienteret journalistik.

Der var ingen tvivl om, hvem vi så skulle besøge: Ugeaviserne Albertslund Posten og Rødovre Lokal Nyt står begge for en fornyende journalistik med stor kærlighed til de lokalsamfund, de beskæftiger sig med. Og begge har vundet flere priser i Ugeavisernes Årspris, der overrækkes årligt i fire kategorier (og hvor jeg selv i øvrigt er jurymedlem).

Albertslund Posten har stået for en række spændende løsningsorienterede journalistiske projekter, der skal omtales nærmere en anden god gang. I det følgende er der fokus på ildsjælene i Rødovre.

Dette projekt "Velkommen til Rødovre", vandt guld i 2016-udgaven af Ugeavisernes Årspris.

Dette projekt “Velkommen til Rødovre”, vandt guld i 2016-udgaven af Ugeavisernes Årspris.

Velkommen til Rødovre
Rødovre Lokal Nyt blev årets ugeavis i 2015. Og kom i 2016 igen øverst på podiet i kategorien ”Redaktionelle ideer og initiativer” med serien ”Velkommen til Rødovre”, hvor avisen sørgede for en glad og varm velkomst til en række flygtninge, der kom til kommunen.

Helt bogstaveligt mødte omkring 400 mennesker op en frostklar vinterdag med flag og varm velkomst til de nye borgere. I en lang række artikler beskrev avisen, hvordan de kom i gang i Rødovre. Se et par af dem her og her.

Flere af Rødovre Lokal Nyts initiativer
Månedens mission: Her går avisen med hud og hår ind i kampen for en sag. Én måned går avisen til kamp for at skaffe jobs til kommunens førtidspensionister. En anden måned handler det om at fylde ishockeyhallen til byens stolte sønner, Rødovre Mighty Bulls, kampe.

Demokratisprojekt: På Grundlovsdag i 2016 fik Rødovre Lokal Nyt byrådet med på at garantere  politisk behandling til forslag, der kunne samle 1300 underskrifter. Røvovre Kommune har nu taget ideen til sig og inviterer nu selv til forslag på kommunens hjemmeside.

2610-Prisen: Rødovre lokal Nyt fik Arbejdernes Landsbank med på at uddele en pris til hjælpsomme personer i Rødovre – opkaldt efter byens postnummer. Her overrasker redaktør André Bentsen to drenge med prisen på deres arbejdsplads, Føtex. Se den rørende video her.

Involvering af unge i journalistik og aktivisme: En gang om året skriver mediefagsklassen på Rødovre Gymnasium en udgave af avisen. Senest handlede avisen om unge og psykisk sårbare. Desuden blev gymnasieeleverne engageret i indsamling af penge til rådgivningscentret Headspace.

Løbeklub: Lokalavisen vil gerne udvikle nye fællesskaber i lokalområdet: Og et af initiativerne er Rødovre Lokal Løb: Den første fredag i hver måned mødes alle, der har lyst, til en løbetur og efterfølgende øl og hygge. Gruppen på Facebook får stadig flere medlemmer, og redaktør André Bentsen betegner initiativet som en stor succes. Han er allerede klar med nye  planer. De næste initiativer bliver en filmklub og en løbeklub.

Projekt mod ensomhed: På mødet med nordmændene skitserer André Bentsen desuden endnu et kommende projekt, der handler om kamp mod ensomhed i Rødovre. Detaljerne skal ikke afsløres her – kun at han igen viser evner til at få sat et spektakulært projekt på benene med det formål at gøre en forskel i lokalsamfundet.

Undersøgende journalistik om udenlandske arbejderes forhold
Med al den fokus på de mange projekter nævnt ovenfor, kan man let glemme, at journalisterne i Rødovre faktisk har en skarp nyhedsnæse, og i 2015 også fik prisen for årets bedst nyhedshistorie, da de afslørede meget dårlige og ulovlige indkvarterings-forhold for udenlandske metro-arbejdere i en fabriksbygning i Rødovre.

Planlægning gør forskellen
Hvor mange er de da på den redaktion i storcentret i Rødovre, tænker du måske… Jamen de er kun 2! Redaktør André Bentsen og Journalist Christian Valsted.

”Arbejder I ikke nærmest i døgndrift”, lød spørgsmålet fra de målløse nordmænd.
”Njaah, vi kan – næsten – holde de 37 timer om ugen”, svarede redaktøren. “Vi planlægger godt og sørger for at bakke godt op for hinanden. Så hvis jeg skal til noget om aftenen, kan jeg godt vente med at komme på arbejde til midt på dagen!”

Når man ikke er ret mange folk, må man i endnu højere grad overveje, hvor man kan gøre den største forskel for sit lokalsamfund.

Se i øvrigt disse interessante projekter, som Landslaget for Lokalaviser står og har stået for:
Levende Lokalsamfunnn – gennemført 2012-2014
Med på laget - igangværende projekt med journalistik om foreninger og frivillighed

Årets glade nyhed: Nordiske mediehuse godt på vej i den digitale omstilling

2016 var på mange måder et hårdt år for medierne. Men der var også lyspunkter. En hel del svenske og norske mediehuse fik for alvor knækket koden, når det gælder betaling for digitalt indhold. Det må give de danske kolleger blod på tanden!

Især nordmændene viste stor villighed til at købe rent digitale abonnementer. Schibsteds norske aviser øgede i løbet af første halvår af 2016 antallet af digitale abonnenter med 70%.

Og særligt interessant var alderssammensætningen: Mens gennemsnitsalderen for print-abonnenterne ligger i 60´erne, og weekendabonnenterne har et snit på 45-50 år, ligger gennemsnitsalderen på Schibsteds digitale abonnenter på under 30!

Det är en ny, positiv trend för oss att vi ser att unga är beredda att betala 199 kronor i månaden för att läsa vårt innehåll,

sagde Schibsted Norges kommercielle direktør Tor Jacobsen til Dagens Næringsliv.

56 ud af 62 aviser går frem

Også Norges største aviskoncern, Amedia, kunne melde om glade nyheder: 56 af koncernens 62 aviser går nu samlet set frem, når man lægger alle abonnements-typer sammen. Det ser ud til at kurven nu er knækket.

Nordlys henter mange nye digitale abonnenter i øjeblikket, blandt andet via dette tilbud på hjemmesiden!

Nordlys henter mange nye digitale abonnenter i øjeblikket, blandt andet via dette tilbud på hjemmesiden!

Tag eksempelvis avisen Nordlys: Her var man for få år siden nede på 16.600 abonnenter. Nu er der over 20.000. 7400 af dem er fuldt digitale.

Meget interessant mener avisens chefredaktør Helge Nitteberg, at den vigtigste grund til den digitale succes nu er, at Nordlyst for 5 år siden satsede massivt på at opnå stor rækkevidde på nettet. Med en ”ellevild digitaliseringsproces”, over 60 historier dagligt på nettet og stor fokus også på historier, der ikke nødvendigvis var lokale, men gav mange klik og delinger på sociale medier.

Journalistik om samfundet hitter

Strategien gav mange digitale brugere – omkring 150.000 unikke brugere månedligt – men ikke penge nok i kassen. Så i 2015 besluttede man at skifte strategi og kræve betaling for en del af indholdet, det såkaldte plus-indhold.

Samtidig har Nordlys ændret prioritering af, hvad der satses på til nettet: Færre, mere gennemarbejdede historier. Mere samfunds-stof og færre potentielt ”virale” kulørte historier fra den store verden.

Og så prøver redaktionen at undgå det, de kalder ” dritten i midten”: Det vi i Danmark kalder pligtstof. Stof der kommer fra pressemeddelelser og fra faste kilder, som ”forventer” en dækning. Og så satses der nu – i modsætning til tidligere – 100% lokalt.

Det er tydeligt for ledelsen på Nordlys, at abonnenterne klart foretrækker de seriøse og lokale historier frem for de kulørte, siger Helge Nitteberg:

For eksempel hadde journalistikk på politikk kanskje litt utfordrende kår i en trafikkmodell. Nå er dette noe av det mest populære vi gjør, når vi gjør det ordentlig. Vi bruker også store ressurser på å være gode på byutvikling, næringsutvikling og samfunnsjournalistikk.

Bag succes´en ligger et omfattende og grundigt analysearbejde, som Amedia har satset stort på og lagt mange ressourcer i centralt. Projektet er ledet af Jostein Larsen Østring, som forlod jobbet som redaktionschef i netop Nordlys, og nu er en af de mest dynamiske og succesrige udviklingschefer i den norske medieverden.

Jostein Larsen Østring har stået bag de mange analyse af, hvad der fungerer rundt i koncernens mange mediehuse, hvad læserne ser ud til at ville have – og hvad de vil betale for.

Stadig økonomiske udfordringer

Selvom det nu igen går fremad i Nordlys, er den samlede økonomi fortsat ikke i fremgang. Mediehuset får godt nok i gennemsnit 150 kroner i kassen om måneden pr. digitalt abonnement. Fuld pris ligger på 169 kroner. En del får altså fortsat rabat for at komme “ind i folden”.

Problemet er dog stadig, at print-abonnenterne betaler mere, så derfor kan man, på trods af fremgangen, endnu ikke øge de samlede abonnements-indtægter.

Samtidig må Nordlys, som de fleste andre mediehuse, fastholde en ”dobbelt-organisering”, hvor der både skal fastholdes en dyr og tung avis-organisation og en ekspanderende digital organisation. Men der er håb for fremtiden, konstaterer Helge Nitteberg:

Hvis vi har 20.000-25.000 heldigitale kunder i framtida, og ikke papirkostnader, kan det bli en bra business og mye penger til god journalistikk

Spørgsmålet er nu, om nordmændene er så specielle, hvad angår lyst og vilje til at betale for digitalt indhold – eller om vi kan lære noget af dem.

Hvis man alene skal se på årets store medierapport, Digital News Report 2016, så er nordmændene specielle: Norge ligger klart i top på listen over, hvor stor en andel af befolkningen, der i en given periode har betalt for digitalt indhold.

Skærmbillede 2017-01-08 kl. 16.09.45På den anden side er der meget, danske mediehuse kan lære af de norske kolleger, når det gælder både metodik og vedholdenhed i udviklingsarbejdet. Start for eksempel med at se på, hvad mediekoncerner som Amedia har gjort for at udvikle den digitale forretning.

 

 

Journalistik og platformene: Både medier og mediebrugere kan gøre noget!

Her på falderebet til 2016 er det tid til at gøre status. Jeg skal ikke kloge mig på nye trends at jage… men dvæle ved noget af det, vi knoklede med i 2016 – og endnu ikke har løst.

Det er interessant at se den kolossale distance, der er mellem, hvad der blev diskuteret på årets mange mediekonferencer, og hvad der i rapporter over den praktiske brug af medierne nævnes som udfordringer. Men én helt central problemstilling gik igen begge steder:

Mediehusenes had/kærlighedsforhold til dem, vi kalder ”platformene”: Facebook, Google, Apple, Twitter, Snapchat m.fl. Her får et stadig stigende antal mennesker de fleste af deres informationer. Nyheder, journalistik, underholdning og praktiske informationer ind i mellem hinanden.

Afhængigheden og ulysten til at være afhængig

Derfor er det naturligt nok også her, medierne kaster nettet ud efter nye brugere. Dels for at gøre forbipasserende opmærksom på at man eksisterer og dels formentlig også for på sigt at udvikle nye indtægtsstrømme via reklamer på disse platforme. Det var den kærlige del. Men de færreste mediechefer beskriver platformene i kærlige vendinger, når snakken falder på afgivelsen af kontrol – blandt andet kontrollen over de meget værdifulde brugerdata.

Den tendens kaster nogle dilemmaer af sig. På afsendersiden det nævnte dilemma mellem på den ene side et afhængighedsforhold til platformene, hvor de nye brugere er, og på den anden side ulysten til være afhængig…

De færreste kan huske hvor historien kommer fra

På modtagersiden ser vi et tilsvarende dilemma: Vi, os, mediebrugerne værdsætter medierne og det de i princippet står for. Og på den anden side er vi troløse som bare pokker. Begge tendenser har Digital News Report 2016 tal for:

På den ene side siger rigtig mange, at de opfatter de traditionelle medier som vigtige og i virkeligheden også mest troværdige, når det brænder på. Dette citat fra en fokusgruppe afholdt under data-indsamlingen repræsenterer en gennemgående holdning.

Citat fra fokusgruppe i forbindelse med arbejdet med Digital News Report 2016

Citat fra fokusgruppe i forbindelse med arbejdet med Digital News Report 2016

Og  på den anden side kan ikke ret mange huske hvor indholdet egentlig kommer fra – bare at ”de har set det på Facebook”. Som det frem går her af en grafik i Digital News Report 2016:

Grafik hentet fra Digital News Report 2016

Grafik hentet fra Digital News Report 2016

De nordeuropæiske lande ligger relativt godt – med Danmark lige i slipstrømmen på Tyskland. I engelsktalende lande med stort udbud af indhold, som England og Australien, er det kun omkring en tredjedel af brugerne, der kan huske, hvem der har produceret indholdet.

I årets store medierapport fra Reuters Institute, Digital News Report 2016, beskrives dilemmaerne sådan her i konklusionen

There are two contradictory but important messages in this year’s data. On the one hand we see publishers losing control of distribution, some consumers not noticing where content comes from, and the growing influence of platforms and algorithms. And yet at the same time we find, both in our survey data and our qualitative work, that people still want, value, and identify with traditional news brands.

Hvad kan medierne så gøre?
Begynd at se brugerne som to separate grupper. Ved hjælp af omhyggelig indsamling og anvendelse af brugerdata vil I lære dem bedre og bedre at kende.

Men grundlæggende: Jeres kernebrugere som elsker jer så meget, at de endda vil betale i en eller anden forstand, skal naturligvis behandles som noget særligt. Det du´r bare ikke, at de kan finde det meste af indholdet i deres Facebook-feed også.

Nogle mediehuse har taget hul på snakken med satsningen på ”premium-indhold”. Men der er de fleste steder lang vej igen, før jeg som kunde føler mig decideret godt behandlet – både forstået sådan at journalistikken virker ”lækker” og færdig. Og ved at den også indeholder relevante digitale ”forlængelser”, der inviterer til, at jeg interagerer både med indholdet og med journalisten.

Det samme med brugervenligheden: Hvordan kan I tilrettelægge og præsentere indholdet, så det er let både at få et overblik og fordybe sig? Typisk fungerer det især stadig håbløst ringe på mobilen. Det gælder såvel de to store public service-stationer og de private mediehuse.

Nyheder efter tilfældighedens princip

Det er lige før, det bare er enklere at scrolle i Facebook-feeded og ”falde over” nyhederne, når de måtte vise sig. Man skal ikke hoppe og danse over og rundt om annoncer, sponsoreret indhold, egen-reklamer osv.

Og det gør de fleste jo efterhånden – altså bruger Facebook-feeded i stedet: Masser af danskere ønsker at tilgå journalistik efter tilfældighedens princip. Når man lige falder over et eller andet. Her bør medierne – såvel DR/TV2 som de private – være deres ansvar bevidst og tilrettelægge dækningen af de store fælles dagsordens-temaer sådan, at det er muligt at tilgå dem via sociale medier og den åbne del af hjemmesider.

Det er naturligvis en balancegang, hvad der skal være fælles og frit tilgængeligt for alle, og hvad der kun skal leveres til dem, der betaler. Jeg forestiller mig, at mediehusene dagligt prioriterer at bidrage til 2-3 ”fælles samtaler” og i øvrigt dedikerer hovedparten af ressourcerne til den unikke journalistik, der betales for i et 20/80-forhold.

Hvad bør brugerne gøre?
Blive konstruktive og kritiske – og betalende – brugere. Det sidste er der heldigvis flere og flere der gør. Reuters-rapporten viser, at de danske medier ligger i et smørhul, hvad betalingsvillighed angår. Norge og Sverige ser ud til at være stukket af, når det gælder betaling for digitalt indhold. Næsten 30% af nordmændene siger, at de sidste år (2015) har betalt for digital journalistik. I Sverige er det 20%, mens Danmark med 15% er godt med. Men der er potentiale for en større andel.

Grafik fra Digital News Report 2016

Grafik fra Digital News Report 2016

Generelt ser det ud til, at det i engelsktalende lande er sværere at få brugerne til at betale for indhold end i mindre sprogområder som de skandinaviske lande. Konkurrencen fra relevant men gratis indhold er ganske simpelt større i lande som USA og England.

Så er der det med det konstruktive og kritiske. Der er masser af ting, du kan gøre, hvis ellers mediehuset vil lade dig gøre det.  Send en hilsen og anerkend når der gøres gode journalistiske jobs. Og fortæl om det til dine venner i virkeligheden og på sociale medier.

Og omvendt: Tøv ikke med at forlange noget mere. En stor del af journalistikken er vanebaseret og rutineorienteret. En del kritik vil rutinemæssigt blive besvaret med noget i retning af, at ”det er fordi, du ikke aner noget om journalistik”. Men det skal du ikke lade dig spise af med. Insistér og fortæl dem, hvad du er utilfreds med, og hvad de kan gøre bedre. Og tilbyd evt. din hjælp.

Kan vi gå ind i 2017 med optimisme? Vil flere af danskerne få øjnene op for, at journalistik koster – og at de selv må spytte i kassen? Og omvendt: Vil medierne begynde at arbejde med skarpere 2-delte strategier: Rettet mod de betalende brugere, som forventer kvalitetsjournalistik – og mod offentlighed som sådan . En offentlighed der mere og mere findes på sociale medier.

New York – New Media, New Methods, Oktober 2016

For fjerde gang på under et år går det igen til New York med kurset “New Media, New Methods”. Programmet for ugen ser således ud (på engelsk af hensyn til vore oplægsholdere):

Monday 3d of October
9.00 am Introduction to the week and each other. Short presentations of the themes of the week.

11.30 am Digital transformation and Product Development. v/ Rune Madsen, Designer, Programmer and Lecturer at The New York University.

Tag designer og programmør med fra starten

1.30 pm Lunch

03.00 pm Digital journalism at Quartz, A digitally native News Outlet. Conversation with Product Director Priya Ganapati and Growth Editor Jennifer Chang

Lessons from five years in Mobile News

4.30 pm wrap up of the day

Tuesday 4th of October
9.30 am Bloomberg News, development of news products. Analyst and Manager of Emerging Markets Department Nikolaj Gammeltoft.

Er han Danmarks mægtigste finansjournalist?

12.00 am Lunch

01.30 pm Digital transformation at The New York Times
Welcome/The Times’ Strategic Landscape: Kinsey Wilson Editor for Innovation and Strategy
Transforming The Times’ Journalism: Sam Dolnick Senior Editor, Digital Transition, Cliff Levy Assistant Masthead Editor, Mobile
New Product Development: Ben French VP, Product, Amanda Rottier Director, Product

Why The New York Times hired Kinsey Wilson

04.30 pm StoryTour: A media start up in New York. Short presentation by Founder and Editor-in-Chief Samantha Gross.
”The Secret Achitechture of Loss” at The High Line.

StoryTour: The In-person Magazine (video)

06.00 pm Wrap up of the day

Wednesday 5th of October
10.00 am How to Build Audiences! Data Science Director Dan Valente, Chartbeat,

Some Takeaways from the Chartbeat Masterclass at the 2016 GEN Summit

11.30 am Social Journalism – concepts and practices. Director of Social Journalism, CUNY Graduate School of Journalism, Carrie Brown.

Become a Social Journalist in 2017

01.00 pm Lunch

02.00 pm Building Audiences through Engagement at ProPublica. Community Editor Terry Parris Jr., ProPublica

ProPublica´s Scott Klein and Terry Parris Jr. on Audience Engagement

04.00 pm End of program

Thursday 6th of October
9.00 am Audience building and management: Experiences and examples. Tim McDonald, co-creator of CreatingIs, former Community Director at The Huffington Post.

Kursus hos DMJX: Lær at udvikle fællesskaber

12.30 am How The Wall Street Journal extend its brand to emerging platforms. Executive Emerging Media Editor Carla Zanoni, The Wall Street Journal

Know how to fail fast…

02.00 pm Lunch

03.00 pm How to Build a Community of 2.5 million people in 2 years. Meeting with Kaylin Marcotte, Community Manager at The Skimm, a start up publishing a daily newsletter for young women.

How The Skimm´s passionate readership helped its newsletter grow to 1,5 million subscribers

4.00 Wrap up of the day

Friday 7th of October
09.00 The investigative team at Buzzfeed! How to develop digital storytelling in a digital native media organization. Investigative reporter Alex Campbell, Buzzfeed.

How Buzzfeed built an investigative team inside a viral hit factory

10.15 Wrap up of the week: What did we learn, and what do we do about it?

12.00 am End of program. Safe travels!

 

 

Kan journalistik få værdi igen? The Times er godt på vej!

Det er aldrig for sent at erkende sine fejltagelser. Og vi tog fejl af engelske The Times!

Når blandt andre danske medier skal udvikle den digitale journalistiske forretning, så kan de lære af The Times. Hvor The Guardian fortsat har kæmpe underskud på gratis-modellen, så tjener The Times nu gode penge på den såkaldte ”hårde” paywall.

Engelske The Times har succes med den hårde paywall - og har foreløbig vundet det økonomiske kapløb med The Guardian, der tror på gratis-modellen på nettet.

Engelske The Times har succes med den hårde paywall – og har foreløbig vundet det økonomiske kapløb med The Guardian, der tror på gratis-modellen på nettet.

Vi grinede lidt af dem i 2010, da The Times lukkede fuldstændig af for den digitale journalistik og som et af de første – og eneste – mediehuse indførte den hårde paywall. Og vi grinede af dem igen i 2015, da de holdt op med løbende digital publicering og gik tilbage til avis-agtige ”editions” tre gange om dagen, kl. 9.00, 12.00 og 17.00.

Måske er det nu tiden at lytte og lære af The Times!

Avisen, der traditionelt er blevet læst af det bedre engelske borgerskab og er ejet af Murdoch-imperiet News Corp., har hidtil været ret tilbageholdende med at fortælle om resultaterne. Men her i sommeren 2016 er proppen røget af flasken:

The Times og søsteravisen Sunday Times rapporterede et samlet antal abonnenter på 413.000 på tværs af print og digitale udgivelser. Af dem er flere end 182.000 rent digitale abonnenter.

Det gav i 2015 De to søsteraviser et overskud før skat på £10.9 mio. – knap 90 mio. danske kroner. Det er imponerende, især i lyset af avisernes tidligere underskud – og også sammenlignet med The Guardians store underskud.

Folk bliver begravet i løbende nyheder
The Times´ nye redaktionelle strategi, der gjorde op med den rullende digitale publicering af småt og stort, trækker avisen ud af det tætpakkede marked for breaking news for i stedet at satse massivt på planlagte dækninger, analyser og holdnings-journalistik.

People feel buried in rolling news, there’s lots of free stuff out there,” says Newman. “Actually what they want is for someone to help them to get to what matters, to cut through everything else that’s going on,

siger Alan Hunter, Head of Digital.

The Times’ satser nu på tre daglige digitale updates, kl. 9, 12 og 17. Mediehuset oplyser, at det har givet en stigning i antallet af daglige besøg på 20% på hverdage. På den nye mobil-app, som Alan Hunter beskriver som “the main opportunity”, er antallet af sidevisninger steget med 25%.

Hvad er journalistikkens værdi?
I begyndelsen af september 2016 var News Corps chief customer officer Chris Duncan hovedtaler på konferencen Monetising Media 2016, og fortalte om, hvordan de på The Times arbejder helt grundlæggende med brugernes opfattelse af journalistikkens værdi.

Det handler for The Times – som så mange andre mediehuse – om at blive opfattet som et ”premium product”. Og det ser ud til, at det er ved at lykkes. Blandt andet takket være satsningen på analyserende journalistik som beskrevet ovenfor.

”With subscriptions we try to move people from a habit to commitment. We spend a lot of time talking about trying to understand… about looking outside the building for what your brand stands for”, siger Chris Duncan.

Inside the building we believed it was about trust and authority. When we went and talked to customers at some length they told us it was about the difference between being informed, as in having an idea of the news, and being well-informed, which was the sense of security that comes from really know what’s happening in the world.

Et premium-produkt

3 ud af 4 blandt The Times´ læsere kategoriserer avisen som et ”premium product”, hvilket er en del flere, end de fleste andre mediehuse kan prale med. Tallet ligger typisk på lige godt 50%.

Kernen i det redaktionelle fokus på The Times er altså at tage afsæt i HVORFOR publikum værdsætter avisen – og ud fra grundelementet at være ”well-informed” at kommunikere de værdi-elementer stærkt – også i den digitale journalistik.

Satsningen på editions og på grundig journalistik ser ud til at give The Times grundlag for at forlange betaling for også den digitale journalistik, hvilket nu ser ud til at være den eneste farbare vej, nu hvor annoncesalget bare falder og falder.

I øvrigt har The Times netop besluttet at løsne en lille smule på den beton-agtige paywall: Nu kan nye brugere også registrere sig og gratis modtage to artikler om ugen. Forhåbningen er, at det giver yderligere nye betalende digitale abonnenter.

…..

Kort video med The Times´ cco Chris Duncan: Den massive negativisme i branchen trækker os ned. Der er masser af positive signaler, siger han! 

 

 

New York – nye medier og metoder: Det skal vi opleve i juni 16

Sådan så vi ud, da vi besøgte Buzzfeed i november 15.

Sådan så vi ud, da vi besøgte Buzzfeed i november 15.

Så går turen igen til New York. For tredje gang inden for et halvt år afholder vi kurset “New York – Nye medier og metoder”. Hvert kursus er forskelligt. Dels er det ikke alt, der kan lade sig gøre, og dels er der hele tiden nye aktuelle emner at studere nærmere.

Her kommer et overblik over, hvad I kan forvente denne gang:

De nye rent digitale spillere: Vil de lykkes?

Det store tema er jo, hvordan det går med den digitale transformation: Vil de nye rent digitale “spillere” som Mic, Huffington Post, Buzzfeed og Mashable få vedvarende succes? Og vil “de gamle” – dem man i USA kalder legacy media klare den digitale transformation? Denne artikel på Nieman Journalism Lab fra april 16 giver et godt overblik over den aktuelle situation.

De her temaer skal vi se nærmere på

Digital produktudvikling bliver mere og mere centralt. Denne artikel (fra et oplæg af The Guardian´s Aron Pilhofer) forklarer, hvorfor vi som journalister skal interessere os for det.

Social journalism er også et af vore centrale temaer. Mandag besøger vi CUNY´s Graduate School of Journalism og får en bred indgang til emnet. Her forklarer en af lederne af forløbet, hvad det er.

Virtual reality er det store samtaleemne i øjeblikket. mange har spået, at 2016 bliver året, hvor VR for alvor slår igennem. Her er en introduktion til, hvad der sker inden for VR lige nu.

Bots og journalistik i chat apps er et andet hot emne, som vi blandt andet skal snakke med folkene på Mic om. Her er en introduktion.

Datadrevne redaktioner er et sidste tema, jeg vil fremhæve her. Digitale medier giver jo i langt højere grad end tidligere mulighed for at samle og bearbejde brugerdata, og stadig flere mediehuse bruger data til at træffe journalistiske beslutninger. Denne artikel handler om, hvordan tyske Die Welt gør det.

Mobile journalism kommer selvfølgelig også på programmet. Som opvarmning er her 10 ting, der er vigtige i en mere fokuseret tilgang til mobile.

Endelig skal vi jo også se på, hvordan de amerikanske medier gør det rent journalistisk, især omkring præsident-valgkampen. Denne artikel diskuterer, om det var journalistikken, der tabte det republikanske primærvalg?

Dem skal vi møde

Pyh ha, tænker du måske – det var mere end rigeligt. Her kommer dog lige nogle smagsprøver på nogle af de mediehuse, vi skal møde – hvis du har mere tid til læsning. Ellers snakker vi om det, når vi ses.

Quartz – The path ahead for the business site that´s reshaping digital news

The Huffington Post/Jimmy Maymann – Responding to digital change: Insights from The Huffington Post

The Daily Dot – 5 lessons learned building The Daily Dot, a media startup

Wall Street Journal – The WSJ er som The New York Times i fuld gang med en total digital omstilling (som ledes af David Ho, som vi skal tale med). The Wall Street Journal Reorganizes its newsroom

Mic – Inside Mic´s strategy to reach millennials

Chartbeat – Can Tony Haile (Chartbeats stifter) save journalism by changing the metric?

The Skimm – How The Skimm´s passionate readership helpedi t´s newsletter grow to 1.5 million subscribers

Vi ses på Manhattan søndag d. 5. juni! Og til jer andre, som måske er interesseret i disse emner: I kan følge vores færden og diskussioner på Facebook og Twitter under #NYmedier16!

 

 

Kan vi hjælpe brugerne med at finde, hvad de leder efter – hurtigst muligt?

Så blev det sidste punktum sat i rapporten “Kan brugerne finde hvad de leder efter – på både pc og mobil?” Den opsamler resultaterne af en eyetracking-test, DMJX sidste år gennemførte i samarbejde med Fagforbundet 3F. Rapporten udkommer om et par uger – men her kommer konklusionen:

For mange forskellige tekststørrelser og fonde forvirrer brugerne, viste eyetracking-undersøgelsen hos 3F.

For mange forskellige tekststørrelser og fonde forvirrer brugerne, viste eyetracking-undersøgelsen hos 3F.

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole gennemførte i 2015 en eyetracking-undersøgelse i samarbejde med Fagforbundet 3F. Kernen i undersøgelsen hos 3F var at undersøge, om brugerne hurtigt kunne finde, hvad de ledte efter. Hurtigst og enklest muligt.

Det er en radikalt anderledes brugssituation end den, der for eksempel karakteriserer nyhedslæsning. Her er målet typisk at producere og præsentere indholdet, så brugerne vil bruge så lang tid som muligt.

På 3F´s hjemmeside er indholdet informationer knyttet til de forskellige jobfunktioner, fagforbundet dækker. Andre organisationer tilbyder andre former for information, der er nyttigt eller nødvendigt i bestemte situationer.

Fælles for den type informationsbehov er, at de i stigende grad søges dækket her-og-nu, på den medie-platform der nu er tilgængelig. Hvor opgaven tidligere typisk blev udskudt, til man kunne sidde stille og roligt om aftenen ved pc´en, søges den nu løst, når behovet opstår, eller i korte pauser i løbet af dagen. Og i stigende grad på mobil eller tablet.

Det betyder først og fremmest, at websiderne skal være lette at overskue og læse, også på mobil eller tablet. Modellen, der kaldes responsivt design, hvor indholdet tilpasser sig til alle skærmstørrelser, er åbenlyst en god løsning.

Undersøgelsen viste dog, at responsivt design som en rent teknisk løsning ikke gør jobbet alene. Der skal mere til, hvis målet er, at brugerne let og hurtigt skal kunne finde, hvad de leder efter.

Skimming frem for læsning
Når en person leder efter noget bestemt, så læser personen sjældent ret meget. Man skimmer. Hvor læsning er en koncentreret, retningsbestemt og systematisk afsøgning af indhold, er skimming anderledes i sit mønster. Brugeren er ofte lige så koncentreret som under læsning, men har et mere tilfældigt, spredt og springende øjenbevægelsesmønster.

Når man leder efter noget bestemt, skimmer man typisk indholdet for signaler, der kan lede i den rigtige retning. Det kan for eksempel være fremhævet tekst, fotos eller links. Hvis man som indholdsproducent er bevidst om, at en given side især anvendes til skimming, vil man typisk træffe andre valg, end hvis man regner med at siden vil blive læst.

For eksempel kan man organisere sit indhold i korte artikler med en enkel struktur og klare signaler om, i hvilken retninger man kan gå videre. Det har 3F arbejdet ihærdigt med i en årrække. Og eyetrack-undersøgelsen viste, at medlemmerne nu i forhold til de tidligere eyetrack-undersøgelser har lettere ved hurtigt at skimme teksterne og finde, hvad de leder efter. Indsatsen har altså båret frugt.

De vigtige elementer
Helt overordnet viste undersøgelsen, at testpersonerne, i modsætning til tidligere, ikke havde problemer med at scrolle. Det gjaldt især mobilbrugerne, og det betyder, at resultatet af responsive design – de ofte lange sider på mobilen – ikke nødvendigvis er et problem, da brugerne scroller hurtigt ned og også ofte anvender navigationen, selvom den ligger i bunden af siden.

Undersøgelsen viste desuden, at testpersonerne ret sikkert styrede efter og traf valg på basis af de fremhævede tekster, især underrubrikker og mellemrubrikker. Også links var en meget brugt fremgangsmåde til at bevæge sig rundt på.

Samtidig viste resultaterne også, at en del ellers meget web-kompetente testpersoner ind i mellem kom i store problemer, hvis de kom skævt i gang med en opgave. Det var som om, de mistede overblikket og manglede en strategi for, hvordan de kom på ret kurs, når de indledningsvis havde fået truffet nogle forkerte valg.

Anbefalinger til arbejdet med skimbar tekst
Som nævnt har fagforbundet 3F i en årrække arbejdet med udvikling af informationstekster, der er lette at anvende for medlemmerne. Danske organisationer og virksomheder vil umiddelbart kunne overføre mange af de erfaringer direkte.

Først og fremmest bør kommunikationsafdelingerne øge fokus på at skrive tekster, der især er skabt til at kunne skimmes hurtigt. Det betyder især:

  • Opdel tekster i korte enheder, der hænger sammen og henviser til hinanden på en logisk måde
  • Fasthold en klar artikelstruktur med korte, forklarende rubrikker, enkel sætnings- og afsnitsstruktur og sigende mellemrubrikker
  • Overvej brugen af fotos. Vores undersøgelse viste, at fotos ikke altid er nødvendige for at lede brugerne på vej i de rigtige retninger

Særligt for mobilbrugerne
Som nævnt bestod eyetrack-testen kun af 14 brugere, hvoraf 5 brugte mobilen. Derfor skal man være varsom med de skarpe konklusioner. Konklusionerne er snarere indikationer, der peger i retning af at:

  • Mobilbrugerne scroller mere, end man tidligere har set på desktop-computere
  • Selvom navigationen bliver gemt i bunden af siderne, bliver den brugt
  • Artikellængden har en betydning – om end det ikke er helt klart hvor stor folks tålmodighed er i forskellige situationer
  • Klar prioritering af indholdet på forsiden påvirker brugernes handlinger

Alt dette åbner for yderligere udforskning i nye undersøgelser med afsæt i forskellige slags indhold og brugssituationer. Der er lang vej til de endelige, nagelfaste svar, men hver grundig undersøgelse bringer os et skridt nærmere målet.

Rapporten udkommer om et par uger. Send mig en mail på pfj@dmjx.dk, hvis du vil have den tilsendt allerede nu.

Beta: Sådan udvikler de nye produkter på The New York Times

På 9. etage i den imponerende Times Building på 8th Avenue i New York arbejder journalister, oplevelses-designere og programmører tæt sammen om at udvikle nye digitale produkter.

The New York Times har samlet designere, programmører og user experience-folk på 9. etage, hvor de arbejder sammen i mindre teams.

The New York Times har samlet designere, programmører og user experience-folk på 9. etage, hvor de arbejder sammen i mindre teams.

Gennemgående for Beta-gruppens arbejde er et skarpt fokus på, at de nye digitale produkter skal give brugerne en særlig oplevelse og løse et specifikt problem for dem.

We are obsessively focused on what readers are doing with our journalism,

sagde Associate Editor Sam Dolnick blandt andet, da vi mødte ham, chefen for Beta Ben French og Director Amanda Rottier med efteruddannelseskurset ”New York – nye medier og metoder” i  midten af marts.

Det er slut med at lade mobile brugsmønstre være en eftertanke. Stort set alle Beta´s produkter er skabt til at blive tilgået på mobilen.

Det er slut med at lade mobile brugsmønstre være en eftertanke. Stort set alle Beta´s produkter er skabt til at blive tilgået på mobilen.

I løbet af de sidste knap 3 år har Beta først og fremmest udviklet en stribe nye apps til mobilen. De mest kendte er NYT Now, en nyhedsapp udgivet i 2014, NYT Opinion der samlede mediehusets debatstof, og senere samme år NYT Cooking, der guider brugerne rundt i The Times´ samling af knap 17.000 madopskrifter.

Fælles for de nye produkter er dels at de er skabt alene med henblik på at blive brugt på mobilen, og dels at de skal være nyttige for brugerne i helt specifikke situationer. Og det er ligeledes helt bevidst, at Beta ikke kun udvikler nyt inden for rammerne af traditionel nyhedsjournalistik, forklarer Ben French:

Our readers are relentlessly focused on living a better life. We are looking at how we can help them live that aspirational life.

Helt centralt for Betas arbejde er meget grundige sonderinger af de brugerbehov, man ønsker at afhjælpe. Det er alfa og omega, at man i udviklingsarbejdet forstår brugernes behov og problemer helt ind til benet.

De cirka 50 medarbejdere arbejder samlet på 9. etage i Times-bygningen, men opdelt i tværfaglige teams. Det nære samarbejde er helt centralt for arbejdet, der desuden karakterises af disse 3 principper, som Ben French omhyggeligt gennemgik for gruppen af danske journalister og redaktører:

  1. Team-struktur: Den tværfaglige tilgang er helt central. Alle bidrager med det, de kan, i fælles fokus på brugernes problemer.
  2. Team-processer: Arbejdet bygger overordnede visioner og målsætninger. Ben French understreger, at det er uhyre vigtigt at gruppen har frie hænder til selv at finde frem til de bedst mulige konkrete løsninger.
  3. Team-kultur: Et karakteriseret ved de 3 F-ord: ”flat, friendly og fast”: En uhøjtidelig hjælpsom stemning, hvor alle arbejder stenhårdt på de fælles projekter – menuden at glemme det sociale. Et fast arrangement som ”Friday drinks and review” er et eksempel på, hvordan det faglige og sociale går fint hånd i hånd.

Thanksgiving

Ben French gennemgår et eksempel, der viser hvordan Beta arbejder: Op til en af USA´s helt store familiehøjtider, Thanksgiving, i november, hvor familierne mødes omkring et veldækket spisebord, ville Beta udvikle et produkt, hvor The Times´ næsten 17.000 opskrifter kunne bruges på en ny måde.

Ovenpå omfattende sonderinger af brugerbehov udviklede Beta en række skitser og senere nogle prototyper, der så endte op med den endelige løsning: En personificeret søgning i det store opskrifts-arkiv ud fra de særlige indtastede oplysninger.

I løbet af nogle uger blev produktet færdigudviklet til såvel tablet som mobil og blev en stor succes.

Mål om fordobling af digitale indtægter

Nyheder er fortsat en central "leverance" fra The New York Times - men desuden ønsker mediehuset at hjælpe brugerne med at leve det gode liv på en række andre områder.

Nyheder er fortsat en central “leverance” fra The New York Times – men desuden ønsker mediehuset at hjælpe brugerne med at leve det gode liv på en række andre områder.

The New York Times har sat som mål inden 2020 at fordoble indtægterne fra de digitale aktiviteter til 800 mio dollars. Det sætter pres på Beta om at udvikle salgbare produkter. Hvad det angår har der indtil nu været langt mellem succes´erne.

Eksempelvis havde man håbet, at NYT Now havde kunnet indkassere et betydeligt beløb i brugerbetalinger, men det lykkedes ikke. NYT Now kører nu i stedet videre som gratis app, og mediehuset noterer i stedet de indhøstede erfaringer som gevinst.

Så mens de direkte indtægter i form af abonnementer endnu ikke er, hvad man havde håbet, er mediehuset tydeligvis ved at være oppe i gear som en udviklingsorienteret arbejdsplads, der konstant er i bevægelse og klar til at afprøve nye muligheder:

We are all fighting the same battle,

bemærker Sam Dolnick. Betas næste store udgivelse bliver sandsynligvis et produkt, der skal hjælpe brugerne med at finde ud af, hvad de skal se i tv – om det så er på live-kanaler eller tjenester som HBO eller Netflix.

Læs mere om Beta:

Meet Beta, the team that brings The New York Times to your smartphone, The Poynter Institute, marts 2016.

What I learned from trying to innovate at The New York Times, Harvard Business Review, april 2016